Nedenfor findes halvgamle overvejelser, som tidligere var på forsiden i afsnittet øvelsespladsen.

Mapframe

redigér
 
Gistrup ligger sydøst for Aalborg

Mapframe gør det muligt at udpege byer (og andre objekter, som findes i wikidata) på kort. Til højre eksempelvis Gistrups placering i forhold til Aalborg.

Tietgens erhvervsinitiativer

redigér

I Privatbankens regi var C.F. Tietgen med til at starte en række firmaer.

Firma Branche Start Slut Anm.
Det Grønlandske Kryolith-, Mine og Handels-Selskab Råstoffer 7. august 1865 Nystiftet 1. januar 1940 Driften overladt
Det Danske Søfarts-Selskab Transport 6. september 1865 1873 Stiftet som sejlskibsselskab. (Lange 2006:159)
Det Sjællandske Jernbane-Selskab Transport 1866 1866 Afbrudt - bestyrelsen støttede ikke tiltaget
Kjøbenhavns Sporvei-Selskab Transport 1865 22. april 1898 Fusioneret Hestetrunkne sporvogne; overtog aktiver fra et engelsk forsøg.
Det Forenede Dampskibs-Selskab Transport 11. december 1866 ved fusion af tre rederier
Dansk-Norsk-Engelsk Telegraf-Selskab Kommunikation 1868 1869 Fusioneret ind i Det Store Nordiske Telegraf-Selskab 1869
Dansk-Russisk Telegraf-Selskab Kommunikation 1868 1869
Norsk-Britisk Telegraf-Selskab Kommunikation 1868 1869
Det Store Nordiske Telegraf-Selskab Kommunikation 1869 (i drift)
Det Store Nordiske Kina- og Japan-Extension-Telegraf-Selskab Kommunikation 14. januar 1869 Opslugt i Store Nordiske efter få år.

Vejledening: en:help:sorting

Wikidata, SPARQL

redigér

Vindere af svæveflyve-konkurrencer med anvendt flytype og klub-tilhørsforhold.

SELECT ?aar ?konk ?konkLabel ?klasseLabel ?vinderLabel ?flytypeLabel ?klubLandLabel WHERE {
    ?konk wdt:P31/wdt:P279* wd:Q13406554. # sportskonkurrence
    # ?konk wdt:P17 wd:Q35. # i DK
    ?konk wdt:P641 wd:Q624161. # sport er svæveflyvning
    OPTIONAL { ?konk wdt:P585 ?tid. BIND(year(?tid) AS ?aar). }
    ?konk p:P1346 ?klassesejr.
    ?klassesejr ps:P1346 ?vinder.
    OPTIONAL {?klassesejr pq:P186 ?flytype. }
    OPTIONAL {?klassesejr pq:P2094 ?klasse.}
    OPTIONAL {?klassesejr pq:P54 ?klub.}
    OPTIONAL {?klassesejr pq:P17 ?land.}
    BIND( IF(BOUND(?klub), ?klub, ?land) AS ?klubLand). # ved nat. konkurrencer repræsenteres klubben, ved internationale landet
    SERVICE wikibase:label { bd:serviceParam wikibase:language "[AUTO_LANGUAGE],en". }
    }
ORDER BY DESC(?aar) ?klasseLabel

Prøv det!

Wikidata, består af

redigér

Hæren består af:

... jeg kunne godt ønske mig resultaterne sorteret efter ordningsnummer (P1545, her vist).

Nøgletal

redigér
Nøgletal Betydning Formel Bemærkning
Rentabilitet
Overskudsgrad Evnen til at konvertere omsætningen til overskud    asd asædl fhasld hasdj has fjhaskl fh
Fork. Betydning
A Aktiver
FOA Finansielle oms. aktiver

Organisationsdiagram

redigér
{{{Overskrift}}}
{{{M}}}
 
{{{D1-over}}}  
 
{{{D2-over}}}  
 
{{{D3-over}}}  
 
{{{D4-over}}}  
{{{D1}}} {{{D2}}} {{{D3}}} {{{D4}}}
{{{D1-under}}} {{{D2-under}}} {{{D3-under}}} {{{D4-under}}}

Kontering

redigér

Den viste tabel er beregnet til omdannelse til visning af bogføringsposteringer; især forklaring af elimination i koncernregnskab kommer til at få brug for det. Med lidt held kan den sammensættes til nogle anvendelige skabelon-elementer.

Elimination af intern omsætning
Tekst   Moder   Datter   Elimination   Koncern
Resultatopgørelse                        
Omsætning     200     300     -200     300
Vareforbrug   100     200     -200     100  
Årets resultat     100     100     0     200

Moderselskabet har solgt varer for 200 til dattervirksomheden, som har videresolgt disse for 300.

Mit første forsøg var lavet med wikipipe og så således ud:

{{{titel}}}
{{{overskrift}}}   {{{konto1}}}   {{{konto2}}}
{{{tekst}}}   {{{d1}}} {{{k1}}}   {{{d2}}} {{{k2}}}
{{{tekst}}}   {{{d1}}} {{{k1}}}   {{{d2}}} {{{k2}}}
{{{tekst}}}   {{{d1}}} {{{k1}}}   {{{d2}}} {{{k2}}}

{{{noter}}}

Henvisning til lovkapitel

redigér

Retsinfo har ankerpunkter i lovteksterne med navn K# for kapitler (# er numre). Det burde være muligt at henvise direkte til et kapitel på følgende måde:

{{{refÅRL|kap=5}}}

som skulle være defineret som

[[årsregnskabsloven|ÅRL]]{{{hvis|{{{kap}}}| kap. {{{kap}}} [http://www.retsinfo.dk/DELFIN/HTML/A2004/0019629.htm#K{{{kap}}} (retsinfo)]}}}

... hvilket indsat ville give1

ÅRL kap. 5 (retsinfo)

Det virker, men kan vist godt laves lidt mere elegant.

Logfil-analyse

redigér

En igc-fil indeholer en række logs (B-records), som hver indehode bl.a. tidspunkt (utc), længde (øst-vest) og bredde (nord-syd) - begge i grader og decimalminutter samt trykhøjden i meter.

Tidspunkt og position

redigér

Tidspunktet kan omsættes til antallet af sekunder siden midnat (flyer man tæt på datolinjen, kan man godt risikere at passere midnat - det mangler jeg at tage hensyn til):

 

Meteren var oprindeligt fastlagt ud fra, at der skulle være 10.000 km mellem ækvator og en af polerne, og længdegraderne bliver kortere tættere på polerne:

 1

Breddegraderne har til gengæld fast afstand:

 

Og trykhøjden får vi jo forærende i rene enheder:

 

Acceleration og fart

redigér

Ud fra tre succesive logs, kan der for 'x'-dimensionen fastlægges en parabel (andengradepolynomium), som giver en pæn blød bevægelse mellem punkterne. (Det samme gælder selvfølgelg 'y' og 'z'.) Men det forudsættes altså, at der kun anvendes et log pr. sekund.

For disse tre logs omkring obervation (log) 'j' gælder altså

 

hvor 'a' kan opfattes som accelerationen og v som hastigheden (til som den ville have været ved tidspunkt 0 set ud fra observation j).

Disse tre ligninger kan løses, men det bliver meget lettere, hvis nulpunktet for tid og position flyttes til obsevation j:

 
 

Så er stedligningen fra før reduceret til

 

idet konstantledet forsvinder og hastigheden er den i midterobservationen (j) gældende.

Det vil sige, at vi nu har to lininge med to ubekendte i stedet for tre med tre ubekendte:

 
 

Deles hver af ligningerne med tidsforskellen (som jo aldrig er nul, når loggene ikke er samtidige), kommer 'v' til at stå alene:

 
 

Dermed kan de to ligninger trækkes fra hinanden, hvorved 'v' forsvinder:

 

Og accelerationen kan findes som fartændringen i forhold til tidsændringen:

 

Havde vi i stedet valgt at dele med kvadratet på tidsforskellen, ville 'a' komme til at stå alene:

 
 

Atter trækkes ligningerne fra hinanden, således at 'a' nu forsvinder:

 

Og hastigheden findes som (der er ikke risiko for, at nævneren bliver nul - de to led har modsat fortegn):

 

Det som er fundet er accelerationen henholdsvis hastigheden i x-dimensione; men de andre dimensioner (y og z) kan naturligvis findes på tilsvarende vis.

Den samlede acceleration og fart kan findes med hjælp fra Pythagoras:

 
 

Det samme gælder G-påvirkningen, hvor der sammenlignet med accelerationen skal tages hensyn til, at jorden trækker yderligere 10 m/s^2 i z-aksen:

 

Det skal understreges, at det som her er fundet er målt i forhold til jordoverfladens inertisystem. I forhold til G-påvirkning er det ok, men i forhold til aerodynamiske effekter er vi nødt til at korrigere for vinden. Herom mere senere.

Retning og drejning

redigér

Polaren

redigér

Hotspots og sampling

redigér

Formel-hjælp: en.