Diskussion:Egernførde

	Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Sydslesvig, et forsøg på at koordinere oprettelsen af Sydslesvigrelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
B	Denne artikel er blevet vurderet til Klasse B på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Tyskland, et forsøg på at koordinere oprettelsen af Tysklandrelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.

Er det ikke lidt krukket at kalde Eckernförde for Egernførde og Holtenau for Holtenå? Lad gå med Slesvig og Holsten i stedet for Schleswig og Holstein, men hvorfor så ikke tage skridtet fuldt ud og kalde Egernførde for Egernfjord? Opslagsværdien forringes med den slags nationalistiske tiltag.

Et tidligere eksempel var Landscrone i stedet for Landskrona.

Kemp --83.72.32.131 8. jun 2005 kl. 14:29 (CEST)

Egernførde er det danske bynavn. Det findes for eksempel i den danske avis syd for grænsen eller i de danske skoler og foreninger i landsdelen. Navnet Egernfjord findes ikke. 8. jun 2005 kl. 17:04 (CEST)

Selvfølgelig findes der navnet Egernfjord (tilfældig kender jeg danske stedenavne her i mit land Slesvig-Holsten). Jeg synes, at "Egernførde" er en sådan form ligesom "Glücksborg" i stedet for Lyksborg, dvs. en blanding af tysk og dansk. Se også her: de:Schleswigsche Ortsnamen. Muligvis ser man det i Danmark anderledes, fordi det er jo udlandet, men bemærk, at der er også en "danskhed" her nede. (jeg er tysker, men det er dog vigtig for mig, når jeg taler dansk) Arne List 10. jul 2005 kl. 14:40 (CEST)

OK, jeg indrømmer, at Egernførde er idag den hyppigere danske form, men også Egernfjord findes f.eks. her: http://www.slesvignavne.dk/scripts/suche.php?detail=450 For mig er det "bedre dansk", men på anden side, siger vi jo Förde kun for fjorde i tyskland men ikke i Danmark. Limfjorden kalder ingen "Limförde" på tysk, men Aabenraa fjord hedder dog almindeligvis Apenrader Förde :-) Arne List 10. jul 2005 kl. 15:15 (CEST)

I mange år opfattede jeg brugen af Glücksborg / -burg og Eckernførde på dansk som tegn på at disse navne oprindeligt var tyske men senere fordansket. Det er imidlertid ikke tilfældet. Ifølge Politikens Nudansk Ordbog havde byerne danske navne allerede i 1200-tallet (Valdemar Sejrs Jordebog) flere andre navne som f.eks. Malmø er også først registreret på dette tidspunkt. Men det ville være interessant at vide hvorfor lige netop disse to tyske navne slog stærkere igennem på dansk end så mange andre fortyskede stednavne. Valentin 7. apr 2007 kl. 00:10 (CEST)

De to navne er mere eller mindre tyske i deres oprindelse. Jeg kan godt forklare det med lidt etymologi: Den første bebyggelse ved Egernførde var en dansk grænseborg, som i Kong Valdemars Jordebog hedder Ykærnæburgh (det skal læses /ikerneburg/), og det betyder ganske simpelt "Egernborg" på olddansk; man genfinder den i byvåbenet. Det var almindeligt at opkalde borge efter dyrearter. Borg kan både hedde burgh og borgh på olddansk (plattysk Borch, højtysk Burg).

Borgen har imidlertid ikke direkte givet navn til bebyggelsen (men indirekte til den nordlige forstad Borreby), og her er i dag kun et voldsted. Men første led går igen i en plattysk skikkelse, e(c)kern- i Eckernförde, der i sin oprindelse er et plattysk navn, omend første halvdel altså kommer fra det danske navn på borgen. Förde er en afledning til Ford, der svarer til højtysk Furt (og engelsk ford) og betyder "vadested".

Da det kun er det plattyske navn på byen, der kendes fra ældre skriftlige kilder, er der i 1800-tallet gjort flere forsøg på at fordanske navnet, fx som "Egernfjord" (skønt Förde snarere skulle oversættes med vejle = vadested). Formen "Egernfjord" er dog en 1800-tals-konstruktion, der aldrig rigtig er slået an. Derimod har formen "Egernførde" været udbredt på dansk fra 1800-tallet til vore dage og er det accepterede danske navn på byen. Her har man afstået fra at oversætte Förde og - etymologisk korrekt - ført "egern" tilbage til den danske form.

At navnet er halvt dansk og halvt tysk, afspejler beliggenheden ved den gamle sproggrænse, der går imellem denne by og Husum. Men byen har faktisk haft et dansk navn, der ikke har noget med borgen at gøre, og som bare aldrig har fundet vej til rigsdanske kilder. Den hed nemlig (i modsætning til den "gamle" by Slesvig) Nysted på det lokale angelbomål. Når jeg finder kilden, kommer det i artiklen.

Med hensyn til Lyksborg, har den som hertugby helt givet været benævnt på tysk, fra den fik det nuværende navn (tidligere hed den Rydkloster, et dansk navn), i øvrigt ligesom Grauenstein (senere Gravenstein); men så vidt jeg ved, har navnene Lyksborg og Gråsten lige så længe været brugt lokalt - her mangler jeg også kilden. --Thathánka Íyotake 28. jun 2008, 03:27 (CEST)

Rettelse: "Egernfjord" kendes faktisk fra dansksprogede kilder allerede i 1500-tallet. Navnet "Nysted" i angelbomål omtales i Egernførde bys Historie, Studieafdelingen ved dansk centralbibliotek for Sydslesvig, 1980. Jeg tilføjer det lige, men venter med kilden, for ovenstående er kun en sekundær sådan. --Thathánka Íyotake 30. jun 2008, 19:20 (CEST)

I øvrigt kalder Hans Baggesens "Den danske Stat" fra 1840 byen for Eckernförde (Eckernfjord). (s. 342) så usikkerheden om det danske navn er ikke ny. Valentin 10. maj 2007 kl. 13:27 (CEST)

Egernførde er det navn, der bruges hyppigst i dansk og af det danske mindretal syd for grænsen - se f.eks. http://www.dks.folkekirken.dk/egernf/egernf.htm. Siden bør ændres tilbage til Egernførde. --Ahk 28. jul 2007, 23:05 (CEST)

Start en diskussion om Egernførde

Diskussionssider er steder, hvor folk diskuterer, hvordan man kan gøre indholdet på Wikipedia så godt som muligt. Du kan bruge denne side til at starte en diskussion med andre om, hvordan man kan forbedre Egernførde.

Start en diskussion