Lyd
Lyd er den gentagne forplantning af trykbølger gennem luft eller andre stoffer[1]. Som andre bølger kan disse trykbølger beskrives ved deres frekvens, dvs. antallet af bølger per tidsenhed (Hz eller s-1). Et normalt menneske kan høre lyde i frekvensområdet fra 20 Hz til cirka 20000 Hz[2]. Desuden kan bølger beskrives ved deres bølgelængde, som er afstanden fra bølgetop til bølgetop. Bølgelængden står i et omvendt forhold til frekvensen, idet frekvensen kan beregnes som lydens hastighed divideret med bølgelængden. Endelig kan lydbølger beskrives ved deres styrke (amplitude). Amplituden vil angive lydstyrken, som ofte måles i dB (decibel)[3].
Lydens hastighed afhænger af det materiale den forplanter sig gennem, samt temperatur. Nedenfor ses lydens hastighed i forskellige stoffer ved 15 °C og 20 °C:
Stof | Temperatur | Lydens hastighed | Temperatur | Lydens hastighed |
---|---|---|---|---|
Luft | 15 °C | 340 m/s | 20 °C | 343 m/s |
Vand | 10 °C | 1447 m/s | 20 °C | 1482 m/s |
CO2 | 15 °C | 265 m/s | 20 °C | 268 m/s |
Træ (eg) | 15 °C | ca. 4000 m/s | 20 °C | 4100 m/s |
Glas | 15 °C | ca. 5000 m/s | 20 °C | 5044 m/s |
Stål (jern) | 15 °C | ca. 5100 m/s | 20 °C | 5190 m/s |
- Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Denne artikel trænger til en oprydning for at opnå en højere standard.(januar 2015) |
Lyd bevæger sig som bølger gennem forskellige stoffer, som f.eks. luft eller vand, hvilket gør, at der er fuldstændigt stille i det ydre rum, da vakuummet ikke kan bære lyden rundt.
Man kan lagre lydspor elektronisk. I tonefilmens barndom gjorde man det ved hjælp af lys, på grammofonplader lagres lyd i en moduleret rille, i starten på en lakplade, senere på en vinylplade. Man kan lagre lyd i magnetiske materialer, for eksempel med en båndoptager.
Lyd, der lagres digitalt på for eksempel harddiske, kan komprimeres, så den ikke fylder så meget. En Audio-CD kan rumme ca. 74 min. lyd i hifi-kvalitet (44,1 kHz); hvis man komprimerer ved hjælp af MP3-metoden, kan man lagre ca. 15 gange så meget alt efter komprimeringsgraden. Der tabes ofte kvalitet ved kompression, dog er der undtagelser (f.eks. FLAC og APE).
Se også
redigérReferencer
redigér- ^ https://denstoredanske.lex.dk/lyd Den Store Danske, "Lyd", flere forfattere, besøgt den 18/6-2019 kl. 15:00
- ^ https://illvid.dk/fysik/lyd-er-vibrationer-i-luften Illustreret Videnskab, "Bliv klogere på lyd", Besøgt den 18/6-2019 kl. 15:03
- ^ https://www.arbejdsmiljoweb.dk/stoej_lys_og_luft/stoej-paa-arbejdspladsen/fakta-om-stoej/forstaa-db-skalaen BFA, "Bliv klogere på lyd", besøgt den 18/6-2019 kl. 15:00
Eksterne henvisninger
redigérSpire Denne artikel om fysik er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Se Wiktionarys definition på ordet: |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |