Ibuprofen

kemisk forbindelse

Ibuprofen (handelsnavne Brufen®, Ibumetin® og Ipren® etc.) er et non-steroidt anti-inflammatorisk lægemiddel (NSAID), der benyttes til behandling af feber, gigtsydomme, smerter, især når der er en inflammatorisk komponent, og dysmenoré.[1]

Ibuprofen
Kliniske data
HandelsnavneBrufen, Burana, Ibumax, Ibumetin, Ibustar, Ibutop, Ipren, Nurofen, Pedea
AdministrationsvejPeroral, kutan, intravenøs
ATC-kode
Fysiologiske data
MetabolismeLever
Juridisk status
Juridisk status
  • DK: HA18, HX18, HF, B, BEGR
Farmakokinetiske data
Biotilgængelighed49-73%
Proteinbinding99%
MetabolismeLever
Halveringstid2 timer
UdskillelseUrin
Identifikatorer
  • (RS)-2-(4-(2-methylpropyl)phenyl)propionsyre
CAS-nummer
PubChem CID
DrugBank
CompTox Dashboard (EPA)
ECHA InfoCard100.036.152 Redigér dette på Wikidata
Kemiske og fysiske data
FormelC13H18O2
Molarmasse206,29 g·mol−1
3D-model (JSmol)
Smeltepunkt76 °C (169 °F)
  • CC(C)Cc1ccc(cc1)C(C)C(=O)O
  • InChI=InChI=1S/C13H18O2/c1-9(2)8-11-4-6-12(7-5-11)10(3)13(14)15/h4-7,9-10H,8H2,1-3H3,(H,14,15)
  • Key:HEFNNWSXXWATRW-UHFFFAOYSA-N

Ibuprofen er afledt af propionsyre og blev først syntetiseret af forskningsafdelingen hos den britiske apotekskæde Boots i 1960'erne.[2] Ved indtagelse af ibuprofen under og efter graviditet, passerer stoffet placenta og udskilles i modermælken. Yderligere er det kraftigt proteinbundet, og kan kun i meget ringe grad passere blod-hjerne- barrieren[3].

I Danmark kan 200 mg ibuprofen købes i håndkøb, mens 400 mg og 600 mg er receptpligtige. Ved overdosering eller langvarig brug er leveren særlig udsat og forbruget kan medføre permanent skade. Indtagelse af alkohol kombineret med brug af ibuprofen over længere perioder kan medføre levercirrose[4].

Se også

redigér

Referencer

redigér
  1. ^ "Præparatbeskrivelse: Brufen®". Pro.medicin.dk. 2012-08-20. Hentet 2012-09-26.
  2. ^ Adams, S. S. (1992). "The propionic acids: A personal perspective". Journal of clinical pharmacology. 32 (4): 317-323. PMID 1569234.
  3. ^ J. P. Kampmann, K. Brøsen, and U. Simonsen, Basal og klinisk farmakologi, 3rd ed. 2007, p. kap 37 og 48.
  4. ^ Redaktionen, “Skrumpelever.” [Online]. Available: https://denstoredanske.lex.dk/.taxonomy/2033 Medicinske_mave-tarm-sygdomme/skrumpelever. [Accessed: 12-Dec-2012]

Eksterne henvisninger

redigér
  Du bør aldrig bruge information fra Internettet, herunder Wikipedia, som eneste kilde til beslutninger eller tiltag i sundhedsmæssige spørgsmål. Ved spørgsmål om medicin bør du rådspørge apoteket eller din læge, og ved sundhedsspørgsmål relevant autoriseret sundhedspersonale. Ved dyresygdomme bør du konsultere en dyrlæge. Brug aldrig receptpligtig medicin uden råd fra en læge. Søg råd på apoteket ved brug af håndkøbsmedicin og naturmedicin, specielt hvis du også bruger receptpligtig medicin. Brug af flere slags medicin samtidig kan have utilsigtede effekter..
Spire
Denne artikel om farmakologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.