Gerard ter Borch
Gerard ter Borch (Terborch) (født 1617 i Zwolle, død 1681 i Deventer) var en hollandsk maler, var elev af sin far Gerard (af hvem der kun kendes enkelte tegninger), videre uddannet i Amsterdam og hovedsagelig i Haarlem (hvor han 1635 blev medlem af Sankt Lukasgildet) under indflydelse af Frans Hals og som elev af Pieter de Molijn. I den fine kunstneriske kultur, hans kunst bærer vidne om, spores endvidere påvirkning fra Rembrandt, fra spansk kunst (Diego Velázquez) og spansk portrætmæssig hofstil, som ter Borch omsatte til mere miniaturmæssig holbein’sk. Efter længere rejser i England (1635), i Tyskland i Münster under Fredskongressen 1646—48, Italien, Spanien (hidkaldt af den spanske gesandt) og Frankrig nedsatte han sig i Deventer (Borgerret 1655).
Gerard ter Borch | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 1617, 1617 Zwolle, Holland |
Død | 8. december 1681 Deventer, Holland |
Far | Gerard ter Borch den ældre |
Søskende | Harmen ter Borch, Gesina ter Borch, Moses ter Borch |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Kunstmaler, billedkunstner |
Elever | Caspar Netscher |
Kendte værker | Budbringeren, Portræt af Helena van der Schalcke, Faderlig formaning |
Genre | Genrekunst, genremaleri |
Bevægelse | Barokken |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
ter Borch er hollandsk portrætkunsts og genrekunsts fineste og fornemste repræsentant. Hverken dyb eller særlig omfattende er han på sit lille begrænsede område en fuldendt mester. Med en tegning af den højeste finhed og ynde forbinder han en farvesamklang, hvis diskrete skønhed er uforlignelig i sin milde, sølvgrå harmoni; hertil kommer et malerisk foredrag af den mest udsøgte delikatesse — uovertræffelig er således hans mesterskab i gengivelsen af silke og atlask. Men for gengivelsen af stofferne glemmer han hverken i sine portrætter eller i sine genrebilleder det menneskelige. Er hans personer end aldrig stærkt agerende, hverken legemligt eller sjæleligt, så er de dog i deres stilfærdige og forbeholdne tilbagetrukkenhed både levende og karaktertro, og der er måske ingen kunstner, der så fint som ter Borch har haft øje for, hvordan udtrykket falder til ro i et ansigt, når personen er optaget af et eller andet, en dame, der musicerer eller skræller et æble, og så fremdeles. Både i bogstavelig og i overført betydning befinder man sig i ter Borchs kunst i det bedste selskab.
Galleri
redigér-
Sendebuddet Adriaan Pauws indtog i Münster, ca. 1646.
-
Faderlig formaning, ca. 1654-1655
-
Brevet, ca. 1655
-
Koncerten, ca. 1655
-
Den brevskrivende officer, mellem 1633 og 1666
-
En kvinde spille en teorbe for to mænd, ca. 1667–1668
Familie
redigérAf ter Borchs søskende der dyrkede kunsten, er der grund til at nævne broren Moses ter Borch (født ca. 1645), der faldt som søofficer i krigen mod englænderne 1667. Hans kridttegninger (portrætter i Dresden, Amsterdam) står på højde med Gerard ter Borchs bedste ting; i Rijksmuseet i Amsterdam et studiehoved.
Litteratur
redigér- Carl Lemcke, Gerard Terborch Robert Dohme i Kunst und Künstler I, 2, Leipzig, 1878
- W. Bode, "Der Entwicklungsgang des Gerard ter Borch" i Jahrbuch der königlich Preussischen Kunstsammlung, II, 1881
- E.W. Moes, "Gerard ter Borch en zijne Familie" i Oud Holland, IV, 1886
- Emile Michel, Gérard Terburg (ter Borch) et sa famille, 1887
- Karl Madsen, "Gerard ter Borch", Julealbum, København, 1896
- Adolf Rosenberg, "Gerard ter Borch", Künstler-Monographien, XIX, Bielefeld og Leipzig 1897
- Franz Hellens, Gerard Terborch , Bryssel 1911
Kilder og eksterne henvisninger
redigér- Terborch, Gerard i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1927), forfattet af A. Røder og Axel Holck
Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen. |