Rådet for Den Europæiske Union
Ikke at forveksle med Det Europæiske Råd og Europarådet.Denne artikel har flere problemer. Hjælp med at løse dem eller diskutér problemerne på diskussionssiden. (Se hvornår og hvordan denne besked kan fjernes)(Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. (juni 2024) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)Denne artikel behøver tilretning af sproget. Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencyklopædiske stil. (april 2019) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)Rådet for Den Europæiske Union, Ministerrådet, EU-Rådet eller bare Rådet er ét af de to lovgivende organer i EU. Det består af ministre, der repræsenterer nationalstaterne inden for hver sit område.
I Ministerrådet mødes medlemslandenes landbrugsministre i landbrugsrådet, transportministrene i transportrådet og så videre.
Rådet beslutter procedurespørgsmål med et flertal af dets medlemmer. Rådet tager beslutninger på de fleste politiske områder ved hjælp af direktiver og forordninger med vægtet og kvalificeret flertal. Hvert land har et fastsat antal stemmer.
Visse vigtige beslutninger tages med enstemmighed, for eksempel optagelsen af nye medlemslande, skattespørgsmål samt større udenrigs- og sikkerhedsspørgsmål. Ministrene bliver nogle gange repræsenteret ved rådsmøder af medlemslandets ambassadør eller andre embedsmænd.
Ministre mødes også til mere uformelle møder, ofte frokostmøder, hvor der kan forhandles mere frit, men hvor der ikke formelt kan vedtages beslutninger.
EU's lovgivende myndighed er delt mellem Rådet og Parlamentet. I den danske definition af "lovgive" forstås "at formulere love". I EU er det forbeholdt Kommissionen at formulere love, som de andre to organer så kan komme med ændringsforslag til. Disse institutioner har udviklet forskellige lovgivningsprocedurer for at vedtage love. Langt hovedparten af lovene er underlagt den almindelige lovgivningsprocedure, der arbejder efter det princip, at både Rådet og Parlamentet skal samtykke, før en lov kan vedtages.
Under denne procedure fremlægger Kommissionen et forslag til Europa-Parlamentet og Rådet. Efter førstebehandlingen kan Parlamentet foreslå ændringer. Hvis Rådet accepterer disse ændringer, er lovgivningen er godkendt. Hvis ikke, vedtager Rådet en "fælles holdning" og sender den nye version til Europa-Parlamentet. Hvis parlamentet ved andenbehandlingen godkender Rådets nye forslag til tekst eller ikke handler, vedtages teksten. Alternativt kan Parlamentet foreslå yderligere ændringsforslag til Rådets forslag. Det kan blive afvist med et absolut flertal af Rådets medlemmer. Hvis ikke Rådet godkender Parlamentets holdning, tages teksten til et "forligsudvalg", der består af Rådets medlemmer plus et tilsvarende antal parlamentsmedlemmer. Hvis et udvalg formår at vedtage et fælles udkast, skal det stadig godkendes af både Rådet og Parlamentet, og i modsat fald må forslaget opgives.
De få andre områder, der anvender de særlige lovgivningsprocedurer, er retlige og indre anliggender, budget og beskatning og visse aspekter af andre politiske områder, såsom skattemæssige aspekter af miljøpolitikken. I disse områder beslutter Rådet eller Parlamentet ret alene. Proceduren, som anvendes, afhænger også af, hvilken type institutionel retsakt bliver brugt. Den stærkeste handling er en forordning, en handling eller lov, som er direkte anvendelig i sin helhed i medlemslandene. Dernæst er der direktiver, som binder medlemslandene til bestemte mål, som de skal nå. De gør dette ved at implementere direktiverne i deres egne love, hvorved de enkelte medlemslande har et vist spillerum for de konkrete regler, som udformes på baggrund af direktiverne. En beslutning er et instrument, som er fokuseret på en bestemt person eller gruppe, og er direkte anvendelig. Institutioner kan også udstede henstillinger og udtalelser, som blot er uforpligtende erklæringer.
Stemmesystem
redigérRådet stemmer på en af tre måder: Enstemmighed, simpelt flertal, eller kvalificeret flertal. I de fleste tilfælde stemmer Rådet om spørgsmål med kvalificeret flertal, hvilket betyder, at der skal være mindst 255 stemmer ud af 345 (73,9%) og et flertal af medlemslande (nogle gange med to tredjedeles flertal). Et flertal, der repræsenterer 62% af EU's befolkning, kan også tages i betragtning. Enstemmighed anvendes næsten altid i udenrigspolitiske spørgsmål og i en række sager efter politisamarbejde og retligt samarbejde.
For at få et forslag igennem er den understøttende side nødt til at opfylde tre kriterier:
- 50% (hvis forslaget er fremsat af Kommissionen) eller 67% (alle andre sager) af medlemsstater
- 74% af de stemmeberettigede vægte
- 62% af EU's befolkning (dette kriterium er kun kontrolleret efter anmodning fra et medlem af Rådet)
Nedenstående tabel er rangeret for et medlemsstats magt på Rådets beslutninger, og lister deres befolkningstal (kriterium tre) og stemmevægte (andet kriterium).
Dette afsnit er forældet
Land Befolkningstal
Stemmer
Tyskland
81.757.595 29 
Frankrig
64.709.480 29 
Italien
60.397.353 29 
Spanien
46.087.170 27 
Polen
38.163.895 27 
Rumænien
21.466.174 14 
Holland
16.576.800 13 
Grækenland
11.125.179 12 
Belgien
10.827.519 12 
Portugal
10.636.888 12 
Tjekkiet
10.512.397 12 
Ungarn
10.013.628 12 
Sverige
9.347.899 10 
Østrig
8.372.930 10 
Bulgarien
7.576.751 10 
Danmark
5.547.088 7 
Slovakiet
5.424.057 7 
Finland
5.350.475 7 
Irland
4.450.878 7 
Litauen
3.329.227 7 
Letland
2.248.961 4 
Slovenien
2.054.119 4 
Estland
1.340.274 4 
Cypern
801.851 4 
Luxembourg
502.207 4 
Malta
416.333 3 Formandskabets rotation
redigérPeriode Trio Formand Hjemmeside 1958 Jan–Jun Belgien
Jul–Dec Vesttyskland
1959 Jan–Jun Frankrig
Jul–Dec Italien
1960 Jan–Jun Luxembourg
Jul–Dec Holland
1961 Jan–Jun Belgien
Jul–Dec Vesttyskland
1962 Jan–Jun Frankrig
Jul–Dec Italien
1963 Jan–Jun Luxembourg
Jul–Dec Holland
1964 Jan–Jun Belgien
Jul–Dec Vesttyskland
1965 Jan–Jun Frankrig
Jul–Dec Italien
1966 Jan–Jun Luxembourg
Jul–Dec Holland
1967 Jan–Jun Belgien
Jul–Dec Vesttyskland
1968 Jan–Jun Frankrig
Jul–Dec Italien
1969 Jan–Jun Luxembourg
Jul–Dec Holland
1970 Jan–Jun Belgien
Jul–Dec Vesttyskland
1971 Jan–Jun Frankrig
Jul–Dec Italien
1972 Jan–Jun Luxembourg
Jul–Dec Holland
1973 Jan–Jun Belgien
Jul–Dec Danmark
1974 Jan–Jun Vesttyskland
Jul–Dec Frankrig
1975 Jan–Jun Irland
Jul–Dec Italien
1976 Jan–Jun Luxembourg
Jul–Dec Holland
1977 Jan–Jun 
Storbritannien
Jul–Dec Belgien
1978 Jan–Jun Danmark
Jul–Dec Vesttyskland
1979 Jan–Jun Frankrig
Jul–Dec Irland
1980 Jan–Jun Italien
Jul–Dec Luxembourg
1981 Jan–Jun Holland
Jul–Dec Storbritannien
1982 Jan–Jun Belgien
Jul–Dec Danmark
1983 Jan–Jun Vesttyskland
Jul–Dec Grækenland
1984 Jan–Jun Frankrig
Jul–Dec Irland
1985 Jan–Jun Italien
Jul–Dec Luxembourg
1986 Jan–Jun Holland
Jul–Dec Storbritannien
1987 Jan–Jun Belgien
Jul–Dec Danmark
1988 Jan–Jun Vesttyskland
Jul–Dec Grækenland
1989 Jan–Jun Spanien
Jul–Dec Frankrig
1990 Jan–Jun Irland
Jul–Dec Italien
1991 Jan–Jun Luxembourg
Jul–Dec Holland
1992 Jan–Jun Portugal
Jul–Dec Storbritannien
1993 Jan–Jun Danmark
Jul–Dec Belgien
1994 Jan–Jun Grækenland
Jul–Dec Tyskland
1995 Jan–Jun Frankrig
Jul–Dec Spanien
1996 Jan–Jun Italien
Jul–Dec Irland
1997 Jan–Jun Holland
Jul–Dec Luxembourg
1998 Jan–Jun Storbritannien
presid.fco.gov.uk Jul–Dec Østrig
presidency.gv.at 1999 Jan–Jun Tyskland
Jul–Dec Finland
presidency.finland.fi 2000 Jan–Jun Portugal
Jul–Dec Frankrig
2001 Jan–Jun Sverige
eu2001.se Jul–Dec Belgien
eu2001.be 2002 Jan–Jun Spanien
ue2002.es Jul–Dec Danmark
eu2002.dk 2003 Jan–Jun Grækenland
eu2003.gr Jul–Dec Italien
eu2003.it 2004 Jan–Jun Irland
eu2004.ie Jul–Dec Holland
eu2004.nl 2005 Jan–Jun Luxembourg
eu2005.lu Jul–Dec Storbritannien
eu2005.gov.uk 2006 Jan–Jun Østrig
eu2006.at Jul–Dec Finland1
eu2006.fi Arkiveret 25. januar 2010 hos Wayback Machine 2007 Jan–Jun T1 Tyskland
eu2007.de Jul–Dec Portugal
eu2007.pt 2008 Jan–Jun Slovenien
eu2008.si Jul–Dec T2 Frankrig
ue2008.fr 2009 Jan–Jun Tjekkiet
eu2009.cz Arkiveret 21. september 2013 hos Wayback Machine Jul–Dec Sverige
se2009.eu Arkiveret 8. august 2010 hos Wayback Machine 2010 Jan–Jun T3 Spanien
eu2010.es Arkiveret 18. december 2012 hos Wayback Machine
eutrio.esJul–Dec Belgien
eutrio.be Arkiveret 7. august 2015 hos Wayback Machine 2011 Jan–Jun Ungarn
eu2011.hu Arkiveret 14. juni 2012 hos Wayback Machine Jul–Dec T4 Polen
pl2011.eu Arkiveret 25. juni 2018 hos Wayback Machine 2012 Jan–Jun Danmark
eu2012.dk Arkiveret 2. december 2011 hos Wayback Machine Jul–Dec Cypern
cy2012.eu 2013 Jan–Jun T5 Irland
eu2013.ie Arkiveret 11. november 2020 hos Wayback Machine[1] Jul–Dec Litauen
eu2013.lt 2014 Jan–Jun Grækenland
gr2014.eu Jul–Dec T6 Italien
italia2014.eu Arkiveret 23. juni 2014 hos Wayback Machine 2015 Jan–Jun Letland
eu2015.lv Arkiveret 10. januar 2014 hos Wayback Machine Jul–Dec Luxembourg
eu2015lu.eu 2016 Jan–Jun T7 Holland
eu2016.nl Arkiveret 3. januar 2016 hos Wayback Machine Jul–Dec Slovakiet
eu2016.sk Arkiveret 6. maj 2016 hos Wayback Machine 2017 Jan–Jun Malta
eu2017.mt Arkiveret 18. juli 2020 hos Wayback Machine Jul–Dec T8 Estland [Note 1]
eesistumine.ee 2018 Jan–Jun Bulgarien
eu2018bg.bg Arkiveret 19. januar 2017 hos Wayback Machine Jul–Dec Østrig
eu2018.at 2019 Jan–Jun T9 Rumænien
romania2019.eu Jul–Dec Finland
eu2019.fi 2020 Jan–Jun 
Kroatien
eu2020.hr Jul-Dec T10 Tyskland
eu2020.de 2021 Jan–Jun Portugal
2021portugal.eu Arkiveret 21. februar 2022 hos Wayback Machine Jul-Dec Slovenien
si2021.eu 2022 Jan–Jun T11 Frankrig
europe2022.fr Jul-Dec Tjekkiet
kendes ikke endnu 2023 Jan–Jun Sverige
kendes ikke endnu Jul-Dec T12 Spanien
kendes ikke endnu 2024 Jan–Jun Belgien
kendes ikke endnu Jul-Dec Ungarn
kendes ikke endnu 2025 Jan–Jun T13 Polen
kendes ikke endnu Jul-Dec Danmark
kendes ikke endnu 2026 Jan–Jun Cypern
kendes ikke endnu Jul-Dec T14 Irland
kendes ikke endnu 2027 Jan–Jun Litauen
kendes ikke endnu Jul-Dec Grækenland
kendes ikke endnu 2028 Jan–Jun T15 Italien
kendes ikke endnu Jul-Dec Letland
kendes ikke endnu 2029 Jan–Jun Luxembourg
kendes ikke endnu Jul-Dec T16 Holland
kendes ikke endnu 2030 Jan–Jun Slovakiet
kendes ikke endnu Jul-Dec Malta
kendes ikke endnu NOTE: I august 2016 gav Storbritannien afkald på formandskabet i andet halvår af 2017. I stedet blev Kroatiens første formandskab, der skulle have fundet sted i 2021, rykket frem til første halvår af 2020.
En række andre lande fik ved samme lejlighed flyttet deres formandskaber med et halvt år.
Generalsekretærer for EU's ministerråd
redigérMinisterrådets administration ledes af en generalsekretær. Danskeren Niels Ersbøll (født 1926) havde denne post fra 1980 til 1994.
Siden Kul- og Ståunionens oprettelse i 1952 har Ministerrådet haft syv generalsekretærer:
- 1952 – 1973: Christian Calmes (1913 – 1995) fra Luxembourg
- 1973 – 1980: Nicolas Hommel fra Luxembourg
- 1980 – 1994: Niels Ersbøll (født 1926) fra Danmark
- 1994 – 1999: Jürgen Trumpf (født 1931) fra Tyskland
- 1999 – 2009: Javier Solana (født 1942) fra Spanien, også EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
- 2009 – 2011: Pierre de Boissieu (født 1945) fra Frankrig
- 2011 – 2015: Uwe Corsepius (født 1960) fra Tyskland
- 2015 – nu: Jeppe Tranholm-Mikkelsen (født 1962) fra Danmark
Kilder
redigér- ^ ".ie WHOIS lookup showing registration of eu2013.ie to Dept. Foreign Affairs". Arkiveret fra originalen 21. juli 2011. Hentet 27. oktober 2011.
Noter
redigér- ^ Oprindeligt skulle Storbritannien have formandskabet fra 1. juli til 1. december 2017. Men som konsekvens af briternes stemme om Brexit i juni 2016 besluttede den britiske regering at opgive formandskabet. Estlands (og de efterfølgende lande) formandskab blev dermed fremrykket et halvt år.
Eksterne henvisninger
redigér- Rådet for Den Europæiske Union – beskrivelse på den fælles hjemmeside for Det Europæiske Råd og Rådet for Den Europæiske Union
