Georg Lerche
Georg Jacob Lerche (22. oktober 1853 i Rønne – 15. maj 1927 i Rungsted) var en dansk ingeniør, bror til Pauli Julius Lerche.
Georg Lerche | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 22. oktober 1853 Rønne, Danmark |
Død | 15. maj 1927 (73 år) Rungsted, Danmark |
Gravsted | Hørsholm Kirkegård |
Far | Henrik Georg Flemming Lerche |
Søskende | Pauli Julius Lerche |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Frederiksborg Gymnasium og HF (til 1870) |
Beskæftigelse | Kemiker, ingeniør |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Han var søn af Henrik Georg Flemming Lerche, tog 1870 realeksamen fra Frederiksborg lærde Skole og 1871 udvidet forberedelseseksamen ved Københavns Universitet. Lerche var 1872-74 maskinarbejder, blev 1880 cand.polyt. og samme år tegner ved Burmeister & Wains Maskinfabrik. 1881 blev han kemiker på Sukkerkogeriet Odense, samme år underbestyrer og 1882 bestyrer af Højbygaards Sukkerfabrik, 1884-1909 af Sukkerkogeriet Odense, 1908-17 af Sukkerkogeriet Assens og 1917-21 af Sukkerkogeriet Nakskov.
1900 blev han Ridder af Dannebrog. Lerche var medlem af Odense Byråd 1894-1902 og formand i bestyrelsen for Odense Tekniske Skole til 1908.
Lerche var gift med Sofie Frederikke Johansen (28. marts 1856 i Kongens Tisted - 23. november 1921 på Sankt Josephs Hospital i København), datter af sognepræst til Kongens Tisted, Binderup og Durup Sogne Georg Peter Raffenberg Johansen og Georgine Juliane Meyer).
Han er begravet på Hørsholm Kirkegård.
Kilder
redigér- Lerche, Georg i Kraks Blå Bog, udgivet af Ove Krak (1910)
- Danmarks Adels Aarbog 1934.