Eleonora af Aquitanien

Eleonora af Aquitanien (Aliénor) (1122/1124 – 1. april 1204) var fransk dronning 1137-52 og engelsk dronning 1154-89. Hun var kendt for sin klogskab, skønhed og karakterstyrke og for sine stormfulde ægteskaber, især med ægtemand nummer to, kong Henrik 2.

Eleonora af Aquitanien Aliénor d'Aquitaine
Samtidigt billede af Eleonora. Ledsageren menes at være enten hendes yngste søn, Johan, eller datteren, Johanne, eller svigerdatteren, Berengaria
Dronning af England
Kroning	19. december 1154 Westminster Abbey
Periode	25. oktober 1154 – 6. juli 1189
Forgænger	Matilde af Boulogne
Efterfølger	Berengaria af Navarra
Dronning af Frankrig Kroning: 25. december 1137 Notre-Dame de Reims Periode: 1. august 1137 – 21. marts 1152 Forgænger: Adelheid af Savoyen Efterfølger: Konstance af Kastilien
Hertuginde af Aquitanien Regerede: 9. april 1137 – 1. april 1204 Forgænger: Vilhelm 10., hertug af Aquitanien Efterfølger: Johan
Ægtefæller	Ludvig 7. af Frankrig (g. 1137; sk. 1152) Henrik 2. af England (g. 1152; d. 1189)
Børn	med Ludvig 7.: Marie Alix med Henrik 2.: Vilhelm Henrik Matilde Richard Godfred Eleonora Johanne Johan
Hus	Poitiers
Far	Vilhelm 10., hertug af Aquitanien
Mor	Aenor af Châtellerault
Født	1122 eller 1124 Belin eller Bordeaux
Død	1. april 1204 Fontevraudklostret i Anjou
Hvilested	Fontevraudklostret i Anjou
Religion	Romersk-katolsk

Eleonora var det ældste barn af Vilhelm 10. hertug af Aquitanien og Aenor af Châtellerault. Hertugens hof var et af de toneangivende i det tidlige 12. århundrede. Eleonora blev navngivet Aliénor efter sin mor, Aenor, fra latinsk alia Aenor, der betyder den anden Aenor. Det blev til Aleonòr på fransk, langues d'oïl, og Eleanor på engelsk.

Opvækst

Efter faderens død i 1137 arvede Eleonora hertugdømmet Aquitanien og grevskabet Poitou, efter at hendes mor og yngre bror var døde. Denne arv gjorde hende til den rigeste kvinde i Europa, og hun blev et af de mest eftertragtede brudeemner. Eleonora havde fået en grundig uddannelse og var en glimrende elev, der kunne læse og tale latin, og som var øvet i musik og litteratur. De mandlige ridderbeskæftigelser, ridning, jagt - og jagt med falke - var også en del af hendes interesser.

Fransk dronning

I 1137 blev hun 15 år gammel gift med kong Ludvig 7. af Frankrig. Han var kedsommelig og alvorlig og passede dårligt til den livlige Eleonora. Som 19-årige tilbød hun at slutte sig til det 2. korstog med sine riddere. Det siges, at hun opsøgte Bernard af Clairvaux i Vézelay klædt som en amazone, der galoperede gennem menneskemængden på en skimmel, mens hun tryglede om at måtte slutte sig til korstoget. Hun drog af sted med sine kvindelige riddere, der var i panser og plade og bevæbnet med lanser, men de nåede aldrig i kamp.

Under korstoget indledte Eleonora et forhold til den unge Raymond, der var udnævnt til fyrste af Antiokia, og som i øvrigt var hendes onkel. Hun støttede Raymonds strategi med at generobre Edessa (Şanlıurfa) for at beskytte vesterlændingenes tilstedeværelse i Det Hellige Land i stedet for at drage direkte mod Jerusalem, som Ludvig 7. havde besluttet. Ludvig 7. gav Eleonora ordre til at følge med sig til Jerusalem. Hun reagerede ved at erklære deres ægteskab ugyldigt, men var nødt til at følge med kongen. Ekspeditionen slog fejl, og parret vendte hjem til Frankrig på hvert sit skib.

I 1152 blev Eleonoras ægteskab med Ludvig 7. omstødt med henvisning til blodslægtskab. Derefter fik hun sine besiddelser tilbage, men måtte forlade sine to døtre, der voksede op ved det franske hof.

Engelsk dronning

Samme år blev hun gift med Henrik af Anjou, der var engelsk tronarving og senere konge. To år efter blev han konge som Henrik 2. af England. Eleonora og Henrik fik otte børn: tre døtre og fem sønner, heriblandt de to senere konger af England, Richard 1. og Johan.

I 1169 havde Henrik sendt Eleonora tilbage til Aquitanien for at genoprette ro og orden, men hun besluttede at grunde sit eget rige dér. Da Eleonoras børn voksede op, udbrød der arvestrid i England, og Eleonora stod i spidsen for tre af sine sønner i et oprør mod deres far. Oprøret slog fejl, og Eleonora blev holdt fanget gennem i de næste 15 år. I 1189 døde Henrik 2., og deres søn Richard 1. (1157-1199) overtog tronen.

Enkedronning

På vej fra det 3. korstog til England blev Richard i 1192 taget til fange af den tysk-romerske kejser, Henrik 6., som krævede løsepenge. Eleonora arbejdede uophørligt på at skaffe pengene, og den 4. februar 1194 blev Richard frigivet.

Inden sin død trak Eleonora sig tilbage til Fontevraudklostret i Anjou, og der døde hun den 31. marts 1204. Hun blev begravet sammen med Henrik 2.

Efterkommere

Navn	Fødsel	Død	Noter
Med Ludvig 7. af Frankrig (gift den 12. juli 1137, annulleret den 21. marts 1152)
Marie, grevinde af Champagne	1145	11. marts 1198	gift med Henrik 1., greve af Champagne, som hun fik børn med
Alix, grevinde af Blois	1151	1197/1198	gift med Theobald 5., greve af Blois, som hun fik børn med
Med Henrik 2. af England (gift den 18. maj 1152, enke den 6. juli 1189)
Vilhelm 9., greve af Poitiers	17. august 1153	April 1156	ugift og uden børn
Henrik den Unge Konge	28. februar 1155	11. juni 1183	gift med Margrete af Frankrig; ingen børn
Matilde, hertuginde af Sachsen	Juni 1156	13. juli 1189	gift med Henrik Løve, hertug af Sachsen, som hun fik børn med
Richard 1. af England	8. september 1157	6. april 1199	gift med Berengaria af Navarra; ingen børn
Godfred 2., hertug af Bretagne	23. september 1158	19. august 1186	gift med Konstance af Bretagne, som han fik børn med
Eleonora, dronning af Kastilien	13. oktober 1162	31. oktober 1214	gift med Alfons 8. af Kastilien, som hun fik børn med
Johanne, dronning af Sicilien	Oktober 1165	4. september 1199	gift med 1) Vilhelm 2. af Sicilien 2) Raymond 6. af Toulouse, som hun fik børn med
Johan af England	24. december 1167	19. oktober 1216	gift med 1) Isabella af Gloucester 2) Isabella af Angoulême, som han fik børn med

Litteratur

• Philippe Delorme: Aliènor d'Aquitaine. Épouse de Louis VII, mère de Richard Cœur de Lion, 2001, ISBN 2-85704-673-1
• Jean Flori: Aliénor d'Aquitaine. La Reine insoumise, 2004, ISBN 2-228-89829-5
• Margaret Howell: Eleanor of Provence: Queenship in thirteeth-century England, 1998, ISBN 978-0-631-22739-7
• Alain-Gilles Minella: Aliénor d'Aquitaine. L'amour, le pouvoir et la haine, 2004, ISBN 2-262-02053-1
• D.D.R. Owen: Eleanor of Aquitaine: queen and legend, 1993, ISBN 978-0-631-20101-4
• John Carmi Parsons: Eleanor of Castile: Queen and Society in Thirteenth-century England, 1997, ISBN 978-0-312-17297-8
• Régine Pernoud: Königin der Troubadoure. Eleonore von Aquitanien, 13. oplag, 1995, ISBN 3-423-30042-6
• Ursula Vones-Liebenstein: Eleonore von Aquitanien, 2000, ISBN 3-7881-0152-0
• Bonnie Wheeler: Eleanor of Aquitaine: Lord and Lady, 2002, ISBN 978-0-230-60236-6

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Eleonora af Aquitanien

Foregående:	Dronning af England 1154-1189	Efterfølgende:
Matilde af Boulogne		Berengaria af Navarra

Foregående:	Dronning af Frankrig 1137-1152	Efterfølgende:
Adelheid af Savoyen		Konstance af Kastilien