Track Top-40

(Omdirigeret fra Tracklisten)

Track Top-40 (eller Tracklisten Top 40) er den officielle danske top 40 single-hitliste, der offentliggøres hver torsdag midnat på Hitlistens hjemmeside. Listen kombinerer de 40 mest populære sange fra lovligt download af musik, salg af musiksingler på enten CD eller vinyl, samt streaming af tracks. Data er indsamlet af M&I Service på vegne af IFPI Danmark.

Historie

redigér

Den første officielle danske singlehitliste udkom i slutningen af april 1965. Frem til slutningen af februar 1969 udkom den månedligt, derefter ugentligt.

I en periode fra 1973 til 1978 slog man single og albums sammen i en hitliste. I løbet af denne periode overhalede albummet singlen som det mest solgte format.

Op gennem 1980'erne og 1990'erne blev der fortsat lavet singlehitlister, men i hovedreglen solgtes enkelthits enten som en del af den pågældende kunstners album eller på et opsamlingsalbum med tidens hits. Disse opsamlingsalbums/compilations blev til gengæld solgt i store oplag og lå ofte højt placeret på albumhitlisten.

I 1990'erne, hvor cd'en for alvor havde afløst vinylpladen, svandt singlesalget ind til næsten ingenting, og singlehitlisten havde derfor ikke nogen større betydning. Det havde til gengæld stemmebaserede radiohitlister såsom Danmarks Radios Tjeklisten, Det Elektriske Barometer og Dansktoppen.

I takt med, at musikbranchen fik etableret velfungerende musiktjenester fra 2005 og frem har singlen atter vundet positionen som det primære musikformat. Dette afspejles fint af relanceringen af singlehitlisten i oktober 2007, hvor den blev omdøbt til Tracklisten.

Den bedste illustration af, hvordan singlen er vendt tilbage, er de ændrede regler for tildeling af guld-og platinplader. I 2003 skulle der blot sælges 4000 singler for at få en guldplade. I 2012 er kravet 15.000 singler, dvs. både downloads og fysiske single-cd'er. Omvendt er kravet for salg af albums halveret fra 20.000 til 10.000.

1965–1993

redigér

I hele denne periode var de officielle hitlister baseret på indsalg, det vil sige antal leverede bestillinger fra pladeselskab til butik. Dette medførte tilbagevendende diskussioner om hitlisternes pålidelighed. I 1986 lancerede Ekstra Bladet på den baggrund deres egen hitliste i direkte kamp mod den officielle hitliste, som siden 1977 var blevet gengivet i BT. Deres var i stedet baseret på stikprøver af faktuelt salg. Det samme var Danmarks Radios salgshitlister fra perioden 1988-1993.

1993–2001

redigér

Fra 1993 overtog analyseinstituttet AC Nielsen opgørelsen af hitlisterne. Deres opgørelser var baseret på faktuelt salg via stregkoderegistreringer. I lyset af det lave salg af singler var singlehitlisten dog sekundær, og i en længere periode blev den kun opgjort månedligt.

2001–2007: Hitlisten

redigér

1. januar 2001 blev den danske Singlehitliste relanceret på Internettet. Efterhånden som det blev muligt at downloade musik på Internettet, blev disse køb også indregnet.

2007–nu: Tracklisten/Track Top-40

redigér

Den 2. november 2014 blev Singlelisten relanceret som Tracklisten, og inkluderer salg af singler på formaterne CD, vinyler og digitale downloads. Listen blev samtidig udvidet fra 20 til de 40 mest populære sange. Desuden blev hitlisterne Top-20 og en Download Top-20 nedlagt, da disse nu er dækket af Tracklisten.[1]

Fra og med den 21. november 2014 er streaming også integreret i Tracklisten, hvor 100 streams svarer til ét downloaded track. Listen Streaming Top-20 blev desuden nedlagt.[2]

Statistik

redigér

Flest nummer ét-singler

redigér

Listen indeholder kunstnere (som soloartist eller featuring) der har opnået flest nummer ét-singler, siden IFPI begyndte at opgøre single-hitlisten i 1994:

Total Kunstner
15 Justin Bieber[3]
13 Medina[4]
11 Gilli[5]
8 Lukas Graham[6]
Gulddreng[7]
7 Rihanna
6 Rasmus Seebach

Flest uger som nummer ét

redigér

Listen indeholder singler der har tilbragt 10 uger eller flere på hitlisten opgjort af IFPI.

Position Artist Single År Uger
1 Trine Dyrholm "Avenuen"[a] 2005/06/07 62
2 Kim Larsen & Bellami "Tarzan Mamma Mia" 1989/90 30
3 Elton John "Candle in the Wind 1997" / "Something About the Way You Look Tonight" 1997/98 17
Luis Fonsi featuring Daddy Yankee og Justin Bieber[8] "Despacito" 2017 17
4 Bryan Adams "(Everything I Do) I Do It for You" 1991 16
Wham![9] "Last Christmas" 2018/20/21/23 16
5 Christian "Du kan gøre hvad du vil" 2001 15
Ed Sheeran[10] "Shape of You" 2017 15
Tobias Rahim og Andreas Odbjerg[11] "Stor mand" 2021/22 15
6 Basshunter "Boten Anna" 2006 14
7 Rednex "Cotton-Eyed Joe" 1994 13
Gobs[12] "Tak for sidst" 2023 13
8 Erasure "Abba-esque" 1992 12
Bryan Adams, Rod Stewart og Sting "All for Love" 1994 12
Timbaland featuring D.O.E. og Keri Hilson "The Way I Are" 2007 12
Lizzie "Ramt i natten" 2008 12
9 Madonna "Like a Prayer" 1989 11
Rockrosinen & Pølseenderne "Mogensen Mix" 1990 11
Ace of Base "All That She Wants" 1992 11
Snow "Informer" 1993 11
Eiffel 65 "Blue (Da Ba Dee)" 1999 11
Safri Duo "Played-A-Live (The Bongo Song)" 2000/01 11
Elvis vs. JXL "A Little Less Conversation" 2002 11
Team Easy On "De skal have baghjul nede i Touren" 2004 11
Anna David "Fuck dig" 2005 11
Tobias Rahim[13] "Mucki Bar" 2022 11
10 EM-holdet "En for alle" 1988 10
Coolio featuring L.V. "Gangsta's Paradise" 1995/96 10
Babylon Zoo "Spaceman" 1996 10
Spice Girls "Wannabe" 1996 10
Cher "Believe" 1998/99 10
Shakira "Whenever, Wherever" 2000 10
Rollo & King "Ved du hvad hun sagde?" 2002 10
Wiz Khalifa featuring Charlie Puth "See You Again" 2015 10
OMI[14] "Cheerleader" 2016/17 10
Post Malone featuring 21 Savage[15] "Rockstar" 2017 10
Tobias Rahim[16] "Feberdrømmer Xx Dubai" 2022 10
Miley Cyrus[17] "Flowers" 2023 10

Andre rekorder

redigér

Michael Jackson har rekorden for flest singler i en uge på Track Top-40 i uge 28 i 2009, med 15 singler.[b] hvilket var umiddelbart efter hans død. Udover dette skrev han også ugens # 18 "We Are the World" sammen med Lionel Richie, hvilket giver ham 16 singler på hitlisten. Ingen af singlerne var dog nummer et. I uge 41 2018 gentog Kim Larsen bedriften med 15 singler på listen[18]

  1. ^ På EP'en Mr. Nice Guy. Trine Dyrholm opnåede sin rekord for flest uger som nummer ét på Single Top 20, der udelukkende var baseret på fysisk CD-single salg, på et tidspunkt hvor CD-salget var faldet til fordel for lovlige downloads.
  2. ^ Michael Jackson singlerne var: "Human Nature" – "Bad" – "Earth Song" – "You Are Not Alone" – "Thriller" – "Smooth Criminal" – "Black or White" – "The Way You Make Me Feel" – *"Beat It" – "Will You Be There" – "Man in the Mirror" – "They Don't Care About Us" – "Billie Jean" – "Heal the World" – "Dirty Diana",

Referencer

redigér
  1. ^ HIT-NYT: SINGLELISTEN BLIVER TIL TRACKLISTEN
  2. ^ STREAMING INTEGRERET I HITLISTERNE FOR ALBUM OG TRACK
  3. ^ "danishcharts.com - Discography Justin Bieber". Hitlisten. Hung Medien. Hentet 13. december 2022.
  4. ^ "danishcharts.com - Discography Medina". Hitlisten. Hung Medien. Hentet 13. december 2022.
  5. ^ "danishcharts.com - Discography Gilli". Hitlisten. Hung Medien. Hentet 13. december 2022.
  6. ^ "danishcharts.com - Discography Lukas Graham". Hitlisten. Hung Medien. Hentet 13. december 2022.
  7. ^ "danishcharts.com - Discography Gulddreng". Hitlisten. Hung Medien. Hentet 13. december 2022.
  8. ^ "danishcharts.com - Luis Fonsi feat. Daddy Yankee - Despacito". Hitlisten. Hung Medien. Hentet 15. marts 2022.
  9. ^ "danishcharts.com - Wham! - Last Christmas". Hitlisten. Hung Medien. Hentet 15. november 2024.
  10. ^ "danishcharts.com - Ed Sheeran - Shape Of You". Hitlisten. Hung Medien. Hentet 15. marts 2022.
  11. ^ "danishcharts.com - Tobias Rahim feat. Andreas Odbjerg - Stor mand". Hitlisten. Hung Medien. Hentet 15. marts 2022.
  12. ^ "danishcharts.com - Gobs - Tak for sidst". Hitlisten. Hung Medien. Hentet 15. november 2023.
  13. ^ "danishcharts.com - Tobias Rahim - Mucki Bar". Hitlisten. Hung Medien. Hentet 30. maj 2023.
  14. ^ "danishcharts.com - Omi - Cheerleader (Felix Jaehn Remix)". Hitlisten. Hung Medien. Hentet 15. marts 2022.
  15. ^ "danishcharts.com - Post Malone feat. 21 Savage - Rockstar". Hitlisten. Hung Medien. Hentet 15. marts 2022.
  16. ^ "danishcharts.com - Tobias Rahim - Feberdrømmer Xx Dubai". Hitlisten. Hung Medien. Hentet 30. maj 2023.
  17. ^ "danishcharts.com - Miley Cyrus - Flowers". Hitlisten. Hung Medien. Hentet 30. maj 2023.
  18. ^ Hitlisten.NU - Danmarks officielle hitlister

Eksterne henvisninger

redigér