Mau Mau-oprøret

Mau Mau oprøret fra 1952 til 1957 var en opstand mod det britiske kolonistyre i Kenya. Deltagerne var hovedsageligt fra kikuyu-folket, og det drejede sig oprindeligt om, at hvide nybyggere fik mere jord end sorte bønder i det centrale højland i Kenya. Til slut blev opstanden slået ned af briterne, og civilbefolkningen blev hårdt ramt.

Mau Mau-bevægelsens væbnede kamp begyndte, efter at flere fredelige henvendelser om racistisk forfordeling af jord var blevet overhørt. I oktober 1952 erklærede briterne undtagelsestilstand og sendte tropper til landet. Den moderate nationalist Jomo Kenyatta blev arresteret, beskyldt for at have stået bag oprøret og idømt syv års fængsel. De politiske organisationer i landet blev forbudt; undtagelsestilstanden blev først ophævet i 1962. For Kenya var opstanden begyndelsen på en udvikling, som endte med selvstændighed 12. december 1963. Jomo Kenyatta blev den første frit valgte leder i landet.

Briterne brugte bl.a. tvangsdeportationer for at slå oprøret ned; Mange kikuyuer blev spærret inde i lejre, hvor de blev mishandlet og nogle gange henrettet. Titusindvis - måske op mod hundredtusind - fanger døde af udmattelse, sygdom, sult og brutalitet, ifølge historikeren Caroline Elkins' bogen Britain's Gulag – The Brutal End of Empire in Kenya (Pimlico 2005). Omfanget har i høj grad været holdt skjult, bl.a. fordi de britiske myndigheder i landet ødelagde de fleste af deres arkiver.

Oprørslederen Dedan Kimathi blev taget til fange i 1956 og hængt i 1957. Selv om mau mau-bevægelsen var nedkæmpet, fortsatte lejrene til 1959. De blev lukket, da noget af sandheden om forholdene blev kendt i Storbritannien, og Labour-repræsentanter i parlamentet tog sagen op.

Ofrenes nøjagtige antal er ikke kendt. På britisk side døde 63 soldater, 33 nybyggere og omkring 500 afrikanske soldater i britisk tjeneste. Over 1.000 modstandsfolk blev henrettet af briterne. Antallet varierer fra ca. 50.000 (tysk Wikipedia) til hundredetusind eller flere (Elkins).

Kilder

Denne artikel bygger på «Mau-Mau-Aufstand» fra tysk Wikipedia den 2. februar 2008, via nynorsk Wikipedia 16. oktober 2011.

Caroline Elkins: Britain's Gulag – The Brutal End of Empire in Kenya, Pimlico 2005, ISBN 1-84413-548-9

Baggrundsmateriale

David Anderson: Histories of the hanged. The dirty war in Kenya and the end of Empire. Norton, New York 2005, ISBN 0-393-32754-X.
Robert Buijtenhuijs: Mau Mau, 20 years later. The myth and the survivors. Mouton, Den Haag 1973.
A. S. Cleary: The myth of Mau Mau in its international context. In: African Affairs, Jg. 89 (1990), Heft 4, S. 227-245.
Wunyabari O. Maloba: Mau Mau and Kenya. Currey, Oxford 1998, ISBN 0-85255-745-0.
David Njeng'ere: Dedan Kimathi. Leader of Mau Mau. Saga Sema Publications, Nairobi 2003, ISBN 9966-951-18-0.
Carl G. Rosberg, John Nottingham: The Myth of Mau Mau. Nationism in Kenya. Praeger, New York 1966.
Caroline Elkins. Imperial Reckoning: The Untold Story of Britain's Gulag in Kenya. ISBN 0-8050-8001-5.
Wunyabari O. Maloba. Mau-Mau and Kenya: An Analysis of a Peasant Revolt. ISBN 0-253-21166-2.
Zoe Marsh & G.W. Kingsnorth (1972). A History of East Africa. Cambridge University Press. ISBN 0-521-08348-6.
John Newsinger, "Revolt and Repression in Kenya: The 'Mau Mau' Rebellion, 1952-1960," Science and Society 45 (1981): 159–185
Ngugi wa Thiong'o (1967). A Grain of Wheat. ISBN 0-435-90987-8.
Henderson, Ian; with Philip Goodhart (1958). The Hunt for Kimathi. London: Hamish Hamilton.
John Lonsdale (1990) "Mau Maus of the Mind: Making Mau Mau and Remaking Kenya", The Journal of African History 31 (3): 393-421.