Flyveøgler

(Omdirigeret fra Flyveøgle)

Flyveøgler (Pterosaurer, Pterosaurus) er en gruppe uddøde krybdyr der levede samtidigt med dinosaurer i Mesozoikum. Flyveøgler er en søstergruppe til 'Dinosauria' og begge grupper tilhører 'Ornithodira' (fuglehalsede). Hos flyveøgler var digitus anularis (ringfingeren) abnormt forlænget mens digitus minimus (lillefingeren) var reduceret. Mellem kroppen og 'ringfingeren' var der udspændt en vingemembran. De andre fingre havde kløer og kunne bruges til at klatre med. Modsat flagermus, der har udspændt vingemembraner mellem flere fingre, havde flyveøglernes membraner aktinofibriller for at gøre dem mere robuste mod sønderrivning.

Flyveøgler
Coloborhynchus piscator, en flyveøgle fra den sene kridttid.
Coloborhynchus piscator,
en flyveøgle fra den sene kridttid.
Videnskabelig klassifikation
RigeAnimalia (Dyr)
RækkeChordata
(Chordater)
KlasseReptilia
(Krybdyr)
OrdenPterosauria
Kaup, 1834
Hjælp til læsning af taksobokse

De første flyveøgler var rhamphorhynchide med lange haler. De dukkede op i slutningen af Trias og de mindste var på størrelse med nutidens krager. De jagede sandsynligvis insekter, mens de største af dem havde vingefang på op til tre meter og levede af fisk. I slutningen af Jura fortrængte de pterodactyle flyveøgler de største rhamphorhynchide flyveøgler, og fuglene fortrængte de mindre. De pterodactyle flyveøgler kunne opnå vingefang på tolv meter og var korthalede. De levede af fisk og nogle af dem som Quetzalcoatlus har måske været ådselædere.

Liste af flyveøgleslægter:

Pteranodon.
  • Orden Pterosauria
    • Underorden Rhamphorhynchoidae
      • Overfamilie Dimorphodontoidea
      • Overfamilie Rhamphorhynchiodea
      • Overfamilie Protopterodactyloidea
    • Underorden Pterodactyloidae
      • Infraorden Euthygnatha
      • Infraorden Scalmognatha
    • Familie Eudimorphodontidae

Se også

redigér

Eksterne henvisninger

redigér
 
Wikimedia Commons har medier relateret til: