Katode

En elektrisk komponents elektrode, hvor elektrisk strøm løber ud af set udefra (har katodefunktion) eller er designet til at løbe ud af set udefra, kaldes en katode.

Elektrolyse med batteri hvor elektroden til venstre er forbundet til plus ( ) og derfor anvendes som anode - og hvor elektroden til højre er forbundet til minus (-) og derfor anvendes som katode.

En elektronrørsdiode med en direkte opvarmet katode nederst – og en anode foroven. Årsagen til at elektroderne i en ensrettende diode har fast navngivet katode og anode, skyldes at designet gør, at strøm kun kan løbe én vej, ved normal diodeanvendelse. Katoden er i elektronrør designet til at gøre det let for elektroner at undslippe. Anoden skal rammes af elektronerne og varmes op grundet elektronnedbremsningen i anoden. Varmen i anoden er uønsket og er derfor lavet stor så varmestråling har lettere ved at stråle væk. Husk at elektroner løber den modsatte vej af elektrisk strøm.

Ordet blev skabt/opfundet af videnskabsmanden Michael Faraday.

Betegnelserne anode og katode anvendes også for elektroder hørende til elektronrør og ensrettende halvlederdioder, hvor strømmen kun kan gå i en retning. Her kan strømmen kun gå fra anode til katode.

Se også

• Anode
• Pol (elektrisk)