Jeg, Claudius
Jeg, Claudius er en historisk roman af den engelske forfatter Robert Graves, udgivet i 1934. Den er skrevet som en selvbiografi af den romerske kejser Claudius og fortæller historien om det Julio-claudiske dynasti og de første år af Romerriget, fra mordet på Julius Cæsar i 44 f.Kr. til mordet på Caligula i 41 e.Kr. Selvom fortællingen stort set er fiktion, er de fleste af de begivenheder i bogen hentet fra historiske beretninger fra samme tidsperiode, som blev skrevet af de romerske historikere Sveton og Tacitus.
Jeg, Claudius | |
---|---|
Originaltitel | I, Claudius |
Forfatter | Robert Graves |
Genre(r) | Historisk fiktion |
Forlag | Gyldendal |
Udgivelsesdato | 1934 |
Udgivet på dansk | 1960/1972 |
Sider | 376 |
Fortsættes i | Claudius og Messalina |
"Selvbiografien" fik allerede året efter fortsættelsen Claudius og Messalina (orig. Claudius the God), som dækker perioden fra Claudius' tronbestigelse til hans død i 54 e.Kr. Efterfølgeren inkluderer også et afsnit skrevet som en biografi om Herodes Agrippa, som var samtidig med Claudius og kongen af Judæa (romersk provins). Begge bøger blev i 1976 dramatiseret af BBC i den prisvindende tv-serie Jeg, Claudius.
Graves fortalte i et interview i 1965 med Malcolm Muggeridge, at han skrev Jeg, Claudius, hovedsagelig fordi han havde brug for pengene til at betale en gæld, efter at han var blevet svigtet i en jordhandel. Han havde brug for at skaffe 4.000 pund (svarende til mere end en kvart million pund i 2023), men takket være bøgernes succes tjente han 8.000 pund på seks måneder, hvorved han slap fri fra sin usikre økonomiske stilling.[1][2]
I 1998 rangerede Modern Library Jeg, Claudius som nummer fjorten på sin liste over de 100 bedste engelsksprogede romaner i det 20. århundrede.[3] I 2005 blev romanen valgt af Time som en af de 100 bedste engelsksprogede romaner fra 1923 til i dag.
Referencer
redigér- ^ "Robert Graves Interviewed By Malcom Muggeridge 1965". Youtube. Arkiveret fra originalen den 16. december 2020. Hentet 9. december 2020.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link) - ^ "UK Government Web Archive" (PDF). webarchive.nationalarchives.gov.uk. Hentet 2023-08-29.
- ^ 100 Best Novels, Modern Library