Danmarks fodboldlandshold

Se også Denne artikel omhandler Danmarks herrefodboldlandshold. Se også: Danmarks kvindefodboldlandshold.

Danmarks herre-fodboldlandshold eller herrelandsholdet repræsenterer Danmark og Grønland i internationale herre-fodboldturneringer. Holdet hører under Dansk Boldspil-Union (DBU). Landsholdets hjemmebane er Parken i København og holdets træner er Brian Riemer (2024-).[1]

Danmark
Shirt badge/Association crest
Kælenavn(e)Danish Dynamite
De Rød-Hvide
ForbundDansk Boldspil-Union (DBU)
Kontinentalt forbundUEFA (Europa)
LandstrænerBrian Riemer
AnførerPierre Emile Højbjerg
Flest landskampeChristian Eriksen (138)
TopscorerPoul "Tist" Nielsen
Jon Dahl Tomasson (52)
HjemmebaneParken
FIFA-kodeDEN
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Hjemmebane­farver
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Udebane­farver
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Alternative farver
FIFA-rangering
Nuværende21 (juli 2024)
Højeste3 (maj 1997, august 1997)
Laveste51 (april 2017)
Elo-rangering
Nuværende20 (juli 2024)
Højeste1 (april 1914, April 1920)
Laveste65 (maj 1967)
Første kamp
 Danmark 9–0 Frankrig B 
(London, England; 19. oktober 1908)
Største sejr
 Danmark 17–1 Frankrig A 
(London, England; 22. oktober 1908)
Største nederlag
 Tyskland 8-0 Danmark 
(Breslau, Tyskland; 16. maj 1937)
Verdensmesterskabet
Deltagelser6 (Første gang i 1986)
Bedste resultatKvartfinale, 1998
Europamesterskaberne
Deltagelser9 (Første gang i 1964)
Bedste resultatMestre, 1992
Confederations Cup
Deltagelser1 (Første gang i 1995)
Bedste resultatMestre, 1995

Det danske fodboldlandshold vandt guld ved de olympiske mellemlege i 1906 og sølv ved de olympiske lege i 1908 og 1912.[2] Grundet DBU's regler om at danske landsholdsspillere ikke måtte være professionelle eller modtage betaling for deres sport før frem til 1980’erne, forsvandt langt de fleste danske spillere til udlandet og det danske landshold opnåede derfor først sin første EM-kvalifikation i 1984, til trods for at holdet vandt hhv. olympisk bronze og sølv i 1948 og 1960.[2]

Danmark har siden 1980'erne deltaget i adskillige internationale turneringer med den største triumf værende titlen som europamestre i 1992. Ved landsholdets store triumf slog de de tre forgangne europamestre i Frankrig i gruppespillet, Holland i semifinalen og de forsvarende verdensmestre Tyskland i finalen. Landsholdet vandt også Kong Fahd Cup i 1995, hvor de slog Argentina i finalen. Holdets bedste resultat ved verdensmesterskaberne var til 1998, hvor de knebent tabte 2-3 i kvartfinalen mod Brasilien. Danmark er også nået til ottendedelsfinalerne ved VM i 1986, 2002 og 2018. Det bedste nylige resultat var ved EM i 2020, hvor landsholdet nåede til semifinalen mod England, men tabte i forlænget spilletid.[3]

Historie 1908-1983

redigér
 
Danmarks fodboldhold ved OL 1912, fra venstre Anthon Olsen, Sophus Nielsen, Harald Hansen, Paul Berth, Poul "Tist" Nielsen, Sophus Hansen, Nils Middelboe, Charles Buchwald, Oskar Nielsen, Emil Jørgensen, Vilhelm Wolfhagen.
 
Eigil Nielsen i det danske mål mod Sverige i OL semifinalen 1948 på Wembley

Den første danske herrefodboldlandskamp blev spillet 19. oktober 1908 under de Olympiske Lege i London. Danmark slog Frankrigs andethold 9-0 i turneringens kvartfinale. Danmark besejrede derpå det franske førstehold med hele 17-1, og den danske angriber Sophus Nielsen scorede 10 mål. Danmark vandt sølv både i 1908 og i 1912.

Det danske landshold bestod i mange år udelukkende af amatørspillere, og de olympiske lege blev hovedfokus i de første mange år, hvor hele nationen i mange år fulgte Gunnar "Nu" Hansens radioreportager fra holdets kampe. Holdet blev også udtaget af en udtagelseskomite. I 1948 vandt Danmark bronze ved OL i London, mens det blev til sølv ved OL i Rom i 1960. VM og EM var uden for holdets rækkevidde, bortset fra EM i1964, hvor holdet som følge af et utroligt lodtrækningsheld kvalificerede sig til slutrunden. I kvalifikationen mødte Danmark efter tur Malta, Albanien og Luxembourg. Slutrunden bestod blot af fire hold, og Danmark var dermed automatisk i semifinalen. Her blev det til nederlag mod Sovjetunionen med 3-0, og i bronzekampen tabte Danmark til Ungarn med 3-1 efter forlænget spilletid.

I 1921 blev Carl "Skomager" Hansen som den første dansker professionel i udlandet, da han skiftede fra Boldklubben 1903 til Rangers FC. Forskellige profiler på de danske OL-hold som fx Jørgen Sørensen og Carl Aage Præst blev ligeledes professionelle i udlandet. Da DBU ikke ville benytte professionelle fodboldspillere på landsholdet, betød det, at en lang række af dansk fodbolds bedste spillere, som fx Harald Nielsen, kun spillede relativt få landskampe, og at landsholdet konstant blev åreladet. Når spillere som Ulrik le Fevre og Johnny Hansen blev gode i den danske første division eller på landsholdet, blev de købt af udenlandske klubber og kunne herefter ikke længere spille for Danmark. Landsholdets resultater var derfor middelmådige frem til 1971, hvor DBU ophævede udelukkelsen af professionelle spillere.

Dette gav i første omgang en forventning om markante forbedringer af landsholdets præstationer, men resultaterne blev i første omgang ikke meget bedre. Fra 1971 og frem til 1984 lykkedes det ikke det danske landshold at kvalificere sig til EM eller VM i fodbold. Generelt brugte de danske professionelle spillere landsholdssamlingerne som hyggelejre på afstand af deres hårde daglige klubtilværelse. Landstræner Kurt Nielsen (1976-79) lagde heller ikke skjul på sin støtte til det sociale samvær på bekostning af resultaterne.

Denne holdning blev ændret, da Sepp Piontek i 1979 blev landstræner. Den tidligere tyske forsvarsspiller indførte den disciplin og vindermentalitet, der længe havde manglet på det danske herrelandshold. Samtidig slog en ny generation af unge spillere som Preben Elkjær, Søren Lerby, Frank Arnesen og senere Michael Laudrup i begyndelsen af 1980'erne igennem på landsholdet. Holdet viste i glimt klasse, bl.a. da Danmark i 1981 besejrede de senere italienske verdensmestre 3-1 i Parken i kvalifikationen til VM i 1982.

Internationale slutrunder 1984-2018

redigér
 
Et væld af mennesker på Rådhuspladsen i København ser EM-kampen 2004 mellem Danmark og Sverige, kampen sluttede 2-2 og begge hold gik videre, mens Italien med dette resultat blev slået ud.

Det danske herrefodboldlandshold kvalificerede sig til slutrunden om EM i 1984 ved bl.a. at slå England 1-0. Under slutrunden i Frankrig forbløffede Danmark den internationale fodboldverden med kreativt spil og blev først slået ud i semifinalen. Her tabte Danmark efter straffesparkskonkurrence til Spanien. Holdet blev med ét slag ufatteligt populært i hele Danmark, og publikum strømmede til for at se Danmark spille. Den danske roliganbevægelse blev grundlagt i disse år.

Danmark kvalificerede sig også til VM i Mexico to år senere, og holdets slagsang "Re-Sepp-ten" blev en landeplage. Landsholdet vandt sympati over hele verden ved at vinde sin indledende pulje med maksimumpoint med sejr over Skotland, Uruguay og Vesttyskland. I ottendedelsfinalen gik det dog galt, da holdet tabte 5-1 til Spanien.

EM i 1988 blev afdansningsballet for Danish Dynamite-holdet. Selv om Danmark kvalificerede sig til slutrunden i Vesttyskland, tabte holdet alle sine indledende kampe, og slutrunden blev endestationen for flere af 1980'ernes bærende spillere som Preben Elkjær, Klaus Berggreen, Morten Olsen og Søren Lerby.

I den efterfølgende opbygningsfase missede landsholdet lige akkurat kvalifikationen til VM i 1990, da holdet ude tabte til Rumænien. Også kvalifikationen til EM i 1992 glippede, da holdet sluttede efter Jugoslavien i kvalifikationsgruppen. På grund af krigen i Jugoslavien besluttede det internationale samfund imidlertid at iværksætte en sportslig boykot af Jugoslavien, og Danmark kom med kort varsel med til slutrunden i Sverige som reserve.

Denne sene adgang kom bag på spillere og træner Richard Møller Nielsen, og forventningerne var små. Således udtalte Flemming Povlsen på forhånd ironisk, at han ikke så nogen problemer i at holde 90 minutter: 30 minutter mod hver af modstanderne i den indledende runde![4]. Men stik mod alle lave forventninger resulterede slutrunden i Danmarks første internationale titel nogensinde, da holdet blev Europamester ved at slå Tyskland 2-0 i finalen. Peter Schmeichel, Mogens Krogh Brian Laudrup, John "Faxe" Jensen og anfører Lars Olsen var nogle af de spillere fra holdet, der vandt EM 92.

Richard Møller Nielsen stod også i spidsen for det hold, der efterfølgende vandt FIFA Confederations Cup 1995, efter at det ikke var lykkedes for landsholdet at kvalificere sig til VM i USA 1994. Da holdet skulle forsvare EM-titlen ved slutrunden i England i 1996, måtte man tage hjem efter de indledende puljekampe – dog efter at man faktisk havde opnået et samlet puljeresultat som i europamesteråret 1992 med én vundet, én uafgjort og én tabt kamp og samlet med en lige målscore.

Ved VM i 1998 i Frankrig viste det danske landshold med svenskeren Bo Johansson som landstræner, at Danmark stadig havde et godt hold. Her opnåede man det bedste danske VM-resultat nogen sinde, da holdet nåede kvartfinalen. En sejr over Nigeria i ottendedelfinalen gav adgang til kvartfinalen, hvor Danmark efter en medrivende kamp blev besejret 3-2 af Brasilien.

Ved EM i 2000 i Belgien/Holland skuffede Danmark igen, da holdet tabte alle sine indledende kampe med samlet 0-8.

Herefter overtog de to gamle landsholdsanførere Morten Olsen og Michael Laudrup ledelsen af landsholdet som hhv. landstræner og assistenttræner. Det lykkedes at vinde kvalifikation til VM i 2002 i Japan/Sydkorea, og holdet nåede her ottendedelsfinalen ved bl.a. at besejre de regerende verdensmestre fra Frankrig i den indledende pulje. I ottendedelsfinalen tabte holdet dog klart 3-0 til England.

Det lykkedes også Morten Olsens tropper at sikre Danmark en plads ved EM-slutrunden i 2004 i Portugal. Her blev kvartfinalen endestationen, da holdet blev slået 3-0 af Tjekkiet.

Det lykkedes ikke Danmark at kvalificere sig til VM i 2006 i Tyskland, da holdet sluttede på tredjepladsen i kvalifikationspuljen efter Ukraine og Tyrkiet, og holdet måtte også undvære deltagelse i EM i 2008 efter blandt andet at have tabt kampen mod Sverige i Parken på en skrivebordsafgørelse efter en tilskuers indtrængen på banen.

Efter to mislykkede kvalifikationer var kritikken af landsholdet hård, og mange krævede Morten Olsens afgang. Men Dansk Boldspil-Union holdt fast i landstræneren, og under Olsens ledelse kvalificerede Danmark sig til VM 2010, efter en 1-0 sejr over Sverige 10. oktober 2009. Sejrsmålet blev scoret af AGF's Jakob Poulsen i det 79. minut.

Ved VM 2010 var Danmark i gruppe med Japan, Cameroun og Holland. Danmark lagde ud med at tabe 2-0 til Holland, bl.a. på et selvmål af Daniel Agger, da bolden ramte ham i ryggen på vej mod målet. I anden gruppekamp slog Danmark Cameroun 2-1 hvilket muliggjorde videre avancement – kravet var en sejr over Japan, men efter en skuffende præstation tabte Danmark 3-1, og måtte således for første gang se sig elimineret fra en VM-slutrunde allerede i den indledende runde.

I 2012 havde Danmark kvalificeret sig til EM for første gang siden 2004 ved at toppe sin kvalifikations gruppe foran blandt andet Portugal, som danskerne formåede at slå med 2-1 i Parken. Til slutrunden blev Danmark trukket i en svær gruppe bestående af Tyskland, Portugal og Holland. Trods en 1-0 sejr mod Holland i den første kamp og 2 mål scoret mod Portugal i den anden, måtte Danmark se sig slået i de to resterende kampe og endte på 3. Pladsen i deres gruppe.

VM 2014 blev uden dansk deltagelse efter at Danmark endte bag Italien ved kvalifikationen, og da Danmark ikke havde skrabet nok point sammen (10 point) endte de som det værste andenpladshold, og deltog derfor ikke i playoff runden med de otte bedste toer.

Kvalifikationen til EM 2016 endte igen i skuffelse da man sluttede bag Portugal og Albanien hvilket betød at Danmark skulle ud i playoff kamp som blev mod Sverige. Sverige endte med at vinde 4-3 over de to kampe (2-1, 2-2) og Danmark havde derfor ikke nået en slutrunde for anden gang i træk. Efterfølgende stoppede Morten Olsen som landstræner efter 15 år på posten.

DBU ansatte i slutningen af 2015 daværende Malmö FF træner Åge Hereide som landsholdstræner. Den nye æra for dansk landsholdsfodbold fik dog langt fra den perfekte start, især efter nederlag på 1-0 til Montenegro i Parken var der stor kritik af landsholdet og spillestilen, og der var en frygt for en gentagelse af kvalifikationen til EM 16'. Heldigvis begyndte Danmark at spille godt igen, og med en kolossal 4-0 sejr over Polen (gruppens førerhold) og andre gode resultater blev andenpladsen en realitet. Efter sejr i playoff kampen mod Irland med hele 5-1 i Dublin så var Danmark klar til sin første slutrunde i 3 forsøg. til VM 2018 i Rusland fik Danmark en fornuftig gruppe bestående af Frankrig, Peru og Australien. Det blev til en andenplads efter en sejr på 1-0 over Peru, og så to uafgjorte mod australierne (1-1) og franskmændene (0-0). I 1/8 dels finalen ventede Kroatien som man spillede 1-1 med efter ordinær spilletid. Kroatien endte dog med avancementet da de vandt i straffesparks konkurrencen med 3-2.

2020-nu

redigér

Kasper Hjulmand

redigér

Dansk Boldspil-Union (DBU) annoncerede den 12. juli 2019 Kasper Hjulmand som ny landstræner for landsholdet under et pressemøde i Fodboldens Hus i Brøndby.[5] Morten Wieghorst blev offentliggjort som assisterende træner. Hjulmand og Wieghorst tiltrådte en fire-årig kontrakt og var planlagt at skulle føre holdet videre til VM i Qatar i 2022 og EM i Tyskland i 2024. Annonceringen kom i forbindelse med at Åge Hareide og assistenttræner Jon Dahl Tomassons 4 1/2-årige kontrakt ville komme til udløb det følgende år (efter EM i 2020) og ikke ville blive forlænget. Hareide og Tomasson blev informeret om udmeldningen, og udtrykte begge ønske om forlængelse, hvilket dog ikke blev givet.[6] Hjulmand, der i perioden 2016-2019 var træner for FC Nordsjælland, blev ansat på konsulent-vilkår det første år inden sin officielle tiltrædelse som landstræner den 1. august 2020.[5]

I september 2020 indledte landsholdet i UEFAs Nations League-turnering, hvor Danmark var rykket op til League A og endt i gruppe med Belgien, England og Island.[7] Hjulmand havde sin debut som landstræner d. 5 september 2020 ved Danmarks første kamp mod Belgien.[8] Kampen endte 0-2 til Belgien.[9] Danmark mødte England tre dage senere, den 8. september, hvor kampen endte 0-0.[10] Med i alt 3 vundne, 1 uafgjort og 2 tabte kampe endte Danmark med 10 point på andenpladsen i gruppen og forblev i League A.[7]

EM 2021

redigér

Grundet corona-pandemien i 2020 blev det under et krisemøde mellem medlemslandene i Det Europæiske Fodboldforbund (UEFA) i marts 2020 besluttet at udskyde det kommende europamesterskab i fodbold til 2021.[11] Turneringen, der i forbindelse med markeringen af sit eget 60 års jubilæum, skulle have fundet sted i tolv forskellige byer i tolv medlemslande (heriblandt fire planlagte kampe i Parken), blev flyttet fra den 12. juni - 12. juli 2020, men blev flyttet til 11. juni - 11. juli 2021.[11]

Landsholdet endte ved EM i 2021 i gruppe B med Belgien, Rusland og Finland, hvor alle de tre Danmarks kampe blev spillet i Parken.[12] Danmarks åbningskamp mod Finland den 12. juni 2021 kl. 18, som markerede Finlands første deltagelse i en stor international slutrunde, endte med en sørgelig udgang, da den danske angriber Christian Eriksen faldt om med hjertestop i det 42. minut.[13] Eriksen modtog hurtigt medicinsk assistance og blev genoplivet og ført til Rigshospitalet til yderligere behandling og observation.[13] Kampen blev midlertidigt suspenderet, men blev genoptaget efter næsten to timer, kl. 20:30, efter at de danske spillere var blevet forsikret om at Eriksen var i god tilstand. Kampen endte 0-1 til Finland, der scorede på sin eneste reelle chance, mens Pierre Emile Højbjerg brændte et straffespark.[13] Til trods for at begge landshold indviligede i at genoptage kampen samme aften, blev UEFA efterfølgende mødt med voldsom kritik fra fodboldverdenen og globale medier, da man mente at UEFA ikke havde taget hensyn til den voldsomme begivenhed og havde presset det danske landshold til at genoptage kampen. Der blev ligeledes efterlyst et regelsæt og handlingsplan i tilfælde af at en lignende situation ville ske igen. UEFA besvarede kritikken med at UEFA's repræsentanter under kampen havde fulgt det daværende regelsæt og fulgt de to landsholds ønske om at genoptage kampen samme aften og ikke udsætte kampen til den følgende dag kl 12, som var den anden mulighed.[14]

Danmarks følgende to gruppekampe endte 1-2 til Belgien efterfulgt af en overbevisende 1-4 sejr mod Rusland, hvorved Danmark, på trods af to tabte gruppekampe, endte som nummer to i gruppen med samme antal point som Finland og Rusland, men med en betydelig og afgørende målforskel. Danmark mødte og besejrede overbevisende Wales (0-4) i 1/8-finalen i Amsterdam og vandt for første gang siden VM i 1998 en playoff-kamp.[15] Danmark mødte efterfølgende Tjekkiet i kvartfinalen i Baku, Aserbajdsjan, hvor landsholdet med en 1-2 sejr for første gang i 29 år siden spillede sig frem til en semifinale.[16][3] Danmark mødte England i en dramatisk semifinale på Wembley Stadion den 7. juli 2021, som efter forlænget spilletid faldt ud til englændernes fordel med en 2-1 sejr.[17][18] Mikkel Damsgaard lagde ud med et imponerende frispark i 30. minut til 0-1, men et selvmål fra Simon Kjær små ti minutter senere udlignede til 1-1.[3] I det 102. minut blev der tilkendt straffespark til England, som Kasper Schmeichel i første omgang reddede, men bolden blev pareret tilbage til Harry Kane, som scorede til 2-1.[17] Til trods for nederlaget modtog det danske landshold stor ros og anerkendelse for deres spil undervejs i turneringen.

VM 2022

redigér

Efter to succesfulde år under Hjulmand og med et vellykket EM bag sig, havde landsholdet store ambitioner til verdensmesterskabet 2022 i Qatar.[19] Landsholdet blev udtrukket i gruppe D med Frankrig, Australien og Tunesien.[20] Landsholdet havde åbningskamp mod Tunesien den 22. november 2022, som endte 0-0. Åbningskampen endte med at blive landsholdets bedste præstation, da de efterfølgende tabte mod både Frankrig (2-1) og Australien (1-0). Dette resulterede i en sidsteplads i gruppen, og det danske landshold måtte forlade turneringen efter det indledende gruppespil til stor skuffelse og uden indfrielse af de mange forventninger.[21] Landsholdet så herefter frem mod kvalifikationskampene til EM 2024, hvor de endte i gruppe H med Slovenien, Finland, Kasakhstan, Nordirland og San Marino.[22] Danmark indledte deres kvalifikationskampe den 23. marts 2023 mod Finland med en 3-1 sejr.[22] Til trods for syv vundne og to tabte kampe (målscore 19-10) og en førsteplads i gruppen, blev landsholdets præstation kritiseret. Det kom især efter landsholdets tabte kamp mod Kasakhstan og deres følgende præstation ved deres andet møde med FIFAs laveste rangerende landshold, San Marino, som knebent endte 2-1 til Danmark, og som markerede San Marinos første mål i en international slutrunde siden 2021.[23] I juni 2023 annoncerede DBU at fodboldforbundet havde forlænget deres igangværende kontrakt med landsholdstræner Kasper Hjulmand med to år med udløb til og med VM i USA, Mexico og Canada i 2026.[24]

Landsholdet endte ved EM i 2024 i Tyskland i gruppe C sammen med England, Slovenien og Serbien.[25] Danmarks præstation blev ikke positivt modtaget, da landsholdet endte ud med tre uafgjorte kampe (2-2) i gruppespillet, hvilket bidrog til den overordnede historisk lave målscore hele C-gruppen leverede (syv mål i seks kampe).[26] Til trods for middelmådige præstationer endte Danmark som nummer to i gruppen og fortsatte til 1/8-delsfinalen mod Tyskland.[27] 1/8-delsfinalen blev spillet i Westfalenstadion i Dortmund den 29. juni, og endte 2-0 til Tyskland efter en dramatisk kamp, hvor Tyskland var Danmark overlegne. Målmand Kasper Schmeichel var i kampens første kvarter den mest aktive på det danske landshold inden kampen i det 36. minut måtte afbrydes grundet massiv regn og tordenvejr over det åbne stadion. Kampen blev genoptaget efter 25 min., hvor Joachim Andersen i det 48. minut fik sit ellers første landsholdsmål annulleret grundet en mikroskopisk offside, og kort efter bidrog til et straffespark efter at bolden ramte hans hånd.[28] Tyskland scorede til 1-0 og igen til 2-0 i det 68. minut, som blev den endelige stilling, og Danmark udgik fra EM.[28]

Lars Knudsen

redigér

Kasper Hjulmand annoncerede den 19. juli 2024, at han med øjeblikkelig virkning ville stoppe som landstræner for landsholdet og dermed afbrød sin planlagte kontrakt.[29] Tidligere assisterende træner Morten Wieghorst overtog som midlertidig landstræner frem til nytår, mens Lars Knudsen blev assistenttræner.[30] Den 22. og 25. august annoncerede henholdsvis anfører Simon Kjær og midtbanespiller Thomas Delaney at de stoppede som spillere på landsholdet.[31][32] Wieghorst blev sygemeldt med stress kort inden offentliggørelsen af den udtagede trup til efteråret Nations League-kampe mod Schweiz og Serbien[33] og tidligere assistenttræner Lars Knudsen blev i samarbejde med sin assistenttræner og tidligere landsholdsspiller, Daniel Agger, indsat som vikar.[34] Knudsen offentliggjorde den udtagede landsholdstrup den 27. august 2024, hvor Pierre Emile Højbjerg også blev offentliggjort som landsholdets nye og permanente anfører.[35]

Med Knudsen som vikar spillede Danmark sin første Nations League-kamp d. 5. september 2024 i Parken mod Schweiz, hvor mål fra landsholdsdebutanten Patrick Dorgu (efter blot 47 sekunder på banen) og anfører Pierre Emile Højbjerg førte til dansk 2-0 sejr.[36][37] Landsholdet mødte Serbien d. 9. september i Parken, som endte 2-0 til Danmark efter mål fra landsholdsdebutanten Albert Grønbæk og et imponerende saksesparksmål af Yussef Poulsen.[38] Knudsen og landsholdet modtog stor ros for deres præstation og lagde sig øverst i gruppen, bestående af Spanien, Schweiz og Serbien, med 6 point.[39] Danmark mødte den 12. oktober 2024 de spanske regerende europamestre i Nueva Condomina i Murcia, hvor landsholdet var tæt på uafgjort, men en scoring fra Martin Zubimendi i det 79. minut gav den endelig scoring på 1-0.[40] Til trods for nederlaget som markerede at Danmark ikke har vundet over Spanien i 29 år, blev landsholdets præstation rost.[41] Danmark mødte den 15. oktober atter Schweiz i Kybunpark i St. Gallen, hvor begge nationer kæmpede om vigtige point for at ende på andenpladsen i gruppen, hvilket ville være altafgørende i forhold til topseedning til den kommende VM-kvalifikation og deltagelse i slutspillet i Nations League til foråret.[42] Schweiz lagde ud med 1-0 i det 26. minut, som dog blev udlignet i det 27. minut med landsholdsmålsdebut fra Gustav Isaksen efter assist fra Christian Eriksen. Eriksen scorede og udlignede selv til 2-2 i det 69. minut, hvilket var tiltrængt efter at Patrick Dorgu fik arrangeret et schweisisk straffespark i det 46. minut.[42] Kampen endte 2-2 og Danmark endte på andenpladsen i gruppen med 7 point.[43]

Brian Riemer

redigér

Den 24. oktober 2024 annoncerede DBU at de havde indgået kontrakt med Brian Riemer som landstræner for herrelandsholdet.[1] Han tiltrådte en 2-årig kontrakt frem til VM i 2026 med Lars Knudsen, Morten Wieghorst og Daniel Agger som assisterende trænere.[1] Riemer udtog sin første landsholdstrup den 5. november 2024 i forbindelse med to Nations League-kampe mod Spanien og Serbien.[44] Riemer havde sin debut som landstræner den 15. november 2024, hvor Danmark mødte Spanien i Parken.[45] Kampen endte 1-2 til Spanien, hvor Gustav Isaksen scorede i 84. minut, og til trods for nederlaget, sikrede Danmark sin plads i næste omgangs Nations Leagues A-liga.[45] Danmark mødte Serbien i sin sidste Nations League-gruppekamp tre dage senere, den 18. november, hvor Danmark kæmpede for minimum ét point (uafgjort) for at sikre sig andenpladsen i gruppen. På Gradski Stadion i Leskovac i Serbien måtte landsholdet undvære anfører Pierre Emile Højbjerg og Joachim Andersen grundet karantæne, og kampen endte 0-0 efter 95 spillede minutter.[46] Danmark sikrede sig herved andenpladsen i gruppen og var for første gang nogensinde videre til kvartfinalen i Nations League-turneringen, ligesom at landsholdet sikrede sig topseedning til den forestående kvalifkationslodtrækning til VM i 2026.[46]

Rekorder

redigér

Slutrundeslagsange

redigér

En landsholdssang er en sang komponeret eller dedikeret til det danske herre-fodboldhold i forbindelse med en slutrunde til et europamesterskab eller verdensmesterskab.

Siden EM 1984 har Danmarks fodboldlandshold ved hver slutrunde lavet en slagsang også kaldet en slutrundesang med kendte danske kunstnere. Eneste undtagelse var ved EM 1992, hvor man ikke nåede at lave en slagsang pga. den korte responstid. Derfor valgte man Monty Pythons "Always Look on the Bright Side of Life" fra filmen Life of Brian.

Den mest kendte og populære landsholdssang er "Re-Sepp-ten", der var slagsang for Danmarks fodboldlandshold ved VM-slutrunden i 1986 i Mexico[47][48]

Slutrundesange

redigér

Aktuel trup

redigér

Følgende spillere blev udtaget til landsholdets to Nations League-kampe i september 2024.[50]

Oversigten er opdateret til og med 27. august 2024
Nummer Position Spiller Fødselsdag/Alder Landskampe Mål Klub
1 1 Kasper Schmeichel (viceanfører) 5. november 1986 (38 år) 105 0   RSC Anderlecht
16 1 Mads Hermansen 11. juli 2000 (24 år) 0 0   Leicester City

18 2FO Alexander Bah 9. december 1997 (27 år) 15 1   Benfica
3 2FO Jannik Vestergaard 3. august 1992 (32 år) 45 3   Leicester City
2 2FO Joachim Andersen 31. maj 1996 (28 år) 36 0   Fulham FC
5 2FO Patrick Dorgu 26. oktober 2004 (20 år) 0 0   Lecce
25 2FO Rasmus Nissen Kristensen 11. juli 1997 (27 år) 21 0   Frankfurt
17 2FO Victor Kristiansen 16. december 2002 (22 år) 12 0   Leicester City
4 2FO Victor Nelsson 14. oktober 1998 (26 år) 12 0   Galatasaray

9 3MI Albert Grønbæk Erlykke 23. maj 2001 (23 år) 0 0   Stade Rennais FC
10 3MI Christian Eriksen (3. anfører) 14. februar 1992 (32 år) 134 42   Manchester United
15 3MI Christian Nørgaard 10. april 1994 (30 år) 28 1   Brentford
8 3MI Gustav Isaksen 19. april 2001 (23 år) 1 0   S.S. Lazio
14 3MI Mikkel Damsgaard 3. juli 2000 (24 år) 28 4   Brentford
6 3MI Morten Frendrup 7. april 2001 (23 år) 0 0   Genoa
21 3MI Morten Hjulmand 25. juni 1999 (25 år) 10 1   Sporting Lissabon
23 3MI Pierre-Emile Højbjerg (Anfører) 5. august 1995 (29 år) 81 10   Olympique de Marseille

11 4AN Andreas Skov Olsen 29. december 1999 (24 år) 33 8   Club Brugge
19 4AN Jonas Wind 7. februar 1999 (25 år) 31 8   VfL Wolfsburg
12 4AN Kasper Dolberg 6. oktober 1997 (27 år) 49 11   RSC Anderlecht
7 3MI Mathias Jensen 1. januar 1996 (28 år) 30 1   Brentford FC
20 4AN Yussuf Poulsen 15. juni 1994 (30 år) 83 11   RB Leipzig

Udgik
3MI Matt O'Riley 21. november 2000 (24 år) 2 0   Brighton
22 1 Frederik Rønnow 4. august 1992 (32 år) 10 0   Union Berlin

Tidligere trupper

redigér

Landsholdsspillere

redigér

Flest kampe

redigér
 
Christian Eriksen er den spiller, som har spillet flest kampe på det mandlige landshold.
Oversigten er opdateret til og med 16. oktober 2024

Spillere skrevet med fed er stadige aktive på landsholdet

Rangering Navn Kampe Mål Periode
1 Christian Eriksen 138 43 2010–nu
2 Simon Kjær 132 5 2009–2024
3 Peter Schmeichel 129 1 1987–2001
4 Dennis Rommedahl 126 21 2000–2013
5 Jon Dahl Tomasson 112 52 1997–2010
6 Kasper Schmeichel 109 0 2013–nu
7 Thomas Helveg 108 2 1994–2007
8 Michael Laudrup 104 37 1982–1998
9 Martin Jørgensen 102 12 1998–2011
Morten Olsen 102 4 1970–1989

Topscorer

redigér
Oversigten er opdateret til og med 16. oktober 2024

Spillere skrevet med fed er stadige aktive på landsholdet

 
Jon Dahl Tomasson er delt topscorer for Danmark med 52 mål.
Rangering Navn Mål Kampe Gennemsnit Periode
1 Poul "Tist" Nielsen 52 38 1,37 1910–1925
Jon Dahl Tomasson 52 112 0,46 1997–2010
3 Pauli Jørgensen 44 47 0,94 1925–1939
4 Christian Eriksen 43 138 0,30 2010–nu
5 Ole Madsen 42 50 0,84 1958–1969
6 Preben Elkjær Larsen 38 69 0,55 1977–1988
7 Michael Laudrup 37 104 0,36 1982–1998
8 Nicklas Bendtner 30 81 0,37 2006–2018
9 Henning Enoksen 29 54 0,54 1958–1966
10 Michael Rohde 22 40 0,55 1915–1931
Ebbe Sand 22 66 0,33 1998–2004

Træneroversigt

redigér

Komplet oversigt over alle landstrænere siden første officielle kamp i oktober 1908.

Oversigten er opdateret til og med 20. november 2024
Landsstræner Fra Til Oversigt Noter
K V U T Vindingsprocent %
  Charles Williams Oktober 1908 December 1910 4 3 0 1 75,00
Ingen træner Januar 1911 December 1912 5 3 0 2 60,00
  Axel Andersen Byrval Januar 1913
Januar 1917
December 1915
December 1918
16 14 1 1 87,50
Ingen træner Januar 1916
Januar 1919
December 1916
Juli 1920
10 5 1 4 50,00
Vikar August 1920 August 1920 1 0 0 1 00,00
Ingen træner September 1920 December 1938 77 35 13 29 45,45
Vikarer Januar 1939 Oktober 1956 18 10 3 5 55,56
  Sophus "Krølben" Nielsen 1940 2 0 2 0 00,00
Ingen træner Juli 1939 September 1956 74 29 11 34 39,19
  Arne Sørensen November 1956 December 1961 41 20 8 13 48,78
Ingen træner Juni 1957 September 1961 3 1 0 2 33,33
  Poul Petersen Januar 1962 December 1966 47 17 8 22 36,17
  Erik Hansen (taktisk træner)
  Ernst Netuka (træner)
Januar 1967 December 1967 8 4 2 2 50,00
  Erik Hansen (taktisk træner)
  Henry From (træner)
Januar 1968 Januar 1969 11 4 1 6 36,36
  John Hansen (taktisk træner)
  Henry From (træner)
Februar 1969 December 1969 9 5 1 3 55,56
  Rudi Strittich Januar 1970 December 1975 61 20 11 30 32,79 Kvalifikation til Sommer-OL 1972 — nåede kvartfinalerne
  Kurt Nielsen Januar 1976 Juni 1979 31 13 6 12 41,94
  Sepp Piontek 1 Juli 1979 April 1990 115 52 24 39 45,22 Europamesterskabet 1984 — Semifinalerne
VM i fodbold 1986 — Ottendedelsfinalerne
Europamesterskabet 1988 — Gruppespillet
  Richard Møller Nielsen Maj 1987
Maj 1990
Maj 1988[a]
Juni 1996
73 40 18 15 54,79   Europamesterskabet 1992 — Europamestre
  Kong Fahd Cup 1995 Mestre
Europamesterskabet 1996 — Gruppespil
  Bo Johansson Juli 1996 Juni 2000 40 17 9 14 42,50 VM i fodbold 1998 — Kvartfinalerne
Europamesterskabet 2000 — Gruppespil
  Morten Olsen Juli 2000 November 2015 166 80 42 44 48,19 VM i fodbold 2002 — Ottendedelsfinalerne
Europamesterskabet 2004 — Kvartfinalerne
VM i fodbold 2010 — Gruppespil
Europamesterskabet 2012 — Gruppespil
  Åge Hareide December 2015 31. juli 2020 42 21 18 3 50,00 VM i fodbold 2018 — Ottendedelsfinalerne
Kvalifikation til EM i fodbold 2020 - Kvalificeret
  John Jensen (vikar)[b] 5. september 2018 1 0 0 1 00,00
  Kasper Hjulmand 1. august 2020 19. juli 2024 55 33 8 14 60,00 Europamesterskabet 2020 — Semifinalerne
VM i fodbold 2022 — Gruppespil
Europamesterskabet 2024 — Ottendedelsfinalerne
  Morten Wieghorst (vikar)[c] 19. juli 2024 26. august 2024 0 0 0 0 !
  Lars Knudsen (vikar)
26. august 2024 24. oktober 2024 4 2 1 1 50,00
  Brian Riemer 24. oktober 2024 2 0 1 1 00,00
Total 916 428 189 299 46,72
  1. ^ Nielsen var træner i otte kvalifikationskampe til Sommer-OL 1988, hvor holdet vandt 6, fik 1 uafgjort og tabte 1.
  2. ^ Vikar for Danmarks b-hold bestående af hovedsagligt amatørspillere i en venskabskamp mod Slovakiet.
  3. ^ Indsat som midlertidig træner, men nåede at aldrig at være træner grundet sygemelding

Danmarks placering i de største turneringer

redigér

Landskampsstatistik

redigér

Oversigt over de nationer landsholdet har spillet mest imod.

Oversigten er opdateret til og med 15. november 2024
Nr. Hold K V U T Vindingskvotient % MÅ- Seneste kamp
Tidspunkt Lokation Resultat
1   Sverige 108 42 20 46 38,89 176 187 5. juni 2024 Parken, København Testkamp
  2-0  
2   Norge 90 55 14 21 61,11 230 107 8. juni 2024 Brøndby Stadion Testkamp
  3-1  
3   Finland 62 41 10 11 66,1 157 60 10. september 2023 Olympiastadion, Helsinki EM-kvalifikationskamp
  1-0  
4   Holland 31 8 10 13 25,8 43 62 26. marts 2022 Johan Cruijff ArenA, Amsterdam Testkamp
  2-4  
5   England 28 7 6 15 25,0 31 47 20. juni 2024 Frankfurt Arena, Frankfurt EM-slutrunde
  1 - 1  
6   Polen 26 14 3 9 53,8 51 38 1. september 2017 Parken, København VM-kvalifikation
  4-0  
7   Island 25 21 4 0 84,0 78 15 15. november 2020 Parken, København Nations League
  2 - 1 
9   Tyskland 21 7 4 10 33,3 33 42 29. juni 2024 Westfalenstadion, Dortmund EM-slutrunde
  0 - 2  
10   Rumænien 20 8 4 8 40,0 37 35 8. oktober 2017 Parken, København VM-kvalifikationskamp
  1-1  
11   Irland 19 4 10 5 21,0 23 23 18. november 2019 Aviva Stadium, Dublin, Irland EM-kvalifikationskamp
  1-1  
12   Skotland 19 8 0 11 42,0 17 23 15. november 2021 Hampden Park, Glasgow, Skotland VM-kvalifikationskamp
  0-2  
13   Spanien 19 2 3 14 11,1 16 37 15. november 2024 Parken, København UEFA Nations League
  1-2  
14   Grækenland 18 11 4 3 61,1 43 18 11. februar 2009 G. Karaiskaki, Athen, Grækenland Testkamp
  1-1  
Total 412 203 75 134 49,27 836 593

Se også

redigér
  1. ^ a b c https://www.dbu.dk/nyheder/2024/oktober/brian-riemer-er-ny-landstraener-for-herrelandsholdet/#:~:text=46-årige Brian Riemer er,til toppen af belgisk fodbold.
  2. ^ a b Fodbold i Danmark, ca. 1880
  3. ^ a b c Danmarks EM-eventyr er slut efter stort drama - TV 2
  4. ^ "Landsholdet 100 år 1908-2008: #3, Danmark-Tyskland 26. juni 1992" Arkiveret 15. juni 2009 hos Wayback Machine, dbu.dk, læst 1. april 2009
  5. ^ a b Hjulmand ny landstræner for Herrelandsholdet fra sommeren 2020
  6. ^ Kasper Hjulmand er Danmarks næste landstræner - TV 2
  7. ^ a b https://www.eurosport.no/fotball/uefa-nations-league-league-b/2020-2021/tabell.shtml
  8. ^ Landsholds Special - Status på de to første kampe med Kasper Hjulmand som ny træner — Mediano
  9. ^ https://www.espn.com/soccer/team/results/_/id/479/league/UEFA.NATIONS/season/2020
  10. ^ Denmark 0-0 England: UEFA Nations League Match Centre
  11. ^ a b Uefa udsætter EM i fodbold til 2021 | UEFA EM 2020 | DR
  12. ^ EM 2020 i Danmark: Alle grupperne og hele kampprogrammet | VisitFootball.dk
  13. ^ a b c Det skete der, da Christian Eriksen faldt om under landskamp - TV 2
  14. ^ UEFA reagerer på massiv kritik - TV 2
  15. ^ Suveræne Danmark er i kvartfinalen ved EM - TV 2
  16. ^ Brølet i Baku: Delaney og Danmark banker sig videre til Wembley | UEFA EM 2020 | DR
  17. ^ a b Dansk nederlag i EM-semifinalen mod England
  18. ^ https://www.fodbold-transfers.dk/em-2020-2021-tv-program/
  19. ^ Danmark har ambitioner om VM-guld - TV 2
  20. ^ Danmarks trup til VM i fodbold 2022 » Se truppen her - TV 2
  21. ^ Danmark er færdig ved VM efter stor fiasko - TV 2
  22. ^ a b https://www.eurosport.dk/fodbold/em-kvalifikationen/2024/standings.shtml
  23. ^ Danmark vinder 2-1 over San Marino efter uventet drama – Ekstra Bladet
  24. ^ Kasper Hjulmand forlænger som landstræner for Herrelandsholdet
  25. ^ Danmarks EM 2024 Kampe - Gruppe, datoer & Fuld Kampplan
  26. ^ Goodbye Group C – the worst in European Championship history - The Athletic
  27. ^ Danmark ude af EM efter brutale minutter - TV 2
  28. ^ a b Kampen på 1 minut: Danmark er ude af EM efter VAR-drama mod Tyskland | UEFA EM 2024 - Højdepunkter | DR
  29. ^ Hjulmand stopper som landstræner | Herrelandsholdet | DR
  30. ^ https://www.tv3sport.dk/sport/fodbold/nyheder/vikar-bliver-den-25-traener-for-det-danske-landshold
  31. ^ https://www.dr.dk/nyheder/indland/simon-kjaer-stopper-paa-fodboldlandsholdet#:~:text=Derfor er han i august,det vil jeg altid gøre.
  32. ^ Delaney stopper på landsholdet - TV 2
  33. ^ Morten Wieghorst sygemeldt med stress-symptomer | Herrelandsholdet | DR
  34. ^ Morten Wieghorst ude med sygdom i de kommende to landskampe
  35. ^ Pierre-Emile Højbjerg bliver anfører for landshold med flere overraskelser | Herrelandsholdet | DR
  36. ^ Danmark vinder ond kamp i Parken - TV 2
  37. ^ Landsholdsdatabasen
  38. ^ Landsholdsdatabasen
  39. ^ Danmark-Serbien - TV 2
  40. ^ Spanien dukker Danmark i første hjemmekamp efter EM-triumfen | Herrelandsholdet | DR
  41. ^ Schmeichel-fejl koster dyrt mod Spanien - TV 2
  42. ^ a b Eriksen reddede Danmark: Sendte Schweiz ud i mørket
  43. ^ Danmark - Schweiz - TV 2
  44. ^ I dag udtager Riemer sin første landsholdstrup – Bruun håber på særligt aftryk - TV 2
  45. ^ a b MINUT FOR MINUT Danmark taber 2-1 til velspillende spaniere | Herrelandsholdet | DR
  46. ^ a b Danmark kæmper sig i Nations League-kvartfinale - Jyllands-Posten
  47. ^ Recepten på den perfekte landsholdssang, DR [1]
  48. ^ "Nu skal det afgøres: Hvilken landsholdssang er bedst?", Se & Hør, 4. juni 2021
  49. ^ 'Kongen af Danmark': Her er den officielle EM-sang
  50. ^ "Pierre-Emile Højbjerg bliver anfører for landshold med flere overraskelser". DR1. 27. august 2024.

Eksterne henvisninger

redigér