Kyros den Store
Kyros 2. (ca. 576 f.Kr. – juli 529 f.Kr.) kaldes også Kyros den Store. Kyros 2. var grundlægger af Persien og det akamenidiske dynasti i 557 f.Kr.
| Kyros den Store | |
|---|---|
 | |
| Konge af Persien, Konge af Āryāvarta,[1][2] Konge af Anshan, Konge af Media, Konge af Babylon, Konge af Sumer og Akkad, Kongen af de fire hjørner af verden[3] af Persien | |
| Regerede | 559 f.Kr. - 530 f.kr. (30 år) |
| Forgænger | Kambyses 1. |
| Efterfølger | Kambyses 2. |
| Ægtefælle | Kassandane |
| Børn | Kambyses 2. |
| Hus | Achaemenid |
| Far | Kambyses 1. |
| Mor | Mandane af Medien |
| Født | 600 f.Kr. Anshan, Persis, Iran |
| Død | December 530 f.Kr. |
| Hvilested | Persepolis |
| Beskæftigelse | Konge |
| Religion | Zoroastrianisme |
"Kyros" omdirigeres hertil. For andre betydninger af Kyros, se Kyros (flertydig).
Navnet "Kyros" (en bogstavelig oversættelse til det latinske alfabet fra græsk Κύρος er en græsk version af det persiske Koroush eller Khorvash, som betyder "Prestige"). På persisk betyder khour "sol", mens vash er et tillæg, som betyder lighed. Kyros bliver i Det gamle testamente omtalt som en messias. Ingen ved, om han og Zarathustra var samtidige, men han regnes som den første zoroastriske hersker.
Kyros regerede først som medisk lydkonge i "Parsua", men underlagde sig Medien i 557 f.Kr. og kaldte sit nye rige "Persien".
Erobringer
redigérKyros 2. formåede at ekspandere riget i et utroligt omfang. Han gjorde først oprør mod mederne, overtog deres rige i Persien og Assyrien og besejrede dernæst kong Krøsus af Lydien, der slog de første mønter af sølv og guld. Til sidst fik Kyros kontrol over det babylonske rige og Middelhavets østkyst. Hans efterfølgere, akameniderne, sad med magten fra Libyen til Indien mod syd og mod nord fra Bulgarien til Aralsøen.
Den samtidige græker Platon, der ellers var perserfjendsk, mente, at Kyros' samfund var et "mønster på et monarki". Ved indtoget i Babylon søgte Kyros at fremstille sig som en befrier, hverken en erobrer eller undertrykker. På en lercylinder fik han skrevet: "Da jeg rykkede ind i Babylon som en ven, etablerede jeg regeringssæder i herskerens palads under sejrsjubel og fryd. Den store herre Marduk bevægede Babylons ædelmodige indbyggere til at holde af mig...Jeg tillod ingen at terrorisere folket... Jeg frigjorde alle slaver. Jeg udbedrede deres forfaldne boliger og satte dermed en stopper for deres elendighed og trældom." Kyros gav ikke folket frihed i vor betydning af ordet; han herskede enevældigt. Men han respekterede sine babylonske undersåtters skikke og religion.[4]
Jøderne, som Kyros satte fri fra deres babylonske fangenskab og lod vende tilbage til Jerusalem for at genrejse templet dér, påstod, at Gud kaldte Kyros "messias" (mashyach – på græsk christos, Kristus). I Esajas' Bog omtales Kyros: "Dette siger Herren til sin salvede, til Kyros, hvis højre hånd jeg har grebet for at nedtrampe folk foran ham og løse kongernes bælter, så døre åbnes for ham, og porte ikke står lukket: Jeg går foran dig og jævner forhindringerne; bronzedøre knuser jeg, jernslåer hugger jeg over." (Es 45,1-2)
Henvisninger
redigér- ^ for Āryāvarta: Vesta Sarkhosh Curtis, Sarah Stewart (2005). Birth of the Persian Empire. I.B.Tauris. ISBN 978-1-84511-062-8.
- ^ Thomas J. Hopkins (1971). The Hindu religious tradition. Dickenson Pub. Co. s. 52. ISBN 978-0-8221-0022-5.
- ^ Ghasemi, Shapour. "The Cyrus the Great Cylinder". Iran Chamber Society. Hentet 2009-02-22.
- ^ Terry Jones: Barbarene (s. 183-4), forlaget Lille Måne, Oslo 2009, ISBN 978-82-92605-35-6
Eksterne henvisninger
redigér- Kyros den store Arkiveret 11. marts 2016 hos Wayback Machine Artikel af Ashk Dahlén, Medusa, Stockholm, nr. 1, 2011
 | Spire Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |