Michael Ancher

dansk maler (1849-1927)

Michael Peter Ancher (født 9. juni 1849 i Rutsker, Bornholm, død 19. september 1927 i Skagen) var en dansk maler med udgangspunkt i realismen. Han var gift med kollegaen Anna Ancher. De hørte begge til Skagensmalerne.

Michael Ancher
Selvportræt fra 1902.
Personlig information
FødtMichael Peter Ancher
9. juni 1849
i Rutsker, Bornholm
Død19. september 1927 (78 år)
i Skagen
NationalitetDansk Danmark
BopælAnchers Hus (fra 1884) Rediger på Wikidata
ÆgtefælleAnna Ancher (fra 1880) Rediger på Wikidata
BarnHelga Ancher Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
FeltKunstmaleri
Uddannelses­stedKunstakademiet 1871-75 (tog ikke afgang)
Elev afC.V. Nielsen Rediger på Wikidata
Medlem afSkagensmalerne Rediger på Wikidata
BeskæftigelseKunstmaler Rediger på Wikidata
PeriodeImpressionismen
EleverWalter Schwartz, Anna Ancher Rediger på Wikidata
Kendte værkerVil han klare pynten?, Juledag 1900, Redningsbåden køres gennem klitterne, Portræt af min hustru. Malerinden Anna Ancher, Kunstdommere Rediger på Wikidata
GenrePortræt Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserDen Neuhausenske Præmie 1877
Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse 1879
Det anckerske Legat 1887
Eckersberg Medaillen 1887 & 1889
Ridder af Sankt Michaelsordenen 1888
guldmed. i Paris 1889
guldmed. i Berlin 1891
guldmed. i Antwerpen 1894
Ridder af Dannebrog i 1894
Thorvaldsen Medaillen 1896
lille guldmed. i Budapest 1906
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Foto af Michael Ancher

Michael Ancher startede som barn i Latinskole i Rønne, men fik - pga. dårlig økonomi i hjemmet - aldrig afgangseksamen. I stedet blev han som 16-årig ansat som skriver på Kalø godskontor. Her blev interessen for malerkunst vækket ved mødet med Theodor Philipsen og Vilhelm Groth, der i sommeren 1865 opholdt sig i området omkring Kalø Vig.[1]

I 1871 søgte han kunsthistorikeren Julius Langes råd om kravene til at blive figurmaler og blev samme efterår optaget på akademiet. I sommeren 1874 besøgte han Skagen for første gang, og han forlod definitivt Akademiet i 1875. Efter det opholdt han sig i længere og længere perioder på Skagen, da han var meget betaget af fiskernes arbejde og liv i det hele taget. Han modtog den Neuhausenske Præmie 1877 for En Lægprædikant, der holder Gudstjeneste på Skagens Strand. I 1880 fik han sit endelige gennembrud med maleriet Vil han klare pynten?, som gennem Nationalgalleriet blev overdraget til Christian 9.[2]

Omkring 1880'erne blev Skagen samlingspunkt for mange danske og skandinaviske kunstnere, inspireret af fransk kunst. Først var han imod, at Skagensmalerne gjorde Skagen til et moderne, nordisk friluftssted, selv om det var ham selv, der til at starte med havde gjort Skagen kendt. Der siges at være et fantastisk lys for malere, og udgangspunktet når han malede var 'ting' fra virkelighedens verden, f.eks. skagensfiskernes liv, fra familien eller venners kreds – en genre, han havde dyrket siden sin ungdom.

I 1888 blev han ridder af Sct. Michaelsordenen og i 1894 Ridder af Dannebrog.

Michael Ancher er, sammen med sin kone Anna, på billedet på den danske tusindekroneseddel i 1997-serien.

Familie og privatliv

redigér

Michael Ancher giftede sig i 1880 med købmandsdatteren Anna Brøndum. De fik i 1883 datteren Helga, der ligesom sine forældre blev maler.

Familien Ancher flyttede i 1884 ind i jomfru Melsens hus på Markvej 2 i Skagen. Dette hus er i dag museum for kunstnerparret.

Galleri

redigér

Fodnoter

redigér
  1. ^ Dansk Biografisk Leksikon
  2. ^ Svanholm (2001), s.46

Litteratur

redigér

Lise Svanholm (2001): Malerne på Skagen, Gyldendal, ISBN 87-00-75184-7

Eksterne henvisninger

redigér