Tom Dowd
Tom Dowd (20. oktober 1925 – 27. oktober 2002) var en amerikansk studie tekniker og producer kendt for sit arbejde med både jazz og rock, måske især sit samarbejde med Eric Clapton.
Tom Dowd | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 20. oktober 1925 Manhattan, New York, USA |
Død | 27. oktober 2002 (77 år) Miami, Florida, USA |
Dødsårsag | Lungeemfysem |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Stuyvesant High School |
Beskæftigelse | Audioingeniør, musikproducer, komponist, ingeniør |
Deltog i | Manhattan Project |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Grammy Award for Teknik, Rock and Roll Hall of Fame (2012), Grammy Trustees Award (2002) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Under 2. verdenskrig arbejdede Dowd på Manhattanprojektet ved Columbia University og efter krigen fortsatte han dette arbejde, bl.a. med deltagelse i test af nukleare våben ved Bikini-atollen.
Efter at have forladt hæren begyndte Dowd at anvende sine tekniske færdigheder inden for studie-arbejde. Han er anerkendt som den tekniker der gjorde otte-spors optagelse almindelige til kommercelle musik-optagelser, og han opfandt brugen af kanal fadere i stedet for drejeknapper på mixer-pulte til lyd. Han opfandt også en række metoder til at ændre lyd i redigerings-fasen.
Dowd arbejdede i starten med jazz optagelser i New York. Han blev senere ansat af Atlantic Records og stod for banebrydende optagelser med Ray Charles, John Coltrane og Ornette Coleman. Senere i 1960'erne arbejdede han bl.a. for Aretha Franklin, Cream og Allman Brothers.
I 1970'erne producerede Dowd bl.a. albums for Rod Stewart og Lynyrd Skynyrd og var tæt involveret i den kreative process ved Derek and the Dominoes' Layla and Other Assorted Love Songs og Claptons 461 Ocean Boulevard.
Dowd modtog i 2002 en Grammy Trustees Award for sin indsats.