Søknælere
Søknælere, knælerrejer (Stomatopoda) er en gruppe af storkrebs.
| Søknælere | |
|---|---|
 | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Animalia (Dyreriget) |
| Række | Arthropoda (Leddyr) |
| Underrække | Crustacea (Krebsdyr) |
| Klasse | Malacostraca (Storkrebs) |
| Orden | Stomatopoda |
| Overfamilier og familier | |
Bathysquilloidea
Erythrosquilloidea Squilloidea Eurysquilloidea Parasquilloidea | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Søknælere bruger de forreste ben til at fange byttet med. Deres brystskjold er småt og svagt, men bagkroppen er lang og kraftig. De har specialiserede øjne, som blandt andet sanser flere farver. De kan blive op til 30 cm lange. De fleste arter er tropiske eller subtropiske og lever på koralrev eller i gange, som de graver ud på havbunden. De spiser blandt andet fisk, østers og snegle.
Nogle af søknælerne er eftertragtede som mad, blandt andet hos folk ved Adriaterhavet – og desuden i Østasien.
En almindelig art er Squilia mantis, som findes i Middelhavet.
Klassifikation og kløerne
redigérDer findes ca. 400 arter, som findes overalt i verdenshavet; alle levende arter er i underordnen Unipeltata.[1]
Søknælere inddeles almindeligvis i to distinkte grupper bestemt at deres klotype:
- Spidere – er bevæbnet med forlemmer som anvendes til at spide byttedyr.[2]
- Knusere – har køllelignende forlemmer til at knuse byttedyrene med. Søknælernes forlemmer kan også have en skarp kant, så de kan skære et byttedyr over, mens det svømmer.[3][2]
Begge søknælertyper slår til ved hurtigt at folde forlemmerne ud – og de kan udøve betydelig skade på ofre meget større end dem selv. Hos knuserne kan disse våben ramme lynhurtigt og med en acceleration på 10.400 g (102.000 m/s2) og hastigheder på 23 m/s fra en stillestående start,[4] hvilket omtrent svarer til accelerationen af en .22 kaliber kugle.[5][6] Fordi de slår så hurtigt, genererer de også kavitationsbobler mellem forlemmerne og det den slår på.[4] Kollapset af disse kavitationsbobler producerer målbare kræfter på byttedyret udover den øjeblikkelige kraft på 1.500 newton, som forårsages af forlemmernes anslag, hvilket betyder at byttet rammes to gange med et enkelt slag; først af forlemmerne og derefter af de kollapsende kavitationsbobler, som følger lige efter.[7] Selv hvis det første slag fejler, vil kavitationschockbølgen være nok til at dræbe eller lamme byttet.
Kavitationsboblerne forårsager også sonoluminescens. Kollapsene producerer lidt lys og meget høje temperaturer på adskillige tusinde kelvin indeni den kollapsende boble. Pistolrejer producerer også denne effekt.
Kilder/referencer
redigér- ^ "Stomatopoda". Tree of Life Web Project. 1. januar 2002.
- ^ a b youtube.com: True Facts About The Mantis Shrimp
- ^ youtube.com: Mantis Shrimp Destroys Clam
- ^ a b S. N. Patek, W. L. Korff, and R. L. Caldwell (2004). "Deadly strike mechanism of a mantis shrimp". Nature. 428 (6985): 819-820. Bibcode:2004Natur.428..819P. doi:10.1038/428819a. PMID 15103366.
{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) - ^ Strongest Punch in the World på YouTube
- ^ "Mantis Shrimp". BBC Science & Nature. Arkiveret fra originalen 27. maj 2012. Hentet 10. september 2011.
- ^ S. N. Patek & R. L. Caldwell (2005). "Extreme impact and cavitation forces of a biological hammer: strike forces of the peacock mantis shrimp". Journal of Experimental Biology. 208 (Pt 19): 3655-3664. doi:10.1242/jeb.01831. PMID 16169943.
Eksterne henvisninger
redigér |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
- Hoplocarida: Stomatopoda fact sheet – Guide to the marine zooplankton of south eastern Australia Arkiveret 7. december 2008 hos Wayback Machine
- The Lurker's Guide to Stomatopods – mantis shrimp
- Mantis shrimp – colourful and aggressive
- Research on Stomatopods at the University of Maryland Arkiveret 30. maj 2010 hos Wayback Machine
- "Mantis shrimp". The Aquarium Wiki. 7. april 2006.
 | Spire Denne artikel om biologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |