Kirkeårets liturgiske farver
    1. søndag i advent
  2. s. i advent
  3. s. i advent
  4. s. i advent
  Juleaften
  Juledag
  Sankt Stefan
  Julesøndag
  Nytårsdag
    Helligtrekonger
  1. s. efter helligtrekonger
  2. s. efter helligtrekonger
  3. s. efter helligtrekonger
  4. s. efter helligtrekonger
  5. s. efter helligtrekonger
  Sidste s. efter helligtrekonger
  Septuagesima
  Seksagesima
  Fastelavn
  1. s. i fasten
  2. s. i fasten
  3. s. i fasten
  Midfaste
  Mariæ bebudelsesdag
  Palmesøndag
  Skærtorsdag
  Langfredag
  Påskedag
  2. påskedag
  1. s. efter påske
  2. s. efter påske
  3. s. efter påske
  Store bededag
  4. s. efter påske
  5. s. efter påske
  Kristi himmelfartsdag
  6. s. efter påske
  Pinsedag
  2. pinsedag
    Trinitatis
  1. s. efter trinitatis
  2. s. efter trinitatis
  3. s. efter trinitatis
  4. s. efter trinitatis
  5. s. efter trinitatis
  6. s. efter trinitatis
  7. s. efter trinitatis
  8. s. efter trinitatis
  9. s. efter trinitatis
  10. s. efter trinitatis
  11. s. efter trinitatis
  12. s. efter trinitatis
  13. s. efter trinitatis
  14. s. efter trinitatis
  15. s. efter trinitatis
  16. s. efter trinitatis
  17. s. efter trinitatis
  18. s. efter trinitatis
  19. s. efter trinitatis
  20. s. efter trinitatis
  21. s. efter trinitatis
  Allehelgen
  22. s. efter trinitatis
  23. s. efter trinitatis
  24. s. efter trinitatis
  25. s. efter trinitatis
  26. s. efter trinitatis
  Sidste s. i kirkeåret

Liturgien er den rituelle forskrift, efter hvilken gudstjenester i kristne kirker foregår. Ordet kommer af det oldgræske λειτουργία (leiturgia), som dækkede over rige borgeres ydelser til staten, f.eks. ved at betale for opførelsen af skuespil. I det Nye Testamente har ordet imidlertid skiftet betydning til gudstjeneste.

Eksempel på elementer, der kan indgå i liturgien

redigér

Se også

redigér

Eksterne henvisninger

redigér
Spire
Denne religionsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.