Kathrine Windfeld (filminstruktør)

dansk filminstruktør (1966-2015)

Kathrine Windfeld (født 21. august 1966 i København[1], død 6. februar 2015[2]) var en dansk filminstruktør og filminstruktørassistent, der blandt andet er kendt for at have instrueret den svenske tv-serie Kronprinsessen,[3] baseret på Hanne-Vibeke Holsts roman af samme navn, lige som hun var konceptuerende instruktør på den tværeuropæiske serie The Team (2015).

Kathrine Windfeld
Kathrine Windfeld til premieren på hendes film Hamilton: I nationens interesse i Stockholm den 9. januar 2012.
Personlig information
Født21. august 1966
København, Danmark
Død6. februar 2015 (48 år)
NationalitetDanmark Dansk
ForældreFlemming Behrendt
BørnEn søn
BeskæftigelseFilminstruktør, manuskriptforfatter
Aktive år2006-2015
Kendte instruktionerHamilton: I nationens interesse (2012)

Kathrine Windfeld var datter af spillefilmkonsulent og redaktør Flemming Behrendt.

Windfeld var uddannet som filminstruktør på den Nationale Polske Filmskole i Łódź og havde en MA i filmproduktion fra University of Leeds. Hun begyndte som instruktør af dokumentarfilm, inden hun blev instruktørassistent på tv-serier som Edderkoppen og Rejseholdet samt på filmen Nordkraft, inden hun i 2005 fik sit gennembrud som instruktør med den svenske tv-serie Kronprinsessen og dens to efterfølgere. I 2009 instruerede hun spændingsfilmen Flugten efter Olav Hergels roman Flygtningen. I 2012 instruerede Windfeld Hamilton: I nationens interesse, og hun har instrueret afsnit af serierne Forbrydelsen, Broen og Rita.

Hun var med til at grundlægge det politiske parti Fremtidens Danmark[4] som blev annonceret den 10. januar 2010[5].

Den 6. februar 2015 døde Kathrine Windfeld efter at have været diagnosticeret med en gliom i hjernen i cirka fem uger.

Filmografi

redigér

Instruktør

redigér
  1. ^ Kathrine WindfeldSvensk Filmdatabas (svensk)
  2. ^ "Kathrine Windfeld er død". Filmmagasinet Ekko. Hentet 6. februar 2015.
  3. ^ ""Hamilton är ju min baby"". Aftonbladet. Hentet 31. januar 2014.
  4. ^ Dahl, Henrik (9. marts 2011). "Mandag Morgens parti, Fremtidens Danmark". Kommunikationsforum. Hentet 7. februar 2015.
  5. ^ [1] Politiken, 9. jan. 2011, Kendte personer stifter nyt parti

Eksterne henvisninger

redigér