Hadsten Ringvej er en tosporet ringvej med en samlet længde på 2,9 km., der går vest og nord om Hadsten by. Ringvejen består af Vestre Ringvej og Nordre Ringvej.

Hadsten Ringvej
Rundkørsel i krydset mellem Hammelvej og Vestre Ringvej i 2013.
Fakta
Pseudonym(er)Vestre Ringvej, Nordre Ringvej
TypeRingvej
Længde2,9 km
Geografi
RegionRegion Midtjylland

Den første del af ringvejen blev anlagt i slutningen af 1970'erne med henblik på at forsyne nye boligområder og lede trafikken uden om byen.

En del af ringvejen - Nordre Ringvej - indgår i sekundærrute 587 mellem Løgten og Langå.

Historie

redigér

Nordre Ringvej blev anlagt i slutningen af 1970'erne i forbindelse med udstykning af det boligområde, der blandt andet indeholder Norgesvej og Sverigesvej. Det samme er tilfældet for Vestre Ringvej fra Hammelvej til Vesterskovvej, der blev anlagt som vejforsyning til boligområdet Uranusvej og Plutovej.[1][2]

I 1980'erne blev de to ringveje forbundet af en ny bro over jernbane mellem Vestergade og Kirkevej.[3]

Vestre Ringvej blev i begyndelsen af 2010'erne forlænget ca. 200 m mod syd fra Hammelvej og der blev etableret en rundkørsel, da der boligområdet Nygårdsvænget blev etableret.[4] I 2019 besluttede byrådet i Favrskov Kommune at afsætte penge til en yderligere forlængelse af Vestre Ringvej med ca. 750 m mod syd til Toftegårdsvej. Den vejstrækning blev anlagt i 2020 og åbnede i november 2020.[5][6]

Fremtidige forlængelser

redigér

Den gældende kommuneplan for Favrskov Kommune (2017-29) indeholde en arealreservation for en forlængelse af ringvejen sydvest om Hadsten - fra Hammelvej til Skanderborgvej. Derudover er der i kommuneplanen to arealreservationer for omfartsveje - én mod nord fra Kirkevej og nord om Nørre Galten og én øst om byen fra Vinterslev/Randersvej til motorvej E45 ved Selling.

  1. ^ "Partiel byplanvedtægt nr. 3 for et boligområde ved Vinterslev" (1976). Hadsten Kommune.
  2. ^ "Deklaration af 23. november 1976". Hadsten Kommune.
  3. ^ "Lokalplan nr. 29 - Overføring af Vestre Ringvej over banen, Århus - Langå". Marts 1984. Hadsten Kommune. Hentet 08-05-2020.
  4. ^ "Lokalplan 151 - boligområde ved Hammelvej" (2005). Hadsten Kommune.
  5. ^ Bonde, Anette (14-09-2019): "Vestre Ringvej forlænges til Toftegårdsvej" Arkiveret 9. oktober 2019 hos Wayback Machine. Lokalavisen Favrskov. Hentet 08-05-2020.
  6. ^ Så blev omfartsvejen i Hadsten klar til brug - Byens Nyt
Spire
Denne trafikartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Denne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes geografiske koordinater
Denne artikel omhandler et emne, som har en geografisk lokation. Du kan hjælpe ved at indsætte koordinater i wikidata.