Planetsystemets nomenklatur

Planetsystemets nomenklatur er for objekter i planetsystemet en benyttet nomenklatur, som har til formål entydigt at identificere formationer på overfladen af en planet, måne eller asteroide, så formationerne let kan lokaliseres, beskrives og diskuteres. Siden opfindelsen af kikkerten har astronomer navngivet de overfladetræk, de har registreret, især på Månen og Mars. I 1919 blev Den Internationale Astronomiske Union (IAU) grundlagt, blandt andet for at udpege og standardisere navne for formationer på solsystemets objekter.

Det store lyse område omtrent midt i billedet er Tombaugh Regio på dværgplaneten Pluto

Et kort over Månen fra Andrees Allgemeiner Handatlas, 1. udgave (1881), tegnet før IAUs konventioner

Hvordan navne godkendes af IAU

Når der først opnås billeder af overfladen af en planet eller måne, vælges et tema for navngivning af formationer, og nogle få vigtige formationer navngives, normalt af medlemmer af den relevante arbejdsgruppe under IAU. Efterhånden som billeder og kort i højere opløsning bliver tilgængelige, navngives yderligere formationer efter anmodning fra de forskere, der kortlægger eller beskriver bestemte overflader, albedo-markeringer eller geologiske formationer. Enhver kan foreslå, at et bestemt navn overvejes af en arbejdsgruppe. Hvis medlemmerne af gruppen er enige om, at navnet er passende, kan det bringes i anvendelse, når der foreligger en anmodning fra et medlem af det videnskabelige samfund om et navn på en bestemt formation. Navne, der godkendes af en arbejdsgruppe, sendes til IAUs Working Group for Planetary System Nomenclature (WGPSN). Efter godkendelse af WGPSN anses navnene for officielle og kan anvendes på kort og i publikationer. Desuden opføres de i Gazetteer of Planetary Nomenclature

Regler og konventioner vedtaget af IAU

Navne vedtaget af IAU skal følge forskellige regler og konventioner, som gennem årene er blevet vedtaget etableret og ændret af Unionen. Disse omfatter:

1. Nomenklatur er et værktøj, og den bør først og fremmest være enkel, klar og utvetydig.
2. Generelt vil officielle navne ikke blive givet til formationer, hvis største udstrækning er mindre end 100 meter, selvom der kan gøres undtagelser for mindre formationer med ekstraordinær videnskabelig interesse.
3. Antallet af navne, der vælges for hvert himmellegeme, bør holdes på et minimum. Formationer bør kun navngives, når de har særlig videnskabelig interesse, og når navngivningen af sådanne træk er nyttig for de videnskabelige og kartografiske samfund som helhed.
4. Gentagelser af det samme navn på to eller flere himmellegemer og af samme navn for måner og småplaneter frarådes. Duplikationer kan tillades, når navne er særligt passende, og risikoen for forveksling er meget lille.
5. Individuelle navne, der vælges for hvert himmellegeme skal udtrykkes på oprindelsessproget. Translitteration fra forskellige alfabeter bør gives, men der vil ikke blive givet nogen oversættelse fra et sprog til et andet.
6. Hvor det er muligt, bør de temaer, der er etableret i den tidlige nomenklatur for planetsystemets legemer, bruges og udvides.
7. Planetsystemets nomenklatur bør være international i sit valg af navne. Anbefalinger indsendt til IAUs nationale kommitéer vil blive overvejet, men den endelige udvælgelse af navnene er den Internationale Astronomiske Unions ansvar. Hvor det er relevant, støtter WGPSN kraftigt et ligeligt udvalg af navne fra etniske grupper, lande og køn på hvert kort; dog er en højere procentdel af navne fra det land, der planlægger en landing, tilladt på kort over landingspladser.
8. Ingen navne med politisk, militær eller (moderne) religiøs betydning må anvendes, undtagen navne på politiske personer fra før det 19. århundrede.
9. Navngivning på planetsystemets kloder til minde om personer bør normalt ikke være et mål i sig selv, men kan anvendes under særlige omstændigheder og er forbeholdt personer af høj og varig international status. Personer, der bliver hædret, skal have været døde i mindst tre år.
10. Når mere end én stavemåde af et navn eksisterer, bør den stavemåde, personen foretrækker, eller bruges i en autoritativ reference, anvendes. Diakritiske tegn, der indgår i et navn vil blive medtaget.
11. Nomenklatur for ringe og gab mellem ringe samt navne til nyopdagede måner er udviklet i fælles overvejelser mellem WGPSN og IAU Commission 20. Navne vil ikke blive tildelt måner, før deres baneelementer er rimeligt velbestemte, eller bestemte træk er blevet identificeret på dem.
12. Tilgængelige og autoritative kilder, herunder internetkilder, er påkrævet for vedtagne navne. Wikipedia er ikke tilstrækkelig som kilde, men kan være nyttig til at identificere passende kilder.

Ud over disse generelle regler udvikler hver arbejdsgruppe yderligere vedtægter ved at formulere en interessant og meningsfuld nomenklatur for individuelle legemer i planetsystemet.

Navnevedtægter

Navne på alle planetformationer inkluderer et beskrivende udtryk med undtagelse af to typer. For kratere er det beskrivende udtryk implicit. Nogle formationer, der er navngivet på Io og Triton, har ikke et beskrivende udtryk, fordi de er geologisk under forandring.

Generelt forbliver navnekonventionen for en formationstype den samme uanset dens størrelse. Undtagelser fra denne regel er dale og kratere på Mars og Venus; her varierer konventioner for navngivning alt efter formationens størrelse.

En formationsklassifikation, regio, blev oprindeligt brugt på tidlige kort over Månen og Merkur (tegnet efter iagttagelse gennem kikkert) til at beskrive vage albedo-træk. Det bruges nu til at afgrænse en bred geografisk region.

Navngivne formationer på legemer, der er så små, at deres koordinater endnu ikke er fastlagt, bliver identificeret på tegninger af legemet, som medtages i det bind af IAU Transactions, der dækker det år, hvor navnene blev vedtaget. Ringe og gab mellem ringe bliver opkaldt efter videnskabsmænd, der har studeret disse formationer; tegninger, der viser disse navne, bliver ligeledes medtaget i det relevante Transactions-bind. Navne på atmosfæriske fænomener (for eksempel Saturns nordpolshexagon) er uformelle i øjeblikket; et formelt system vil blive valgt i fremtiden.

Grænserne for mange store formationer (såsom terrae, regiones, planitiae og plana) er ikke tydeligt afgrænset topografisk eller geomorfisk; koordinaterne for disse formationer fastlægges ud fra et vilkårligt valgt midtpunkt. Grænser (og dermed koordinater) vil kunne bestemmes mere præcist ud fra geokemiske og geofysiske data opnået gennem fremtidige missioner.

Under aktive missioner får små overfladeelementer ofte uformelle navne. Disse kan omfatte landingssteder, rumfartøjers nedslagssteder og små topografiske træk, såsom kratere, bakker og klipper. Sådanne navne vil ikke blive givet officiel status af IAU, undtagen som fastsat i regel 2 ovenfor. Hvad angår de større objekter, skal officielle navne for sådanne små formationer være i overensstemmelse med IAUs etablerede regler og kategorier.

Liste over anvendte navne på formationer

I første kolonne angives, såfremt relevant, formationens betegnelse i ental og flertal. Bogstavet "c" udtales som "k", endelsen "ae" som "æ".

Formation	Beskrivelse	Betegnelse
Albedoområde	Et område, som er markant lysere eller mørkere end sine omgivelser på grund af forskel i albedo.	AL
Arcus, arcūs	Bueformet formation.	AR
Astrum, astra	Struktur med et radialt mønster på Venus.	AS
Catena, catenae	Kæde af kratere, for eksempel Enki Catena.	CA
Cavus, cavi	Hulning, fordybning med uregelmæssige stejle sider, optræder som oftest i grupper.	CB
Chaos	Et markant område med mange brud op opkastet materiale, for eksempel Iani Chaos.	CH
Chasma, chasmata	Dyb, lang slugt, for eksempel Eos Chasma.	CM
Collis, colles	En lille høj eller knude.	CO
Corona, coronae	Flad oval eller cirkulær struktur. Anvendes kun på Venus og Miranda.	CR
Crater, cratera	En cirkelformet fordybning, oftest dannet ved et nedslag.	AA
Dorsum, dorsa	Rynket højdedrag, for eksempel Dorsum Buckland.	DO
Eruptivt center	En aktiv vulkan på Io.	ER
Facula, faculae	Lys plet.	FA
Farrum, farra	Pandekagelignende struktur eller en række af sådanne. Anvendes kun på Venus.	FR
Flexus, flexūs	Meget langt kurvet højdedrag med et sinus-formet forløb.	FE
Fluctus, fluctūs	Terræn over hvilket der er strømmet en væske. Anvendes på Venus, Io, Titan og Mars.	FL
Flumen, flumina	Kanal på Titan som indeholder eller har indeholdt en væske.	FM
Fossa, fossae	Lang, smal, flad fordybning.	FO
Fretum, freta	Væskefyldt stræde, som forbinder to større væskefyldte områder. Benyttes kun på Titan.	FT
Insula, insulae	Ø (eller øgruppe), et isoleret landområde (eller flere) omgivet eller næsten omgivet af væske (hav eller sø). Benyttes kun på Titan.	IN
Labes, labēs	Klippeblokke dannet ved jordskred. Anvendes kun på Mars og (1) Ceres.	LA
Labyrinthus, labyrinthi	Kompleks af dale og højderygge, som skærer hinanden.	LB
Lacuna, lacunae	Uregelmæssigt formet sænkning, som kunne være en udtørret søbund. Anvendes kun på Titan.	LU
Lacus, lacūs	På Månen og Mars: Et sølignende område eller lille slette. På Titan: Enten et mørkt område, som menes at være flydende hydrocarboner, eller en lille, mørk, skarpt afgrænset slette.	LC
Landingssted	Formation på Månen nær landingssteder for Apollo-missionerne.	LF
Lenticula, lenticulae	Lille mørk plet på Europa.	LE
Linea, lineae	Langstrakt mørk eller lys markering, kan være kurvet eller ret.	LI
Lingula, lingulae	Forlængelse af et plateau, hvis begrænsning har har form af en øreflig eller en tunge.	LN
Macula, maculae	Mørk plet, der kan have en uregelmæssig form.	MA
Mare, maria	Et havlignende område. På Månen: En udstrakt, relativt jævn slette med lav albedo bestående af størknet lava, for eksempel Mare Imbrium. På Titan: Udstrakt område af mørkt materiale, som menes at være flydende hydrocarboner, for eksempel Ligeia Mare. Flertalsformen udtales med tryk på første stavelse: "MA-ria".	ME
Mensa, mensae	En forhøjning med flad top og stejle skråninger, altså et taffelbjerg.	MN
Mons, montes	Mons refererer til et bjerg, montes til en bjergkæde.	MO
Oceanus	Meget udstrakt mørkt område. Der findes kun én formation med denne betegnelse, nemlig Oceanus Procellarum på Månen.	OC
Palus, paludes	Egentlig "sump", en lille slette. Benyttes på Månen og på Mars.	PA
Patera, paterae	Uregelmæssigt krater eller krater med bølget rand, for eksempel Ah Peku Patera. Anvendes normalt for en skålformet fordybning på toppen af en vulkan.	PE
Planitia, planitiae	Lavtliggende, udstrakt slette, for eksempel Amazonis Planitia på Mars.	PL
Planum, plana	Et plateau eller en højtliggende slette, for eksempel Planum Boreum ved Mars' nordpol.	PM
Plume, plumes	En kryovulkansk formation på Triton. Udtrykket er endnu ikke i brug.	PU
Promontorium, promontoria	"Forbjerg". Benyttes kun på Månen.	PR
Regio, regiones	Stort område hvis albedo eller farve adskiller sig fra de omkringliggende områder eller blot betegnelse for et større geografisk område.	RE
Reticulum, reticula	Netformet område på Venus	RT
Rima, rimae	Brudlinje. Anvendes kun på Månen og (21) Lutetia.	RI
Rupes	Brat skråning	RU
Saxum, saxa	Stor sten eller klippe.	SA
Satellitformation	En formation, som deler navn med en større naboformation, for eksempel månekrateret Hertzsprung D.	SF
Scopulus, scopuli	Bugtet eller ujævn skråning.	SC
Serpens, serpentes	Slangeformet formation hvis dele skifter mellem et positivt og et negativt relief	SE
Sinus, sinūs	Egentlig "bugt". En lille slette på Månen eller Mars, for eksempel Sinus Meridiani. På Titan en bugt i et hav eller en sø.	SI
Stor ringformet struktur	Kryptisk ringformet struktur	LG
Sulcus, sulci	Subparallele furer eller højderygge.	SU
Terra, terrae	Udstrakt landområde, for eksempel Arabia Terra på Mars eller Aphrodite Terra på Venus.	TA
Tessera, tesserae	Et område med et fliselignende, polygonformet terræn. Udtrykket anvendes kun på Venus.	TE
Tholus, tholi	Lille kuppelformet bjerg eller forhøjning, for eksempel vulkanen Hecates Tholus på Mars.	TH
Undae, undae	Et område med klitter. Begrebet benyttes på Venus, Mars og Titan.	UN
Vallis, valles	Dal, for eksempel Valles Marineris på Mars.	VA
Vastitas, vastitates	Udstrakt slette. Den eneste formation med denne betegnelse er Vastitas Borealis på Mars.	VS
Virga, virgae	En farvet stribe. Betegnelsen anvendes kun på Titan.	VI

Kategorier til navngivning af formationer på planeter, måner og småplaneter

De følgende underafsnit viser anvendelse af navnereglerne for relevante kloder i planetsystemet. Indgange under "Aktuel liste" indeholder links til tabeller på engelsk Wikipedia. Disse tabeller er opbygget fra data på IAUs https://planetarynames.wr.usgs.gov/

Merkur

Eksempler på nomenklatur fra Kuiper-firkanten på Merkur.

Formationstype	Aktuel liste	Navnekonvention
Catenae	Liste	Radioteleskoper, enkelte eller forbundne.
Cratera	Liste	Berømte afdøde kunstnere, musikere, malere, forfattere
Dorsa	Liste	Astronomer, som har gennemført detaljerede undersøgelser af planeten
Facula	Liste	Ordet 'slange' på forskellige sprog
Fossae	Liste	Væsentlige arkitektoniske bygningsværker
Montes	Liste	Ord for "varme" på forskellige sprog. Kun én bjergkæde er i øjeblikket navngivet: Caloris Montes, fra det latinske ord for "varme"
Planitiae	Liste	Navne på Merkur (enten planet eller gud) på forskellige sprog. Der findes to undtagelser.
Rupēs	Liste	Opdagelsesskibe eller videnskabelige ekspeditioner
Valles	Liste	Forladte byer, byer eller bygder fra oldtiden

Venus

Alle på nær tre formationer på Venus er opkaldt efter kvindelige personer (gudinder og historiske eller mytologiske kvinder). De tre undtagelser blev navngivet før konventionen blev vedtaget, nemlig henholdsvis Alpha Regio, Beta Regio og Maxwell Montes, som er opkaldt efter James Clerk Maxwell .

formationstype	Aktuel liste	Navnevedtægt
Astra	Ingen	Diverse gudinder
Chasmata	Liste	Jagtens gudinder; månegudinder
Colles	Liste	Havgudinder
Coronae	Liste	Frugtbarheds- og jordgudinder
Cratera	Liste	Over 20 km: kendte kvinder; under 20 km: almindelige kvindelige fornavne
Dorsa	Liste	Himmelgudinder
Farra	Liste	Vandgudinder
Fluctūs	Liste	Diverse gudinder
Fossae	Liste	Krigsgudinder
Labyrinthi	Liste	Diverse gudinder
Lineae	Liste	Krigsgudinder
Montes	Liste	Diverse gudinder, også en radarforsker
Paterae	Liste	Berømte kvinder
Planitiae	Liste	Mytologiske heltinder
Plana	Liste	Gudinder for velstand
Regioner	Liste	Kæmpekinder og Titanesser (også to græske alfanumeriske)
Rupēs	Liste	Gudinder for ildsted og hjem
Terrae	Liste	Kærlighedsgudinder
Tesserae	Liste	Skæbne- og lykkegudinder
Tholi	Liste	Diverse gudinder
Undae	Liste	Ørkengudinder
Valles	Liste	Ord for planeten Venus på forskellige verdenssprog (400 km og længere); flodgudinder (mindre end 400 km i længden)

Månen

Formationstype	Navnekonvention
Kratere	Kratere er generelt opkaldt efter afdøde videnskabsmænd, lærde, kunstnere og opdagelsesrejsende, der har ydet enestående eller grundlæggende bidrag på deres felt. Derudover er kratere i eller omkring Mare Moscoviense opkaldt efter afdøde russiske kosmonauter, og kratere i og omkring Apollo-krateret er opkaldt efter afdøde amerikanske astronauter (se Rumulykker og hændelser). Denne konvention kan forlænges, hvis andre rumfarende lande kommer ud for dødsfald under rumflyvning.
Lacūs, Maria, Paludes, Sinūs	Disse formationer tildeles navne, som er latinske udtryk, der beskriver vejret og andre abstrakte begreber.
Montes	Montes er opkaldt efter jordiske bjergkæder eller nærved liggende kratere.
Rupēs	Rupēs er opkaldt efter nærliggende bjergkæder (se ovenfor).
Valles	Valles er opkaldt efter nærliggende formationer.
Andre	Formationer, der ikke falder ind under nogen af ovenstående kategorier, er opkaldt efter kratere i nærheden.

Mars og dens måner

Mars

Tidlig kort over Mars af Giovanni Schiaparelli, som beskriver klassiske albedo-træk

Formationstype	Navnekonvention
Store kratere	Afdøde videnskabsmænd, der har bidraget til undersøgelsen af Mars; forfattere og andre, der har bidraget til historien om Mars
Små kratere	Landsbyer i verden med en befolkning på mindre end 100 000.
Store dale	Navn på Mars/stjerne på forskellige sprog
Små dale	Klassiske eller moderne navne på floder
Andre formationer	Fra nærmeste navngivne albedo-træk på Schiaparelli- eller Antoniadi- kort. Se en:Classical albedo features on Mars (klassiske albedo-formationer på Mars) for en liste.

Når rumsonder er landet på Mars, har enkelte små formationer som klipper, klitter og fordybninger ofte fået uformelle navne. Mange af disse er useriøse: Formationer er blevet opkaldt efter is (såsom Cookies N Cream)); tegneseriefigurer (såsom SvampeBob Firkant og Patrick); og 1970'er musiknumre (såsom ABBA og Bee Gees ).

Deimos

De to navngivne kratere på Deimos

Formationer på Deimos er opkaldt efter forfattere, der skrev om Mars' måner. Der er i øjeblikket to navngivne formationer på Deimos – Swift krater og Voltaire krater – efter Jonathan Swift og Voltaire, der forudsagde tilstedeværelsen af marsmåner.

Phobos

Alle formationer på Phobos er opkaldt efter videnskabsmænd, der har været involveret i opdagelsen, dynamikken eller egenskaberne af Mars-månerne eller personer og steder fra Jonathan Swifts Gullivers Rejser .

Jupiters måner

Amalthea

Personer og steder forbundet med Amalthea-myten

Thebe

Formationer på Thebe er opkaldt efter personer og steder, der er forbundet med Thebe-myten. Der er kun én navngivet formation på Thebe, Zethus-krateret.

Io

Formationstype	Navnekonvention
Aktive eruptivcentre	Aktive vulkaner på Io er opkaldt efter ild-, sol- eller tordenguder eller helte.
Catenae	Kraterkæder er opkaldt efter solguder .
Fluctūs	Navne på fluctūs er afledt af et nærliggende navngivet formationer, ild-, sol-, torden- eller vulkanguder, gudinder og helte eller mytiske smede.
Mensae, Montes, Plana, Regiones og Tholi	Disse formationer kan være opkaldt efter steder, der er forbundet med Io-mytologien, afledt af nærliggende navngivne formationer, eller steder fra Dantes Inferno
Paterae	Paterae på Io er opkaldt efter guder for ild, sol, torden eller vulkaner, helte eller gudinder eller mytiske smede.
Valles	Navne på dale er afledt af nærliggende navngivne formationer.

Europa

Formationstype	Navnekonvention
Chaos	Steder forbundet med keltiske myter
Cratera	Keltiske guder og helte
Flexūs	Steder forbundet med Europa-myten
Store ringmærkede strukturer	Keltiske stencirkler
Lenticulae	Keltiske guder og helte
Lineae	Personer forbundet med Europa-myten
Maculae	Steder forbundet med Europa-myten
Regiones	Steder forbundet med keltiske myter

Ganymede

Formationstype	Navnekonvention
Catenae, cratera	Guder og helte fra gamle , frugtbare halvmånemennesker
Faculae	Steder forbundet med egyptiske myter
Fossae	Guder (eller principper) af gamle, frugtbare halvmåne-mennesker
Paterae	Paterae på Ganymede er opkaldt efter wadier i den frugtbare halvmåne.
Regiones	Astronomer, der opdagede jupitermåner
Sulci	Steder forbundet med myter om gamle mennesker

Callisto

Formationstype	Navnekonvention
Store ringformede formationer	Hjem for guder og helte
Cratera	Helte og heltinder fra nordiske myter
Catenae	Mytologiske steder på høje breddegrader

Saturns måner

Janus

Personer fra myten om Castor og Pollux (Tvillingerne)

Epimetheus

Personer fra myten om Castor og Pollux (Tvillingerne)

Mimas

Personer og steder fra Malorys Le Morte d'Arthur- legender ( i Baines-oversættelse)

Enceladus

Personer og steder fra Burtons Arabian Nights

Tethys

Personer og steder fra Homers Odyssé

Dione

Steder fra romersk mytologi, eller personer og steder fra Virgils Æneiden

Rhea

Personer og steder fra skabelsesmyter

Titan

Formationstype	Navnekonvention
Albedo-formationer, terrae	Hellige eller fortryllede steder, paradis eller himmelske riger fra legender, myter, historier og digte fra kulturer fra hele verden
Colles	Navne på karakterer fra Midgård, de fiktive rammer i romaner af den engelske forfatter J. R. R. Tolkien (1892-1973)
Kratere og ringformede strukturer	Guder og visdomsgudinder
Facula og faculae	Facula: Navne på øer på Jorden, der ikke er politisk uafhængige, Faculae: Navne på øgrupper
Fluctūs	Guder og gudinder for skønhed
Fluina	Navne på mytiske eller imaginære floder
Freta	Navne på personer fra Foundation- serien af science fiction-romaner af den amerikanske forfatter Isaac Asimov (1920-1992)
Insulae	Navne på øer fra sagn og myter
Lacūs og lacunae	Søer på Jorden, helst med en form, der ligner lacus eller lacuna på Titan
Mare og maria	Havdyr fra myter og litteratur
Montes	Navne på bjerge og tinder fra Midgård, der er den fiktive ramme i romaner af den engelske forfatter J. R. R. Tolkien (1892-1973)
Planitiae og labyrinthi	Navne på planeter fra Klit -serien af science fiction-romaner af den amerikanske forfatter Frank Herbert (1920-1986)
Sinūs	Navne på bugter, vige, fjorde eller andre bugte på Jorden
Undae	Vindguder og -gudinder
Virgae	Regnguder og -gudinder

Hyperion

Sol- og måneguder

Iapetus

Personer og steder fra Sayers' oversættelse af Chanson de Roland; den eneste undtagelse er Cassini Regio, som er opkaldt efter sin opdager, Giovanni Cassini.

Phoebe

Eksempler på kraternomenklatur på Phoebe

Formationstype	Navnekonvention
Kratere	Kratere på Phoebe er opkaldt efter personer, der er forbundet med Phoebe eller folk fra Argonautica af Apollonius Rhodius eller Gaius Valerius Flaccus .
Øvrige	Formationer på Phoebe, som ikke er kratere, er opkaldt efter steder fra Argonautica .

Uranus' måner

Uranus' måner opkaldt efter personer fra William Shakespeares værker.

Puck

Drilske ånder

Miranda

Personer, væsener og steder fra Shakespeares skuespil

Ariel

Luftånder

Umbriel

Mørke ånder

Titania

Kvindelige Shakespeare-figurer, steder

Oberon

Shakespeares tragiske helte og steder

Små måner

Der er i øjeblikket ingen navngivne markeringer på Uranus' små måner, men navnekonventionen er heltinder fra skuespil af Shakespeare og Pope.

Neptuns måner

Proteus

Formationer på Proteus skal opkaldes efter vandrelaterede ånder, guder eller gudinder, som hverken er græske eller romerske. Den eneste navngivne formation på Proteus er krateret Pharos.

Triton

Geologiske træk på Triton bør tildeles akvatiske navne, undtagen dem, der er af romersk eller græsk oprindelse. Mulige temaer for individuelle beskrivende udtryk inkluderer verdensomspændende akvatiske ånder, berømte springvand eller steder med springvand, jordiske akvatiske strukturer, berømte jordiske gejsere eller steder med gejser samt øer.

Nereid

Der er i øjeblikket ingen navngivne overfladeformationer på Nereid. Når de opdages, vil de blive opkaldt efter individuelle nereider (havnymfer).

Små måner

Formationer på andre af Neptuns måner, når de først er blevet opdaget, bør være opkaldt efter guder og gudinder knyttet til Neptun / Poseidon-mytologien eller generiske mytologiske akvatiske væsener.

Pluto og dens måner

Uformelt navngivne geografiske formationer på Pluto

I februar 2017 godkendte IAU følgende emner for overfladeegenskaber på Pluto og dens måner:

Pluto

• Guder, gudinder og andre væsener forbundet med underverdenen fra mytologi, folklore og litteratur.
• Navne på underverdenen og for underverdenens lokaliteter fra mytologi, folklore og litteratur.
• Helte og andre opdagelsesrejsende i underverdenen.
• Videnskabsmænd og ingeniører tilknyttet Pluto og Kuiperbæltet.
• Banebrydende rummissioner og rumfartøjer.
• Historiske pionerer, der krydsede nye horisonter i udforskningen af jorden, havet og himlen.

Charon

• Destinationer og milepæle i fiktive universer og anden udforskning.
• Fiktive og mytologiske rumfartøjer og anden udforskning.
• Fiktive og mytologiske rejser, rejsende og opdagelsesrejsende.
• Forfattere og kunstnere med tilknytning til udforskning af rummet, især Pluto og Kuiperbæltet.

Nix

• Nattens guder.

Hydra

• Legendariske slanger og drager.

Kerberos

• Hunde fra litteratur, mytologi og historie.

Styx

• Flodguder.

Asteroider

(1) Ceres

Formationstype	Navnekonvention
Kratere	Guder for landbrug
Øvrige	Landbrugsfester

(4) Vesta

Formationstype	Navnekonvention
Kratere	Historiske og mytologiske kvinder fra det antikke Rom (i ét tilfælde Angioletta, en kvindelig astrofysiker fra vor tid, der boede i Rom)
Andet	Festivaler i det gamle Rom

(243) Ida

Formationstype	Navnekonvention
Kratere	Huler og grotter verden over
Dorsa	Galileo-projektets deltagere
Regiones	Opdageren af Ida og steder forbundet med opdageren

(243) Ida I Dactyl

Formationstype	Navnekonvention
Kratere	Daktyler på Idabjerget

(951) Gaspra

Formationstype	Navnekonvention
Kratere	Kurbade verden over
Regiones	Opdager af Gaspra og deltagere i Galileo-projektet.

(253) Mathilde

Formationstype	Navnekonvention
Kratere	Kulfelter og kulbassiner verden over

(433) Eros

Formationstype	Navnekonvention
Kratere	Mytologiske, litterære og historiske navne på elskere
Regiones	Opdagere af Eros
Dorsa	Forskere, der har bidraget til udforskningen og undersøgelsen af Eros

Se også

• Astronomiske navnekonventioner
• Lister over geologiske træk ved solsystemet
• Liste over adjektiver og demonymer af astronomiske kroppe
• Navngivning af måner
• Selenografi
• Toponymi, den videnskabelige undersøgelse af stednavne ( toponymer ), deres oprindelse, betydninger, brug og typologi.

Referencer

Kilder

 

• "Gazetteer of Planetary Nomenclature". International Astronomical Union. Hentet 2023-08-12.
• Whitaker, E. A. (2003). Mapping and Naming the Moon: A History of Lunar Cartography and Nomenclature. ISBN 9780521544146..

Yderligere læsning

• Ronald Greeley; Raymond M. Batson (1990). Planetary Mapping. Cambridge University Press. ISBN 0-521-03373-X.

Eksterne links

• Gazetteer of Planetary Nomenclature IAU Working Group for Planetary System Nomenclature (WGPSN)
• 'Planetariske navne: Hvordan finder vi på dem?' , Planetary Society -weblogartikel af Rosaly Lopes, IAU WGPSN-medlem
• Medlemmer af WGPSN
• Planetariske kort: Visualisering og nomenklatur Cartographica 41/2 2006
• Udvikling af et lokalt toponymsystem på Mars Desert Research Station Cartographica 42/2 2007
• APTN National News interviewer planetkartografen John Koulouris (Esq.) på IAUs officielt vedtagne planetariske nomenklatur for overfladeformationer tilskrevet aboriginernes kulturer, mennesker og steder
• Planetary Atlas of Venus i de hellenske (græske) og engelske sprog med IAU-vedtaget nomenklatur for overfladeformationer fra 1984 oprettet af: John A. Koulouris, (Esq. )