Ebersberger Forst er et stort skovområde ca. 30 km øst for München i Landkreis Ebersberg i den tyske delstat Bayern, der består af de tre kommunefrie (Gemeindefreie) områder Anzinger Forst, Ebersberger Forst og Eglhartinger Forst.

Kort over Ebersberger Forst

Beliggenhed og størrelse

redigér

Med en udstrækning på omkring 90 km² er det et af de største sammenhængende skovområder i Tyskland, som ikke brydes af byer og bebyggelser. 77 km² af arealet ejes af delstaten Bayern, resten er enten kommunalt eller privat. Skoven grænser til følgende byer og kommuner, begyndende i syd: Ebersberg, Kirchseeon, Zorneding, Vaterstetten, Anzing, Forstinning, Hohenlinden og Steinhöring.

I nord og vest ligger den på Münchener Schotterebene (Grusletten ved München) og går i sydøst over i det bayerske endemorænelandskab med naturbeskyttelsesområdet Egglburger See . Det højeste punkt er Ludwigshöhe i sydøst ved Ebersberg med 617 moh., – på denne findes et 40 m højt udsigtstårn, og Museum Wald und Umwelt for byen Ebersberg. Fra udsigtstårnet har man i klart vejr en god udsigt til den nordlige del af Alperne fra Salzburger Alperne til Wettersteingebirge.

Området er en del af Forstreviers Ebersberg med administration i Ebersberg, som også bestyrer Wildpark Ebersberg. Vildtparken et cirka 50 km² stort, indhegnet areal i skoven, med en yderligere afgrænset fredszone for vildtet.

Eksterne henvisninger

redigér

48°07′40″N 11°58′40″Ø / 48.1278°N 11.9778°Ø / 48.1278; 11.9778