Lærke Berg Rasmussen
Hedvig Lærke Berg Rasmussen (født 22. december 1993 på Frederiksberg[1]) er en dansk roer, der ved OL i Rio 2016 sammen med sin makker Anne Dsane Andersen debuterede ved OL og vandt bronze i deres bådtype, toer uden styrmand. Hun stiller op for Danske Studenters Roklub i København.
Lærke Berg Rasmussen | |
---|---|
Født | Hedvig Lærke Berg Rasmussen 22. december 1993 (31 år) Frederiksberg |
Nationalitet | Dansk |
Bopæl | Vesterbro |
Højde | 187 cm |
Vægt | 81 kg |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Roer |
Deltog i | Roning under sommer-OL 2016 – Toer uden styrmand (damer), Roning under sommer-OL 2020 - Toer uden styrmand (damer) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Sportskarriere
redigérLærke Berg Rasmussen begyndte at ro i Danske Studenters Roklub i 2010 foranlediget af, at hendes storebro allerede var i gang på eliteplan med sporten. Hun har roet alle bådtyper, men primært toer uden styrmand, dobbeltsculler, firer og dobbeltfirer.[1]
Sit første store internationale resultat opnåede Rasmussen ved U/23-VM i 2013, hvor hun i dobbeltsculler vandt sølvmedalje, og samme år var hun en del af den båd, der vandt EM-bronze i dobbeltfirer.[2]
Hun blev senere af roforbundet sat sammen med Anne Dsane Andersen i dobbeltsculler og i dobbeltfireren, men i 2014 skiftede parret til toer uden styrmand.[3] De to roere trænes af Morten Haubro Petersen.[4] De to kvinder opnåede en fjerdeplads ved VM 2015, hvilket sikrede Danmark en OL-billet, som parret senere selv fik tildelt.
Som debutanter ved OL var Andersen og Rasmussen ikke på forhånd blandt medaljekandidaterne fra Danmark, men parret kvalificerede sig først sikkert videre til semifinalen fra det indledende heat, hvilket blev fulgt op af en sejr i deres semifinaleheat og dermed sikring af plads i finalen. Her lå parret længe placeret som nummer to efter de suveræne britiske forhåndsfavoritter, Helen Glover og Heather Stanning, men mod slutningen af løbet blev Andersen og Rasmussen indhentet af newzealænderne, Genevieve Behrent og Rebecca Scown, og endte med at få bronze,[5] hvilket var markant bedre end målsætningen om mindst en niendeplads.[6]
I 2017 fik hun Christina Juhl Johansen som ny makker.
Privatliv
redigérLærke Berg Rasmussen er vokset op på Frederiksberg og studerer i sit civile liv statskundskab ved Københavns Universitet. Hun bruger primært Lærke som fornavn.[1]
Noter
redigér- ^ a b c "Hedvig Lærke Berg Rasmussen". w2minus.com. Hentet 14. august 2016.
- ^ "Roinfo møder landsholdet". roinfo.dk. 21. maj 2015. Hentet 14. august 2016.
- ^ Hestbech, Lars (13. april 2016). "Bådskifte gav OL-billetter". DIF. Hentet 13. august 2016.
- ^ "Samarbejde på vej mod verdensklasse". teamcopenhagen.dk. Arkiveret fra originalen 27. august 2016. Hentet 14. august 2016.
- ^ "Women's Pair, Finals". rio2016.com. Arkiveret fra originalen 27. august 2016. Hentet 13. august 2016.
- ^ Brock, Jeppe Laursen (12. august 2016). "Danmarks tunge toer triumfererer med bronze i Rio". Politiken. Hentet 13. august 2016.
Eksterne henvisninger og kilder
redigér- Hjemmeside for Anne Dsane Andersen og Lærke Berg Rasmussen
- Lærke Berg Rasmussens profil på Olympics.com (engelsk)
- Lærke Berg Rasmussens profil på Olympic.org (arkiveret) (engelsk)
- Lærke Berg Rasmussens profil på Sports-Reference OL-resultater (arkiveret) (engelsk)
- Lærke Berg Rasmussens profil på Olympedia (engelsk)
- Lærke Berg Rasmussens profil på FISA (engelsk)