Wikipedia:Billedpolitik

Denne side er en officiel politik for den danske Wikipedia – en bredt accepteret standard, alle brugere skal følge. Du må gerne ændre denne side efterhånden som det bliver nødvendigt, men vær sikker på at det afspejler konsensus. Er du i tvivl, så brug diskussionssiden.

Centrale indholdspolitikker
Skriv ud fra et neutralt synspunkt Ingen førstehåndsforskning Verificerbarhed
Andre indholdspolitikker
Navngivning Biografier af levende personer Billedpolitik Hvad Wikipedia ikke er

Dansk wikipedias billedpolitik tillader frie billeder, men ikke fair use.

Alle billeder brugt på wikipedia har siden 2006 ligget på Wikimedia:commons, som er en central database med billeder og filer for alle sprogversioner af wikipedia. Selv om billederne ikke ligger på dansk wikipedia kan dansk wikipedia vælge at følge andre regler, hvorfor der er en selvstændig politik på området for dansk wikipedia.

På dansk wikipedia har vi ved en afstemning valgt ikke at tillade fair use-billeder. Wikimedia Commons tillader heller ikke fair use, hvorfor alle billeder derfra burde kunne bruges direkte i den danske udgave. Det skal dog bemærkes at på wiki på engelsk, og nogle andre sprogversioner, tillades fair use-billeder, hvorfor der kan være billeder der, der ikke kan bruges på dansk wikipedia. Langt de fleste billeder ligger dog på commons og bør frit kunne bruges på dansk wikipedia.

Hvad tillader vi?

Wikipedia er en fri encyklopædi. Det betyder, at alt indhold – tekst såvel som billeder – må kopieres og bruges i andre sammenhænge, med enkelte forbehold. Helt konkret tillader vi tre hovedgrupper af licenser:

• Vi tillader naturligvis alt, der er i public domain. Det vil sige billeder, der af den ene eller anden grund ikke er beskyttet af ophavsret (se næste afsnit). Det kan være, fordi den oprindelige ophavsmand døde for mere end 70 år siden, billedet er almindelig ejendom uden oprindeligt forfatterskab, den oprindelige ophavsmand har opgivet sin ophavsret, billedet er produceret af den amerikanske regering eller af flere andre grunde.
• Vi tillader også alt materiale, der er udgivet under GFDL – licensen, som al tekst, man måtte finde på Wikipedia, også er udgivet under. Se artiklen om GFDL for flere informationer.
• Sidst men ikke mindst tillader vi alle billeder under Creative Commons' Attribution- og ShareAlike-licenser. Igen, se artiklen om Creative Commons for flere informationer herom.

Specielt gælder for alle tilladte licenser, at alt materiale kan reproduceres og sågar benyttes i kommercielle sammenhænge. Det eneste forbehold er, at ophavsmanden til billedet skal nævnes, og – for GFDL og Creative Commons ShareAlike – at afledte værker skal placeres under samme licens som det kopierede værk. Bemærk altså, at det ikke nødvendigvis er nok at have fået lov til at benytte billedmateriale på Wikipedia; det skal gælde, at billedet uden videre må ændres og benyttes i kommercielle sammenhænge.

Bemærk desuden, at vi har samme billedpolitik som Wikimedia Commons.

Hvad siger dansk lov?

Ved brug af billeder gælder den almindelige ophavsret, specielt §1 til og med §4:

Bekendtgørelse af lov om ophavsret

Herved bekendtgøres lov om ophavsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 202 af 27. februar 2010 med de ændringer, der følger af lov nr. 380 af 17. april 2013 og lov nr. 741 af 25. juni 2014. [...]

Kapitel 1

Ophavsrettens genstand og indhold

Beskyttede værker

§ 1. Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde.

Stk. 2. Kort samt tegninger og andre i grafisk eller plastisk form udførte værker af beskrivende art henregnes til litterære værker.

Stk. 3. Værker i form af edb-programmer henregnes til litterære værker.

Beskyttelsens indhold

§ 2. Ophavsretten medfører, med de i denne lov angivne indskrænkninger, eneret til at råde over værket ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden i oprindelig eller ændret skikkelse, i oversættelse, omarbejdelse i anden litteratur- eller kunstart eller i anden teknik.

Stk. 2. Som eksemplarfremstilling anses enhver direkte eller indirekte, midlertidig eller permanent og hel eller delvis eksemplarfremstilling på en hvilken som helst måde og i en hvilken som helst form. Som fremstilling af eksemplarer anses også det forhold, at værket overføres på indretninger, som kan gengive det.

Stk. 3. Værket gøres tilgængeligt for almenheden, når

1) eksemplarer af værket udbydes til salg, udlejning eller udlån eller på anden måde spredes til almenheden,

2) eksemplarer af værket vises offentligt, eller

3) værket fremføres offentligt.

Stk. 4. Som offentlig fremførelse efter stk. 3, nr. 3, anses også

1) trådbunden eller trådløs overføring af værker til almenheden, herunder udsendelse i radio eller fjernsyn og tilrådighedsstillelse af værker på en sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt, og

2) fremførelse i en erhvervsvirksomhed, der finder sted for en større kreds, som ellers måtte anses som ikke-offentlig.

§ 3. Ophavsmanden har krav på at blive navngivet i overensstemmelse med, hvad god skik kræver, såvel på eksemplarer af værket som når dette gøres tilgængeligt for almenheden.

Stk. 2. Værket må ikke ændres eller gøres tilgængeligt for almenheden på en måde eller i en sammenhæng, der er krænkende for ophavsmandens litterære eller kunstneriske anseelse eller egenart.

Stk. 3. Sin ret efter denne paragraf kan ophavsmanden ikke frafalde, medmindre det gælder en efter art og omfang afgrænset brug af værket.

Bearbejdelser

§ 4. Den, som oversætter, omarbejder eller på anden måde bearbejder et værk, herunder overfører det til en anden litteratur‑ eller kunstart, har ophavsret til værket i denne skikkelse, men kan ikke råde over det på en måde, som strider mod ophavsretten til det oprindelige værk.

Stk. 2. Ophavsretten til et nyt og selvstændigt værk, som er frembragt gennem fri benyttelse af et andet, er ikke afhængig af ophavsretten til det oprindelige værk.

Om Fair Use

Fair use er en legal kategori, som er relevant for blandt andet den engelsksprogede Wikipedia. Hermed menes der brug af et billede, som man ikke har rettighederne til, men som man kan gengive alligevel, hvis nogle rimelighedskriterier trumfer en snæver fortolkning af ophavsrettighederne. For eksempel kan det være fair use at indscanne forsiden af en bog eller en side i en avis, hvis dette gøres uden profit, til et uddannende formål og i en væsentligt ringere kvalitet en originalens (f.eks. så en tekst er svær at læse eller en illustration er væsentligt mindre). Dansk ret anerkender imidlertid ikke umiddelbart fair use-begrebet, men der var usikkerhed om hvorvidt dette kunne have reelle legale konsekvenser; f.eks. pga. det faktum, at dansk Wikipedias data rent fysisk ligger på servere i Florida, USA. Pga. disse uafklarede spørgsmål havde vi i dec. 2005 - jan. 2006 en principiel afstemning, hvor det meget klart blev slået fast, at vi – for at være på den sikre side – vælger ikke at tillade fair use-billeder på den danske Wikipedia. En bruger foranstaltede i 2015 en ny afstemning om emnet, men med samme resultat. Dermed kan et fair use-billede fra fx den engelsk-amerikanske Wikipedia ikke bruges her og vil hurtigst muligt blive slettet (se Skabelon:Fair use). Det skal i den forbindelse bemærkes at Wikimedia Commons heller ikke tillader fair use, hvorfor alle billeder derfra burde kunne bruges direkte i den danske udgave.

Normer for den praktiske brug af billeder

Se også: Wikipedia:Upload.

For at kunne vise et ansigt rigtigt på en skærm skal ansigtet være minimum 50 pixels højt. Deraf følger, at personer i hel figur helst skal være 400-500 pixels høje, for at man kan se øjnene rigtigt. På tegninger kan man undersøge stregtykkelsen og på den måde få en ide om, hvor meget man kan formindske uden at stregerne forsvinder.

Norm for navngivning af billeder

Se også: Wikipedia:Navngivning.

Et billedes navn skal

• sikre at billedet kan identificeres blandt de eksisterende billeder,
• beskrive billedet i passende detaljer, fx "Vesterbrogade_København_1920"
• må ikke være misvisende i forhold til motivet.

Se også

• Hvordan indsættes billeder i teksten
• Wikipedia:Politikker og normer