Danmarks Fotomuseum
Danmarks Fotomuseum er et dansk fotomuseum beliggende i Herning. Man kan blandt andet opleve kameraets udvikling fra 1839 frem til i dag, ligesom der findes et fotografisk atelier fra omkring år 1900. Danmarks Fotomuseum bliver nedlagt i slutningen af 2017.
Danmarks Fotomuseum | |
---|---|
Generelle informationer | |
Beliggenhed | Herning, Danmark |
Grundlagt | 1983 |
Grundlægger | Sigfred Løvstad |
Besøgende | 3.746 (2015) |
Eksterne henvisninger | |
www.fotomuseum.dk | |
CVR-nummer | 76825815 |
Oversigtskort | |
Protektor er H.K.H. Prins Joachim.
Historie
redigérMuseet blev grundlagt i 1983, efter at fotohandler Sigfred Løvstad fra Herning i 1959 var begyndt at indsamle fotografiapparater og tilhørende fotohistoriske effekter. Det var denne samling der udgjorde grundlaget for museet, og i 1984 deponerede Nationalmuseet det meste af deres fotohistoriske samling i Herning.
I 2015 skar Herning Kommune 600.000 kr. af Danmarks Fotomuseums årlige driftstilskud, hvilket svarede til 80 %, og museets ledelse meddelte at det stod overfor en lukning, hvis ikke man kunne flytte til en anden kommune.[1]
Museet fik i august 2016 en forlænget frist, da Herning Kommune besluttede at museet kunne benytte bygningerne gratis i 2017, ligesom den ville støtte driften med 150.000 kroner. Ledelsen på museet har dog opgivet at drive Danmarks Fotomusem fra udgangen af 2017, og var medio 2016 gået i gang med at sælge noget af sin samling for at sikre driften.[2]
Besøgstal
redigérSiden 2011, hvor tallet steg fra 2010, har Danmarks Fotomuseum haft et fald i antallet af betalende gæster.
Referencer
redigér- ^ Stockmann, Camilla (1. juni 2015). "Danmarks Fotomuseum i Herning lukningstruet". Politiken. Hentet 29. august 2016.
- ^ Nordsmark, Malene Skree (29. august 2016). "Fotomuseet i Herning kan fortsætte et år mere". TV/Midt-Vest. Hentet 29. august 2016.
Eksterne henvisninger
redigérDenne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede Hjælp os ved at uploade dit eget billede eller finde et på Internettet.
|