United States Air Force
USA's luftvåben,[1] United States Air Force (USAF), er et af USA's seks værn.
| United States Air Force | |
|---|---|
 Luftvåbnets segl | |
| Grundlagt | 18. september 1947 |
| Land |  USA |
| Rolle | Luftvåben |
| Overordnet myndighed | Luftvåbenministeriet |
| Størrelse | 332.854 militært ansatte 185.522 civilt ansatte 71.400 reservister 5600 Fly |
| Hovedkvarter | Pentagon |
| Kaldenavn(e) | USAF |
| Farver | Ultramarin og guld |
| March | The U.S. Air Force |
| Hjemmeside | http://www.af.mil/ |
| Insignier | |
| Flag |  |
| National kokarde |  |
| Logo |  |
| Fly fløjet | |
| Jagerbomber | A-10 Thunderbolt II Lockheed AC-130 |
| Bombefly | B-52 Stratofortress B-1 Lancer B-2 Spirit MQ-9 Reaper |
| Elektronisk krigsførelse | E-3 Sentry Lockheed EC-130 Northrop Grumman E-8 Joint STARS |
| Jager | F-15 Eagle C/E F-16 Fighting Falcon F-22 Raptor |
| Multirollehelikopter | Sikorsky HH-60 Pave Hawk Bell UH-1N Twin Huey |
| Rekognoscering | U-2 RC-135 Rivet Joint RQ-4 Global Hawk RQ-170 Sentinel |
| Træning | T-6 Texan II T-38 Talon T-1 Jayhawk |
| Transport | C-130 Hercules C-5 Galaxy C-17 Globemaster III VC-25 C-32 C-40 Clipper V-22 Osprey |
.svg)
.svg)
Under Den amerikanske borgerkrig anvendtes brintballoner til artilleriobservation og i 1909 indkøbtes et fly fremstillet af brødrene Wright. I 1912 blev en aeronautisk sektion af "U.S. Army Signal Corps" oprettet. I 1917, da USA gik ind i 1. verdenskrig, blev "U.S. Army Air Service" formet som en del af "American Expeditionary Force" (AEF). I 1926 blev "Air Service" reorganiseret som en gren af hæren og blev til "U.S. Army Air Corps" (USAAC). I 1941, blev "Army Air Corps" til "U.S. Army Air Forces" (USAAF).
I 1947 blev "Army Air Forces" til et selvstændigt værn under navnet: "United States Air Force". U.S. Army beholdt dog helikoptere og små propelfly i det nyoprettede "Army Aviation". I 1947 oprettedes også Air National Guard, et lufthjemmeværn med jetjagere.
USAF består pr. 2004 af 352.000 aktive folk og 9.000 fly.
US Air Force har Department of the Air Force (luftvåbenministeriet) som politisk paraply.
Tal for USAAF under 2. Verdenskrig
redigér- 1941-45 leveredes i alt 291.191 flyvemaskiner og 781.818 flymotorer
- mandskab i 1940: 7.707 mand, mandskab i 1945: 1.224.006 mand
- flyvemaskiner til rådighed januar 1940: 2.588 stk
- flyvemaskiner til rådighed juli 1944: 79.908 stk, heraf 12.467 tunge bombefly, 15.793 jagerfly, 9.908 transportfly, 27.568 skole- og træningsfly
- samlet nedkast af bomber: 2.057.244 tons
- samlet flyvetid: 107.836 timer[2]
Historie, kort
redigér- 1947-91 Opretholdt et beredskab af kernevåbenbestykkede bombefly og senere ICBM under Den kolde krig
- 1948-49 Operation Vittles, luftbroen til Vestberlin.
- 1950-53 Støttede FN’s landstyrker i Koreakrigen.
- 1964-73 Vietnamkrigen.
- 1973 Operation Nickel Grass, luftbro med våben til Israel i Oktoberkrigen.
- 1979 Operation Eagle Claw, mislykket gidselredningsaktion i Iran.
- 1986 Operation El Dorado Canyon, bombning af Libyen.
- 1990-91 Operation Desert Shield, beskyttelse af Saudi-Arabien mod Irak.
- 1991 Operation Desert Storm mod Irak.
- 1991-96 Operation Provide Comfort, flyveforbudszone nord for 36°N i Irak.
- 1991-2003 Operation Southern Watch, flyveforbudszone syd for 33°N i Irak.
- 1993-95 Operation Deny Flight, flyveforbudszone over Bosnien-Hercegovina.
- 1995 Operation Deliberate Force, bombninger i Bosnien-Hercegovina.
- 1996 Operation Desert Strike, bombninger af Irak.
- 1997-2003 Operation Northern Watch, flyveforbudszone nord for 36°N i Irak.
- 1998 Operation Desert Fox, bombninger af Irak.
- 1999 Operation Allied Force, bombninger i Jugoslavien, som led i Kosovokrigen.
- 2001-21 Operation Enduring Freedom, bombninger i Afghanistan.
- 2003-04 Operation Iraqi Freedom, invasion af Irak.
- 2011 Operation Odyssey Dawn, flyveforbudszone over Libyen.
- 2014 Operation Inherent Resolve, bombninger af Islamisk Stat i Irak og Syrien.
Referencer
redigér- ^ Politikens Engelsk Dansk Ordbog L-Z, 1999, ISBN 87-567-5750-6
- ^ artikel Luftkrig i Palle Raunkjær (red, 1951): Raunkjærs Konversationsleksikon, Det danske Forlag, bind 7, spalte 1122
Eksterne henvisninger
redigér