Oksekød
Oksekød er kød fra okser, oftest tamkvæg. Oksekød udskæres til stege og bøf eller hakkes til tatar, hakkebøf, kødsovs m.v..
Udskæringer af oksekød
[redigér | rediger kildetekst]Oksekød udskæres efter slagtning. Udskæringerne varierer fra land til land.
Dansk udskæring
[redigér | rediger kildetekst]Oksekød udskæres i nedenstående kødstykker (udskæringer):[1]
Fra dyrets hals og øvre nakke:
- Tykkam
- Spidsbryst
- Skært kød til grydestegning
Fra dyrets forben:
- Bov (bovklump, tykbov, tyndbov og skank)
- Oksebryst (tykbryst og tyndbryst)
Fra dyrets underside (bryst, ribben):
- Bryst (tykbryst, tyndbryst)
- Tværreb
- Flanksteak
Fra dyrets nedre nakke, ryg og halestykke
- Kotelet
- Filet (anvendes til bøf, steg m.v.)
- Entrecote
- Mørbrad
- Højreb
- Tyndsteg (anvendes bl.a. til T-bone, bøf og filet)
- Tyksteg
- Culotte
Fra dyrets bagben:
- Yderlår
- Inderlår
- Klump
- Roastbeef
Amerikansk partering
[redigér | rediger kildetekst]Udskæring af oksekød i Nordamerika afviger fra dansk udskæring. Nordamerikansk opskæring er illustreret på billedet til højre.
Det, der på illustrationen kaldes "rib", hedder på dansk højreb eller entrecote. Det er herfra "rib-eye" hentes.
Mørning af oksekød
[redigér | rediger kildetekst]For at gøre oksekødet mørt, modnes det: Det opbevares på køl en periode, hvorved kødets struktur langsomt nedbrydes.
Modning kan foretages i vakuumpakning, men foretages traditionelt ved at kødet "hænges" i kølerum med kontrolleret temperatur og luftfugtighed.
Produktion af oksekød
[redigér | rediger kildetekst]Verdens største producenter af oksekød er USA.
De ti største producenter i verden i 2008/2010 var: (Beef production (1000 MT CWE)
Nr | Land | 2009 | 2010 | %Ændring |
---|---|---|---|---|
1 | USA | 11.889 | 11.789 | −0.8% |
2 | Brazilien | 8.935 | 9.300 | 4% |
3 | EU-27 | 7.970 | 7.920 | −0.6% |
4 | Kina | 5.764 | 5.550 | −4% |
5 | Argentina | 3.400 | 2,800 | −18% |
6 | Indien | 2.610 | 2.760 | 6% |
7 | Australien | 2.100 | 2.075 | −1% |
8 | Mexico | 1.700 | 1.735 | 2% |
9 | Rusland | 1.285 | 1.260 | −2% |
10 | Pakistan | 1.226 | 1.250 | 2% |