Københavns Vestegns Politi

dansk politikreds

Københavns Vestegns Politi er en dansk politikreds, der dækker 11 kommuner på Københavns Vestegn. Politistationen er beliggende i Albertslund, mens der er nærpolitienheder i Ishøj, Hundige og Høje Gladsaxe. I alt beskæftiger kredsen cirka 800 medarbejdere, hvoraf de fleste er polititjenestemænd.[1]

Kredsen blev etableret som følge af politireformen i 2007 ved en fusion af politikredsene Glostrup og Gladsaxe. I dag dækker kredsen kommunerne Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk. I alt bor der omkring 414.000 borgere i politikredsen.[1]

Anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi består af ca. 95 medarbejdere, heraf ca. 50 faste jurister. Anklagemyndigheden består af to advokaturer: Retssagsadvokaturen og Kvalitetsadvokaturen. Straffesagerne føres ved Retten i Glostrup.

Kim Christiansen har siden 2011 været politidirektør i kredsen.[2]

Referencer

redigér
  1. ^ a b "Københavns Vestegns Politi - Ledige stillinger". Arkiveret fra originalen 26. marts 2024. Hentet 26. marts 2024.
  2. ^ Om politidirektøren