Bidevind

navigationsteknik til søs

Bidevind er skibsterminologi og angiver en vindretning i forhold til skibet. (Ordet stammer fra hollandsk bij de wind, hvor de er den bestemte artikel.)

Sejlbåd i bidevind fra styrbord

Sejlene på et sejlskib er sådan indrettet, at man kan få fremdrift næsten uanset hvor vinden kommer fra. Det er dog ikke muligt i direkte modvind. Bidevind er det tætteste man kan sejle på modvind, typisk 30-45 grader, med moderne lystbåde, og 55'-66' med fladbundede både og de store gamle sejlskibe.

Bidevind udtales med hårdt d og tryk på vind.