Frederik 5. af Pfalz
Der er flere personer med dette navn, se Frederik 5. (flertydig).
Frederik V (tysk: Friedrich V.) (26. august 1596 – 29. november 1632) var kurfyrste af Pfalz fra 1610 til 1623) og konge af Bøhmen som Frederik I (Tjekkisk: Fridrich Falcký) fra 1619 til 1620. Hans korte regeringstid gav ham tilnavnet Vinterkongen (tjekkisk: Zimní král).
| Frederik 5. | |
|---|---|
 Kurfyrste Frederik V af Pfalz. Portrætsamlingen på Frederiksborg Slot. | |
| Konge af Bøhmen (som Frederik 1.) | |
| Regerede | 26. august 1619 – 8. november 1620 |
| Forgænger | Ferdinand 2. |
| Efterfølger | Ferdinand 2. |
| |
| Ægtefælle | Elizabeth Stuart (g. 1613) |
| Børn | |
| Hus | Huset Wittelsbach |
| Far | Frederik 4., Kurfyrste af Pfalz |
| Mor | Louise Juliana af Oranien-Nassau |
| Født | 26. august 1596 Jagdschloss Deinschwang, Kurpfalz, Tysk-romerske rige |
| Død | 29. november 1632 (36 år) Mainz, Kurfyrstendømmet Mainz, Tysk-romerske rige |
| Religion | Calvinistisk |
Biografi
redigér
Frederik blev født på jagtslottet Deinschwang nær Amberg i Oberpfalz som søn af og arving til kurfyrst Frederik IV af Pfalz og Louise Juliana af Nassau, datter af Vilhelm 1. af Orange og Charlotte de Bourbon-Monpensier. Han fulgte sin far som kurfyrste af Pfalz i det Tysk-romerske rige i 1610. I 1613 giftede han sig med Elizabeth Stuart, datter af Jakob 1. af England og Anna af Danmark.
I 1619 gjorde protestanterne i Bøhmen oprør mod den katolske Tysk-romerske kejser Ferdinand II og tilbød Frederik kronen. Han blev valgt, fordi han var et betydningsfuldt medlem af Den Protestantiske Union, som hans far havde grundlagt for at beskytte protestanterne i kejserriget. Frederik sagde ja til tronen, og det er ofte nævnt som det, der udløste Trediveårskrigen. Men hans allierede i Den protestantiske Union var ikke parate til at støtte ham militært og underskrev i stedet Traktaten i Ulm (1620). Hans korte regeringstid som konge af Bøhmen sluttede med hans nederlag i Slaget ved Det Hvide Bjerg den 8. november 1620 – et år og fire dage efter hans kroning. Efter slaget invaderede de kejserlige styrker Pfalz, og han måtte flygte til Holland i 1622. Kejseren udstedte en befaling, der fratog ham kurfyrstendømmet i 1623.
Han levede resten af sit liv i eksil med sin kone og børn, mest i Haag og døde i Mainz i 1632.
Hans ældste overlevende søn Karl Ludvig, bragte slægten tilbage til magten i 1648, da krigen sluttede.
Familie og børn
redigérHan giftede sig med Elizabeth Stuart, datter af James I af England og Anne af Danmark i det kongelige kapel i Whitehall den 14. februar 1613, De fik følgende børn:
- Henrik Frederik (1614–1629), Kurprins af Pfalz — (druknet)
- Karl Ludvig (1617–1680), Kurfyrste af Pfalz 1648—1680
- Elisabeth (1618–1680), Abbedisse i Herford 1667—1680
- Ruprecht (1619–1682), kendt fra den Engelske borgerkrig.
- Moritz (1620–1652), som også kæmpede i den Engelske borgerkrig.
- Louise Hollandine (1622–1709), Abbedisse i Maubuisson 1664–1709
- Ludvig (1624–1625)
- Eduard (1625–1663)
- Henriette Marie (1626–1651), Grevinde af Mongatsch
- Philip (1627–1650)
- Charlotte (1628-1631) (1628–1631)
- Sophie (1630–1714), gift med Kurfyrst Ernst August af Hannover.
- Gustav Adolf (1632–1641)
Eksterne links
redigér
Frederik 5. Sidelinje af Huset Wittelsbach Født: 26. august 1596 Død: 29. november 1632
| ||
| Titler som regent | ||
|---|---|---|
| Foregående: Ferdinand 2. |
Konge af Bøhmen (som Frederik 1.) 1619–1620 |
Efterfølgende: Ferdinand 2. |
| Foregående: Frederik 4. |
Kurfyrste af Pfalz 1610-1623 |
Efterfølgende: Karl 1. Ludvig |