Eberswalde er hovedbyen og administrationscenter for landkreis Barnim i den tyske delstat Brandenburg, omkring 50 km nordøst for Berlin. Byen bliver ofte kaldt Waldstadt (skovbyen), fordi der er store skove omkring byen, blandt andet med med Biosfærereservatet Schorfheide-Chorin. Trods det har Eberswalde indtil den tyske genforening været et vigtigt industriområde.

Eberswalde
Markedspladsen Eberswalde
Markedspladsen Eberswalde
Markedspladsen Eberswalde
Våben Beliggenhed
Coat of arms of Eberswalde
Coat of arms of Eberswalde
Eberswalde ligger i Tyskland
Eberswalde
Administration
Land  Tyskland
Delstat Brandenburg
Kreis Barnim
By inddeling 7 bydele
Borgmester Friedhelm Boginski (FDP)
Statistiske data
Areal 58,17 km²
Højde 25 m
Indbyggere 40.387 (31/12/2018)
 - Tæthed 694 Indb./km²
Andre informationer
Tidszone CET/CEST (UTC 1/UTC 2)
Nummerplade BAR (früher EW)
Postnr. 16225/16227
Tlf.-forvalg 03334
Koordinater 52°49′59″N 13°49′59″Ø / 52.83306°N 13.83306°Ø / 52.83306; 13.83306
Hjemmeside www.eberswalde.de
Beliggenhed af by Eberswalde i Landkreis Barnim
Kort
Kort

I 1913 fandt man Eberswalde-skatten, der er en af de vigtigste guldfund fra bronzealderen fra Centraleuropa.

Historie

redigér
 
Stålmølle ved Eberswalde, malet af Carl Blechen, ca. 1830.

Før etableringen af Markgrevskabet Brandenburg var stedet hjemsted for en slavisk fæstning.

Byen er kendt under sit navn fra 1254 da den bliver nævnt af en kronikør for markgreve Johan 1. af Brandenburg. Det ældst kendte dokument er dateret 23. april 1276 da markgreve Albrecht 3. residerede der. I 1300 fik byen markedsrettigheder. Fra 1317 gik hovedruten fra Stettin og Frankfurt (Oder) gennem byen. En kæmpe bybrand ødelagde byen i 1499.

 
Det gamle skovakademi i Eberswalde

Efter genopbygningen blev Eberswalde den første industriby i Brandenburg, med stor kapacitet indenfor metallurgi. Fra 1605 til 1620 blev den vigtig vandvej Finowkanalen bygget.

Under Trediveårskrigen blev Eberswalde belejret og besejret adskillige gange, af næsten alle deltagende grupperinger under krigen. Generalen for den katolske liga Albrecht von Wallenstein, residerede i byen , og senere blev Gustav 2. Adolf af Sverige, som mistede livet i Slaget ved Lützen, balsameret i byens Maria Magdalenakirke . Begge parter tvang byen til at støtte tropperne, og det tog byen mere end et århundrede at komme sig over krigens tab.

Mellem 1743 og 1755 flyttede 120 smede og metalarbejdere fra Thüringen og Rheinland til Eberswalde. Kedlerne til de første tyske dampmaskiner blev lavet her. I det 19. århundrede blev der bygget store industrianlæg i Eberswalde, især ved Finowkanalen. 23. november 1877 blev den første tyske telefonlinje etableret i byen.

Ekstern henvisninger

redigér