Inge Stenkilsson (eller Inge den ældre død ca. 1105-1110) var en svensk konge.[1] På engelsk bliver han også kaldt Ingold.[2] De bevarede kilder giver et ufuldstændigt billede af hans tid som regent, men man ved, at har regerede over riget i to årtier i en turbulent tid. Han beskrives som en meget kristen konge, som grundlagde Sveriges første kloster og slog hårdt ned på tilbedelse af den gamle nordiske religion. Kongeriget var stadig ustabilt, og magten var baseret på alliancer med adelen. Inges magtbase lå i Västergötland og Östergötland; hvor en af de tidligste krøniker, der nævner hans rige, kalder ham rex gautorum, konge over gøterne.[3]

Inge Stenkilsson
Konge af Sverige
ForgængerHåkan Röde
Blot-Sven
RegentInge
EfterfølgerFilip og Inge den yngre
ÆgtefælleHelena
BørnChristina Ingesdotter
Margrete Fredkulla
Katarina Ingesdotter
HusStenkil
FarStenkil
MorIngamoder
Dødca. 1105-1110

Referencer

redigér
  1. ^ Dick Harrison, "Inge den äldre", Nationalencyklopedin, http://www.ne.se/uppslagsverk/encyklopedi/lång/inge
  2. ^ Gary Dean Peterson Warrior Kings of Sweden: The Rise of an Empire in the Sixteenth and Seventeenth Centuries ISBN 978-0-7864-2873-1 p. 8
  3. ^ Peter Sawyer, När Sverige blev Sverige. Alingsås: Viktoria, 1991, p. 37.
Inge den ældre
Titler som regent
Foregående:
Håkan Röde
Konge af Sverige
1079–1084
Efterfølgende:
Blot-Sven
Foregående:
Blot-Sven
Konge af Sverige
1087–1110
Efterfølgende:
Filip og Inge den yngre