Wikipedia

Retskilde

Retskilde er en fællesbetegnelse for lov eller en dom eller et princip eller en sædvane eller andet, som danner grundlag for at fastlægge gældende ret;[1][2] og dermed gældende retsregler,[3] som er bindende for bl.a. domstoles afgørelser.[4] Dansk ret findes i mange andre typer retskilder end blot love.[5][6] Det vil sige, at gældende love kun udgør en delmængde af gældende ret.[7] Der findes uskrevne (ikke lovfæstede[8]) retskilder, hvilket bl.a. skyldes, at Anders Sandøe Ørsted afviste lovfæstelse (kodificering) for dansk ret.[9] Det har også betydning, at det oftest varer mindst 30 dage at vedtage en lov ifølge Folketingets forretningsorden § 17.[10][11]

Definition

redigér

Retskilder kan defineres som de regler, som domstolene kan forventes at ville anvende ved afgørelsen af spørgsmål, der forelægges domstole (Alf Ross, Om ret og retfærdighed, 1953).[12][6] Formuleret metaforisk kan man sige, at gældende ret udspringer af flere retskilder;[13] hvoraf flere typer retskilder er påvirket af EU-retten.[14][15] Seks vigtige typer retskilder i dansk ret er nævnt nedenfor.

Dansk ret

redigér

De fleste retskilder opdeles i fire forskellige hovedkategorier

redigér

Oversigt over lægmandens betegnelser og juristens betegnelser:

Hovedkategori Lægmandens betegnelse Juristens betegnelse Eksempler Karakteristik Andre Noter
1) Lov og paragraf Lov og lovbestemmelse Hvis ikke arvelader har skrevet et gyldigt testamente, så arver dennes børn lige, jf. arveloven § 1, stk. 1, 2. pkt.[16]

-------------------------------

Straf kan kun pålægges for et forhold, hvis strafbarhed er hjemlet ved lov, eller som ganske må ligestilles med et sådant, jf. straffeloven § 1, 1. pkt.[17]

Lov er en skreven retskilde;[18] jf. Grundloven § 22.[19]

----------------------------

Lov har udtrykkelig hjemmel i Grundloven § 1, 1. pkt.[20][21]

[22]
2) Præcedens (også kaldet præcedensdannende dom) betegner tidligere dom i sag med lignende fakta. Retspraksis (sjældnere domspraksis)[23];

eller præjudikat, især hvis Højesteret har afsagt dommen.

Et bibliotek må gerne indføre regler om lokale anstaltsforhold, hvilket kan udledes af dommen U.1988.731(2) Ø.[24]

-------------------------------

En kommune har pligt til at vejlede en borger i fleksjob om regler for ret til invalideringsydelse; det kan udledes af dommen U.2019.519.[25]

Retspraksis kan ofte læses.[18]

-------------------------------

Retspraksis har udtrykkelig hjemmel i Grundloven § 1, 3. pkt.[26][27]

[28]
3) Princip[29] (Rets)grundsætning [sjældnere (rets)princip], der er udledt af (fast) retspraksis. En overtrædelse af culpareglen[30] medfører som udgangspunkt erstatningsansvar.[31]

-------------------------------

Det følger af proportionalitetsprincippet, at der skal være sammenhæng mellem en offentlig myndigheds mål og midler.[32]

Af dommen U.1965.126 H kan det udledes, at en retsgrundsætning er bindende.[33]

-------------------------------

Retsgrundsætning er en uskreven retskilde.[34]

[35][36]
4) Hyppigt fuldt handlemåde, der har været fulgt længe. Resultatet af handlemåden minder om en hævdvunden ret.[37] Sædvane er blevet til retssædvane.[38] Ifølge en retssædvane har ”Folketingets Finansudvalg kompetence til at give ministre bevilling til at afholde udgifter.”[39]

-------------------------------

Østre Landsret udtalte, at der gælder en retssædvane for at fastsætte værdi af danefæ; se dommen U.1991.164.[40]

Retssædvane er en uskreven retskilde.[34] [41][42]


1) Den vigtigste type retskilde er lovbestemmelse[43] (paragraf), der pga. sin skrevne form er den lettest tilgængelige type retskilde. Det følger af Grundloven § 22, at en lov skal kundgøres (offentliggøres).[44] Offentliggørelse sker ofte i Lovtidende og på Retsinformation.dk[45]

[46]

2) Retspraksis (præcedens) er også en vigtig retskilde.[47] For at undgå vilkårlighed i retssystemet og ved domsafsigelse tilstræbes, at lige forhold bedømmes ens.[48] Det følger af domstolshierarkiet, at en dom,[49] der er afsagt af Højesteret kan blive en særligt vigtig retskilde som præjudikat.[50]

3) En retsgrundsætning er et uskrevet princip, som ikke er lovfæstet.[51] Kendte eksempler på retsgrundsætninger er proportionalitetsgrundsætningen[52][53] og culpareglen, som fastlægger et erstatningsansvar,[54] hvis tiltalte i en situation har handlet culpøst (ansvarspådragende).[55] Retsgrundsætning er udviklet af retspraksis.[56] Men ikke alle jurister er enige i, at retsgrundsætninger udgør sin egen retskildetype.[57]

4) En retssædvane[58] beskriver en handlemåde, som retsanvender har fulgt længe og til stadighed og i den tro, at retsanvender var forpligtet til at følge den handlemåde.[59] Den nære relation mellem lov og sædvane fremgår af aftaleloven: "lov eller sædvane" (aftaleloven § 10, stk. 2).[60] Se også købeloven § 62, stk. 2.[61] Det er hovedreglen, at en retssædvane gælder på lovs niveau; retssædvane må ikke stride mod en lov; endvidere kan en ny lov ophæve en retssædvane.

5) Forholdets natur[5] kan være en retskilde;[62] men ikke alle jurister en enige i, at forholdets natur udgør en retskilde.[63] Så forholdets natur er meget omdiskuteret.[64] Selv om forholdets natur er nævnt i enkelte bestemmelser i retsplejeloven;[65] bl.a. i §§ 207 og 210.[66] Forholdets natur dækker over lidt friere overvejelser i afvejningen af modstående hensyn.[67]

Forholdets natur kan efter omstændighederne omfatte rimelighed.[68] At opfatte rimelighed som retskilde har belæg i erstatningsansvarsloven (EAL) § 23, stk. 1: “findes rimeligt under hensyn til ...” henholdsvis EAL § 24, stk. 1: “Erstatningsansvar kan nedsættes eller bortfalde, når ansvaret vil virke urimeligt tyngende for den erstatningsansvarlige, ...”[69]

Se også forsikringsaftaleloven (FAL) § 37, stk. 1: “ ... med rimeligt fradrag for værdiforringelse ved alder, brug, nedsat anvendelighed eller andre omstændigheder.”[70] Rimeligt er også nævnt i straffeloven § 13, stk. 2 om lovligt nødværge.[71] Forholdets natur kan også betyde afvejning af modstående hensyn.[72]

Diskussioner

redigér

1) Hierarki eller ej

Det er omdiskuteret, om retskilder danner et hierarki,[73] eller om hver type retskilde har lige stor betydning, så fx forholdets natur har lige så stor betydning som retspraksis.[5]

2) Forarbejder som retskilde eller blot som fortolkningsbidrag

Et andet omdebatteret spørgsmål er, om forarbejder blot er et supplement til lovbestemmelser, der inddrages ved lovens fortolkning.[74]

3) Ikke indeholdt i de fire hovedkategorier

EU's retsakter er ikke indeholdt i de fire hovedkategorier (se nedenfor).

Både aftaler og standarder, som fx Dansk Standard og ISO, kan udgøre privatretlige retskilder.[75]

Oversigt over retskildeværdi:

De vigtigste retskildetyper, som er relevante for en borger.
Retskildeværdi Disse retskilder er udgået fra retsanvender (domstol), jf. Grundloven § 3, 3. pkt.[76]
Høj[77] 1) Lovbestemmelse er en borger forpligtet af. Loven har hjemmel i Grundloven § 3, 1. pkt.[78] Lovbestemmelse kan også kaldes paragraf.[79] 2) Retspraksis er en tidligere dom i sag med lignende fakta (også kaldet præcedens, mens Højesteretsdom ofte betegnes præjudikat).[50]
4) Retssædvane, som borger tror, at han er forpligtet af; og som domstol har accepteret.[73] Retssædvane må ikke stride mod en lov; endvidere kan en ny lov ophæve en retssædvane.[46] 3) Retsgrundsætning er udviklet af retspraksis.[80]
lav[81] 5) Forholdets natur inkl. Retstradition og Rimelighed(sbetragtninger)[47]

Som en modsætning til begrebet retskildehierarki, altså et hierarki af retskilders værdi, var Henrik Zahle i stedet fortaler for begrebet retskildepolycentri.[5]

Tidligere retskilde

redigér

I 1800-tallet var det ikke ualmindeligt at tælle naturretten med til en retskilde i dansk ret, men den opfattelse findes næppe mere.[82]

Ikke retskilde for domstole

redigér

Folketingets Ombudsmands beretning (FOB)[83] er ikke en retskilde for domstolene, men blot en vejledende udtalelse.[84] Men efter omstændighederne kan FOB[85] være en retskilde for offentlige forvaltningsmyndigheder.[5]

Den retlige trinfølge

redigér

Foruden retskildehierarkiet findes også den retlige trinfølge. Den retlige trinfølge udspringer af legalitetsprincippet.[86]

Den retlige trinfølge består af tekster, der tydeligt udspænder et hierarki:[87][88]

For den offentlige forvaltning (især kommunal forvaltning) findes endvidere:

EU's retsakter

redigér

EU-retten støtter sin påstand om forrang over national ret på en dom, som den daværende EF-Domstol afsagde i 1964.[110] Men med sin dom i Ajos-sagen har Højesteret vist, at national ret (i nogle tilfælde) kan ignorere EU-ret.[111]

Hierarki af EU's retsakter

redigér

Primær ret omfatter Lissabontraktaten, som består af tre dele: Traktaten om den Europæiske Union (TEU) og Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) samt den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder.[112]

Sekundær ret[113] omfatter såvel de bindende retsakter:

  • forordning gælder straks og har direkte virkning[114]
  • direktiv skal implementeres i national ret[115]
  • EU-Domstolens afgørelse er bindende for alle juridiske personer i et medlemsland.[116] Mens EU-kommissionens afgørelse kun er bindende for adressaten.[117]
  • delegerede retsakter giver Kommissionen mulighed for at vedtage supplerende lovgivning[118]
  • gennemførelsesretsakter sikrer ensartet gennemførelse i alle medlemslande.[118]

som de ikke bindene retsakter:

  • henstilling fra EU-Kommissionen til medlemslande.[119]
  • udtalelse kan komme fra enhver EU-institution.[119]

Retskilder ifølge leksika

redigér

Den Store Danske

redigér

Den trykte udgave af konversationsleksikonet Den Store Danske Encyklopædi - Danmarks Nationalleksikon definerer retskilder som "de faktorer, som danner grundlaget for at opnå viden om, hvad der er gældende ret"; endvidere nævner Den Store Danske Encyklopædi disse typer retskilder:[2]

Love og retspraksis som de to vigtigste; især retsafgørelser (altså præjudikater fra Højesteret, EU-Domstolen og den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.) Hertil kommer retssædvaner og aftaler[120] samt lovforarbejder.[121] Endvidere er administrativ praksis og udtalelser fra Folketingets Ombudsmand nævnt. Endelig findes også forholdets natur og retsvidenskabens analyser.

Juridisk Ordbog

redigér

Ifølge specialleksikonet Juridisk Ordbog omfatter retskilder "de måder, hvorpå retsregler kan dannes". Ordbogen betegner følgende som retskilder: Lovgivning (i bred forstand, så også retsregler, som er udstedt i henhold til lov også er omfattet). Hertil kommer fortolkningsvarianter af lovbestemmelser. Domstolspraksis og administrativ praksis udgør en anden kategori af retskilder. Retssædvaner og lignende sædvaner udgør en tredje kategori. Som den fjerde og sidste kategori findes forholdets natur, der dog er en omstridt retskilde.

Derimod er juridisk litteratur ikke en retskilde; (så her er Juridisk Ordbog uenig med Den Store Danske.) I dag er den opfattelse, at retskilder udgør et hierarki blevet forladt.[122]

Retskilder ifølge fire juridiske lærebøger

redigér

Juraens verden definerer retskilder som "de autoritative kilder, hvoraf retten springer."[123]

Mens At tænke juridisk forstår retskilder sådan: "Ved løsningen af juridiske problemer søger juristen hjælp i (...) retskilder".[124]

Den juridiske løsning opfatter retskilde som noget, der "kan indeholde en retsregel eller indeholde grundlag for en retsregel."[125]

"Retskilder er det normative materiale, som retssystemet består af."[126]

Skema over retskilder

Lovgivning EU-ret eller Folkeret Praksis Øvrige retskilder
Grundloven[127] traktater[128] eller

konventioner[129]

domstolspraksis

afgørelser:[130] domme el. frifindelser[131] kendelser[132]

retsgrundsætninger[133]
love[134] forordninger[135] administrativ praksis[136]

forskellige ankenævns praksis:[137] afgørelser og kendelser[138]

retssædvaner[139]
lovforarbejder[140]

betænkninger[141]

høringssvar[142] ministerens svar på spørgsmål[143]

direktiver[144] Ombudsmandens praksis:

Folketingets Ombudsmands Beretning (FOB)[145]

aftaler og kontrakter[146]
bekendtgørelser[147]

samt lokale anordninger[148]

og lokale vedtægter[149]

afgørelser[150]

henstillinger[151]

sædvaner[152] standarder

(fx ISO og Dansk Standard)[153]

cirkulærer[154] og instrukser[155] konklusioner og

resolutioner[156]

(branche)kutymer[157] kollektive overenskomster[158]
vejledninger[159] vejledninger[160] forholdets natur:

afvejning af modstående hensyn[161] og retstradition[136]

planer:[162]planer fra regionen,[163]

kommuneplan og lokalplan[164]

andre interne retningslinjer[165]
servitutter[166]

Skemaet er udarbejdet frit efter flere juridiske lærebøger.[167]

En sigende retsgrundsætning

redigér

Retsgrundsætningen ignorantia juris non nocet betyder egentlig: ukendskab til lovgivningen fritager ikke for ansvar.[168] Men denne retsgrundsætnings betydning kan mere sigende oversættes: ukendskab til retskilder samt deres fortolkning og anvendelse fritager hverken for ansvar eller straf.

Det fremgår af dommen U.1980.205 H, at en juridisk person kan blive dømt til at betale en erstatning for at overtræde culpareglen;[169] selvom culpareglen ikke er en lov, men derimod en retsgrundsætning.[170] Det er altså muligt at blive dømt på trods af, at den idømte ikke har overtrådt nogen lov. Men det strider ikke mod det strafferetlige princip om ingen straf uden lov.[171] Det skal sammenholdes med, at kun en lov skal offentliggøres, jf. Grundloven § 22.[172] Altså kan det være vanskeligt at kende alle retsgrundsætninger, som kan føre til domfældelse.

Se også

redigér

Litteratur

redigér

Videre læsning

redigér

Referencer

redigér
  1. ^ "Retskilderne". Arkiveret fra originalen 24. januar 2022. Hentet 4. april 2022.
  2. ^ a b Den trykte udgave af Den Store Danske Encyklopædi - Danmarks Nationalleksikon. Gyldendal. (år 2000) 16. bind, side 147, 3. spalte. Opslagsordet retskilder. ISBN 87-7789-034-5
  3. ^ retsregel | lex.dk – Den Store Danske
  4. ^ side 18 i Jens Evald: At tænke juridisk – Juridisk metode for begyndere. 2005. 3. udgave. Nyt Juridisk Forlag. ISBN 87-7673-010-7
  5. ^ a b c d e retskilder | lex.dk – Den Store Danske
  6. ^ a b side 107f I Karsten Revsbech m. fl.: Forvaltningsret - Almindelige emner. 2016. 6. udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. ISBN 978-87-574-3310-4
  7. ^ "2.8.3.1. Gældende ret | Lovkvalitet". Arkiveret fra originalen 10. november 2022. Hentet 10. november 2022.
  8. ^ in dubio pro reo | lex.dk – Den Store Danske
  9. ^ (Hamer & Schaumburg-Müller (red.) 2020:117ff)
  10. ^ https://www.ft.dk/da/folkestyret/folketinget/lovgivningsprocessen-i-folketinget
  11. ^ https://www.ft.dk/da/dokumenter/bestil-publikationer/publikationer/forretningsorden/forretningsorden-for-folketinget/kapitel-vi/paragraf-17
  12. ^ https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/Ross_Om_ret_og_rerfaerdighed_1966.pdf
  13. ^ a b https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/Bryde_Andersen_Mads_Ret_og_metode_2002.pdf
  14. ^ Skatte- og afgiftsprocessen (1. udg.) – Retskilder, EU-rettens betydning, Forventningsprincippet, Bindende svar, Fristregler, Forenklede regler om tilbagebetaling, Forældelse...
  15. ^ retskilde — Den Danske Ordbog
  16. ^ Arveloven på retsinformation.dk
  17. ^ straffeloven på retsinformation.dk
  18. ^ a b side 22 i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.): Juraens verden − metoder, retskilder og discipliner. 2020. Djøf Forlag.
  19. ^ Lovtidende på civilstyrelsens hjemmeside
  20. ^ Henrik Palmer Olsen: Magtfordeling - En analyse af magtfordelingslæren med særligt henblik på den lovgivende magt.
  21. ^ Den lovgivende magt på denstoredanske.dk
  22. ^ eLov - Guide
  23. ^ side 36 i Mads Bryde Andersen: Lærebog i obligationsret - Ydelsen, beføjelser. Karnov Group. 2020. 5. udgave. ISBN 978-87-619-4233-3
  24. ^ side 204 i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.): Juraens verden - metoder, retskilder og discipliner. 2020. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1
  25. ^ siderne 136 - 137 i Karsten Revsbech m. fl.: Forvaltningsret - Sagsbehandling. 2019. 8. udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. ISBN 978-87-574-3603-7
  26. ^ NN: kapitel 14 Dømmende magt
  27. ^ Den dømmende magt på denstoredanske.dk
  28. ^ siderne 21-22 og 32 og 81-87 i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.): Juraens verden - metoder, retskilder og discipliner. 2020. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1
  29. ^ siderne 177 - 178 i Morten Kjær & Helle Vogt (2023): En dansk retshistorie – fra middelalder til grundlov. 2. udgave. Nord Academic. ISBN 978-87-12-07163-1
  30. ^ culpa (erstatningsretsbegreb) - Læs om betydningen - lex.dk
  31. ^ Vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område (VEJ nr 9330 af 21/03/2019) Retssikkerhedsvejledningen
  32. ^ side 33-34 i Frederik Waage: Forfatningsret - tekster, opgaver og materialer. 2. udgave. (2019). Karnov Group. ISBN 978-87-619-4130-5
  33. ^ side 45 i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.): Juraens verden - metoder, retskilder og discipliner. 2020. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1
  34. ^ a b side 118 i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.): Juraens verden − metoder, retskilder og discipliner. 2020. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1
  35. ^ siderne 123 og 171 samt 335 i Mads Bryde Andersen: Lærebog i obligationsret - Ydelsen, beføjelser. Karnov Group. 2020. 5. udgave. ISBN 978-87-619-4233-3
  36. ^ side 45, 2. spalte i Eyben, Bo von: Juridisk Ordbog. 14. udgave. 2016. Karnov Group. ISBN 978-87-619-3556-4
  37. ^ side 115 i bogen Alf Ross' "Om ret og retfærdighed" (1966) kobler begreberne sædvane og hævd.
  38. ^ retssædvane på denstoredanske.dk
  39. ^ side 31 i Jens Peter Christensen m.fl.: Dansk statsret. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 3. udgave. 2020. ISBN 978-87-7198-444-6
  40. ^ siderne 51 - 54 i Jens Evald: At tænke juridisk − juridisk metode for begyndere. 3. udgave. 2005. Nyt Juridisk Forlag. ISBN 87-7673-010-7
  41. ^ Den trykte udgave af Den Store Danske Encyklopædi - Danmarks Nationalleksikon, 16. bind, side 156, spalte 1 (år 2000). ISBN 87-7789-033-7
  42. ^ side 394, 2. spalte i Eyben, Bo von: Juridisk Ordbog. 14. udgave. 2016. Karnov Group. ISBN 978-87-619-3556-4
  43. ^ Denne PDF er ikke umiddelbart tilgængelig | Dansk Byplanlaboratorium
  44. ^ Lovtidende
  45. ^ Retsinformation
  46. ^ a b side 54 i Jens Evald: At tænke juridisk - juridisk metode for begyndere. 3. udgave. 2004. Nyt juridisk Forlag. ISBN 87-7673-010-7
  47. ^ a b http://homes.plan.aau.dk/friis/7. semester/Retskild.og jur_metode.pdf
  48. ^ 1.2. Retssikkerhed
  49. ^ Retsafgørelser (retspraksis) - Danske Retskilder - Libguides at Copenhagen Business School
  50. ^ a b præjudikat | lex.dk – Den Store Danske
  51. ^ https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/eyben_juridisk_grundbog_1_retskilderne_1991.pdf
  52. ^ "Hvad er de forvaltningsretlige principper?". Arkiveret fra originalen 23. april 2022. Hentet 5. april 2022.
  53. ^ Forvaltningsretlige grundsætninger | LOBPA
  54. ^ culpa – erstatningsretsbegreb | lex.dk – Den Store Danske
  55. ^ culpøs — Den Danske Ordbog
  56. ^ https://webcache.googleusercontent.com/search?q=cache:MVAexjEg3UQJ:https://www.jurabibliotek.dk/previewpdf/book/9788771980523/book-part-9788771980523-sec10.xml&cd=3&hl=da&ct=clnk&gl=dk&client=firefox-b-d
  57. ^ side 18 i Jens Evald: At tænke juridisk - juridisk metode for begyndere. 3. udgave. 2004. Nyt juridisk Forlag. ISBN 87-7673-010-7
  58. ^ Andre typer af retskilder - Danske Retskilder - Libguides at Copenhagen Business School
  59. ^ retssædvane | lex.dk – Den Store Danske
  60. ^ Retsinformation
  61. ^ Retsinformation
  62. ^ Retskilder og retsteorier af Christina D. Tvarnø m.fl.⇒ Køb bogen her
  63. ^ "Materiale | Er forholdets natur en retskilde? | Københavns Biblioteker". Arkiveret fra originalen 25. maj 2022. Hentet 4. april 2022.
  64. ^ https://webcache.googleusercontent.com/search?q=cache:m-6-6ZlzGWkJ:https://www.jurabibliotek.dk/previewpdf/book/9788771983340/book-part-9788771983340-sec16.xml?pdfJsInlineViewToken=202236773&inlineView=true&cd=6&hl=da&ct=clnk&gl=dk&client=firefox-b-d
  65. ^ side 57 i Jens Evald: At tænke juridisk - juridisk metode for begyndere. 5. udgave. 2019. Djøf Forlag. ISBN 9788757446241
  66. ^ Retsinformation
  67. ^ siderne 172f i Bo von Eyben: Juridisk Ordbog. 14. udgave. 2016. Karnov Group. ISBN 978-87-619-3556-4
  68. ^ (Hamer & Schaumburg-Müller 2020:81)
  69. ^ Retsinformation
  70. ^ Retsinformation
  71. ^ Retsinformation
  72. ^ side 200 i Peter Mortensen: Sikkerhed i fast ejendom. 2022. 2. udgave. Hans Reitzels Forlag. ISBN 978-87-99323-68-5
  73. ^ a b http://samples.pubhub.dk/9788792098627.pdf
  74. ^ 2003-04 - Svar på § 20-spørgsmål: Om, hvilken status bemærkningerne til en vedtaget lov har
  75. ^ Kapitel 4 (siderne 125 - 135) i Carina Risvig Hamer (red.) & Sten Schaumburg-Müller (red.): Juraens verden - metoder, retskilder og discipliner. 2020. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1
  76. ^ side 18 i https://law.au.dk/fileadmin/Jura/dokumenter/forskning/rettid/2013/afh17-2013.pdf Arkiveret 10. november 2022 hos Wayback Machine
  77. ^ side 391, første spalte i Bo von Eyben: Juridisk Ordbog. 14. udgave. 2016. Karnov Group. ISBN 978-87-619-3556-4
  78. ^ https://www.ft.dk/da/dokumenter/bestil-publikationer/publikationer/mingrundlov/min-grundlov/kapitel-1/paragraf-3
  79. ^ https://www.ft.dk/da/folkestyret/grundloven-og-folkestyret/grundloven-med-forklaringer
  80. ^ https://webcache.googleusercontent.com/search?q=cache:AmIQsS7-2K8J:https://www.jurabibliotek.dk/previewpdf/book/9788757499988/book-part-9788757499988-sec09.xml&cd=9&hl=da&ct=clnk&gl=dk
  81. ^ Retskilde - en tankegang som leder mod en konklusion
  82. ^ Naturret og retspositivisme
  83. ^ "Inden du klager". Arkiveret fra originalen 1. juli 2022. Hentet 9. april 2022.
  84. ^ "Om os og vores arbejde". Arkiveret fra originalen 9. marts 2022. Hentet 9. april 2022.
  85. ^ Bo von Eyben: Juridisk Ordbog. 14. udgave. 2016. Karnov Group. ISBN 978-87-619-3556-4. side 339
  86. ^ legalitetsprincippet | lex.dk – Den Store Danske
  87. ^ https://quizlet.com/408999736/offentlig-ret-begreber-flash-cards/
  88. ^ side 88-147 I Karsten Revsbech m. fl.: Forvaltningsret - Almindelige emner. 2016. 6. udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. ISBN 978-87-574-3310-4
  89. ^ Dansk lovgivning | Institut for Menneskerettigheder
  90. ^ (Revsbech m.fl. 2016:112 - 114)
  91. ^ a b Bekendtgørelser | Skatteministeriet
  92. ^ Lovtidende
  93. ^ tjenestebefaling | lex.dk – Den Store Danske
  94. ^ Retsinformation
  95. ^ https://webcache.googleusercontent.com/search?q=cache:lzBzo1QNUWMJ:https://www.jurabibliotek.dk/previewpdf/book/9788771983340/book-part-9788771983340-sec13.xml?pdfJsInlineViewToken=404428042&inlineView=true&cd=17&hl=da&ct=clnk&gl=dk&client=firefox-b-d
  96. ^ Retsinformation
  97. ^ https://www.byplanlab.dk/sites/default/files/Lokalplaner og jura.pdf
  98. ^ Retsinformation
  99. ^ Tinglysningsretten
  100. ^ "Finansministeriets Økonomiske Administrative Vejledning". Arkiveret fra originalen 28. maj 2022. Hentet 21. maj 2022.
  101. ^ "Administrativ praksis". Arkiveret fra originalen 7. august 2022. Hentet 23. maj 2022.
  102. ^ A.A.7.1.3 Adgangen til at støtte ret på administrativ praksis - Skat.dk
  103. ^ Retningslinjer for aktiv information
  104. ^ "Arkiveret kopi" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 20. maj 2022. Hentet 23. maj 2022.
  105. ^ Notat
  106. ^ "Myndighedsguiden". Arkiveret fra originalen 23. maj 2022. Hentet 23. maj 2022.
  107. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 19. maj 2022. Hentet 25. maj 2022.
  108. ^ side 190 i Hanne Marie Motzfeldt m.fl.: Fra forvaltningsjurist til udviklingsjurist - introduktion til offentlig digitalisering. 2020. Djøf Forlag. ISBN 9788757446920
  109. ^ https://www.kk.dk/sites/default/files/agenda/7ef3c20e-6003-4082-92f2-86aa1409b880/9927fa34-d3c0-4f10-9fd0-052f2cada944-bilag-6.pdf
  110. ^ EU-rettens forrang
  111. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 16. oktober 2021. Hentet 8. april 2022.
  112. ^ https://www.eu.dk/~/media/files/eu/ld_euo_lissabon_16.ashx
  113. ^ https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/Messerschmidt_Intet__over_og_intet_ved_siden_af_2013.pdf
  114. ^ "2.8.9. Forholdet til EU-retten | Lovkvalitet". Arkiveret fra originalen 9. april 2022. Hentet 9. april 2022.
  115. ^ Fra EU-regler til dansk lov / Folketingets EU-Oplysning
  116. ^ Press corner | European Commission
  117. ^ EU-retten – kilder og rækkevidde | Faktablade om Den Europæiske Union | Europa-Parlamentet
  118. ^ a b Typer af EU-love | Europa-Kommissionen
  119. ^ a b Typer lovgivning
  120. ^ Se også side 81 i Carsten Munk-Hansen: Den juridiske løsning - introduktion til juridisk metode.  2. udgave. 2021. Djøf Forlag. ISBN 9788757451924
  121. ^ se også http://webarkiv.ft.dk/samling/20031/spor_sv/s756.htm
  122. ^ side 391, 1. spalte; opslagsordet retskilder i Bo von Eyben: Juridisk Ordbog. 14. udgave. 2016. Karnov Group. ISBN 978-87-619-3556-4
  123. ^ side 19 i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.): Juraens verden − metoder, retskilder og discipliner. 2020. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1
  124. ^ side 18 i Jens Evald: At tænke juridisk − juridisk metode for begyndere. 3. udgave. 2005. Nyt Juridisk Forlag. ISBN 87-7673-010-7
  125. ^ side 15 i Carsten Munk-Hansen: Den juridiske løsning - introduktion til juridisk metode.  2. udgave. 2021. Djøf Forlag. ISBN 9788757451924
  126. ^ side 117 i Frederik Harhoff (red.) (2017): Folkeret. Hans Reitzel. ISBN 978-87-412-6659-6
  127. ^ side 10 i Morten Kjær: Forfatningsretlig metode Arkiveret 4. april 2023 hos Wayback Machine. April 2022
  128. ^ Folketingets EU-Oplysning: Lissabontraktaten - Sammenskrevet med det gældende traktatgrundlag. Januar 2008. ISBN 978-87-7982-064-7
  129. ^ Konvention af 8. juli 1965 om indlandsstaters transithandelsrettigheder på retsinformation.dk
  130. ^ Danmarks Domstole: Domsdatabasen på domstol.dk
  131. ^ Retten på Frederiksberg: Frifindelse i ”dukkesagen”. 14. september 2022 på domstol.dk
  132. ^ Højesterets kendelse (afsagt onsdag den 8. marts 2023) på domstol.dk
  133. ^ Justitsministeriet: Lovkvalitetsvejledningen Arkiveret 9. april 2022 hos Wayback Machine på lovkvalitet.dk
  134. ^ side 15 i W.E. von Eyben (1991): JURIDISK GRUNDBOG - Bind 1 Retskilderne. 5. udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. ISBN 87-574-0301-5
  135. ^ GDPR på eur-lex.europa.eu
  136. ^ a b Ministerens svar til Folketingets Socialudvalgs spørgsmål. d. 23. september 2009 på ft.dk
  137. ^ Forbrugerklagenævnets praksis indgår som retskilde i Sonny Kristoffersen: Forbrugerklagenævnets ordning i et retssikkerhedsmæssigt perspektiv. Købehavns Universitet. 1. september 2015
  138. ^ Klagenævnet for Udbud: Tidligere kendelser på naevneneshus.dk
  139. ^ side 719 i W.E. v. Eyben (red.) (1975): JURIDISK GRUNDBOG - bind III - Retskilder. Juristforbundets Forlag. ISBN ISBN 87 574 0294 9 på jura.ku.dk/jurabog
  140. ^ side 83, 2. spalte (opslagsordet retskilde) i Mikkel Schmidt Jensen & Niklas Grøhn Bosebjerg: Juridisk Ordbog. 2021. Law Academy Forlag. ISBN 978-87-94191-00-5 & svar (2/12 03) fra daværende justitsminister Lene Espersen
  141. ^ betænkning på ft.dk/da/leksikon
  142. ^ høringssvar på ft.dk/da/leksikon
  143. ^ Ministerens svar til Folketinget på skm.dk
  144. ^ Servicedirektivet på eur-lex.europa.eu
  145. ^ Ombudsmandens beretninger - FOB Arkiveret 9. marts 2023 hos Wayback Machine på ombudsmanden.dk
  146. ^ side 233 i Mads Bryde Andersen & Joseph Lookofsky (2010): Lærebog i Obligationsret I – Ydelsen Beføjelser. Thomson Reuters. ISBN 978-87-619-2852-8 på jura.ku.dk
  147. ^ Anklagemyndigheden: Vestre Landsret afsiger dom i kompleks sag om flagning med andre nationers flag. 07. november 2022
  148. ^ European e-Justice Portal: National lovgivning - Retskilder. Sidste opdatering: 17/11/2021
  149. ^ side 24 i Ole Krarup & Jørgen Mathiassen (1975): Elementær Forvaltningsret. 3. udgave. Juristforbundets Forlag. ISBN 87 574 1263 4
  150. ^ Den Europæiske Unions afgørelser på eur-lex.europa.eu
  151. ^ Typer lovgivning på european-union.europa.eu
  152. ^ aftaleloven § 10, stk. 2: efter lov eller sædvane & siderne 112 og 114 i Hans Viggo Godsk Pedersen: Kaution. 12. udgave. 2022. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-5374-4 & Danske Retskilder: Andre typer af retskilder på cbs.dk
  153. ^ side 112 i Mads Bryde Andersen (2005): IT-retten. 2. udgave. Gads Forlag. ISBN 87-13-04906-2 på jura.ku.dk
  154. ^ Danske Retskilder: Love & Regler på libguides.cbs.dk
  155. ^ side 33 i Bent Christensen & Preben Espersen (1983): Retsforholdet mellem politikere og embedsmænd. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. ISBN 87-574-3990-7 på jura.ku.dk/jurabog
  156. ^ Det Europæiske Råd - Rådet for Den Europæiske Union: Rådets konklusioner og resolutioner på consilium.europa.eu
  157. ^ side 42 i Henrik Zahle (1999): Rettens kilder. Christian Ejlers’ Forlag. ISBN 87 7241 916 4
  158. ^ siderne 22 - 50 i Ole Hasselbalch (1979): Arbejdsretlige Funktioner. Juristforbundets Forlag. ISBN 87-574-3150-7 på jura.ku.dk
  159. ^ Offentlige vejledninger på retsinformation.dk
  160. ^ Fælles praktisk vejledning på eur-lex.europa.eu
  161. ^ side 200 i Peter Mortensen (2019): Sikkerhed i fast ejendom. 2. udgave. Hans Reitzels Forlag. ISBN 978-87-993236-8-5
  162. ^ Aarhus Universitet: Visionsplan for den fysiske udbygning. Bilagshæfte – kommunernes planlægning. Juni 2010
  163. ^ planer fra regionen på regionh.dk
  164. ^ lokalplan på plandata.dk
  165. ^ Medarbejder- og Kompetencestyrelsen: Interne retningslinjer for handling ved krænkende adfærd - Forebyggelse og håndtering af krænkende adfærd Arkiveret 9. marts 2023 hos Wayback Machine.
  166. ^ Tinglysningsretten: Servitutter - Forskellige begrænsede rettigheder over fast ejendom. Sidst opdateret: 13. januar 2023
  167. ^ side 19 i Dorte Høilund (2021): Retssikkerhed og juridisk metode. 3. udgave. 2021. Hans Reitzels Forlag. ISBN 978-87-023-1054-2 og Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.): Juraens verden − metoder, retskilder og discipliner. 2020. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1 samt Jens Peter Christensen m.fl.: Dansk statsret. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 3. udgave. 2020. ISBN 9788757442878
  168. ^ "ignorantia juris | lex.dk – Den Store Danske". Arkiveret fra originalen 27. november 2022. Hentet 27. november 2022.
  169. ^ side 113 og især fodnote 21 i Bo von Eyben & Helle Isager: Lærebog i erstatningsret. 9. udgave. 2019. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4308-0
  170. ^ siderne 118 og 171 i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.): Juraens verden - metoder, retskilder og discipliner. 2020. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1
  171. ^ siderne 214 - 216 i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.): Juraens verden - metoder, retskilder og discipliner. 2020. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1
  172. ^ Retsinformation
 Spire
Denne juraartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Retskilde&oldid=11923290"