Axel Liljefalk
Axel Theodor Liljefalk[1] (født 15. oktober 1848 i København, død 28. april 1915 sst.) var en dansk officer og militærhistorisk forfatter, bror til Christian Helweg-Larsen, H.F. Helweg-Larsen og Vilhelm Helweg-Larsen.
| Axel Liljefalk | |
|---|---|
 | |
| Personlig information | |
| Født | Axel Theodor Larsen  15. oktober 1848 København, Danmark |
| Død | 28. april 1915 (66 år) København, Danmark |
| Gravsted | Garnisons Kirkegård |
| Far | Lars Christian Larsen |
| Søskende | Lars Christian Helweg-Larsen, H.F. Helweg-Larsen, Vilhelm Helweg-Larsen |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Militærhistoriker, officer |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Han var søn af etatsråd, borgmester i Københavns Magistrat L.C. Larsen og hustru født Helweg, blev sekondløjtnant 1868, premierløjtnant 1872, kaptajn 1882, oberstløjtnant 1895 og oberst og chef for 7. regiment 1902. Samme år blev han kommandant i Fredericia. Han fik afsked fra Hæren 1908. Liljefalk var formand i bestyrelsen for Børnehjemmet Ove Hohlenbergs Minde og i Den danske Komité til Bekæmpelse af Hvide Slavehandel.
Han var Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand og bar Medaljen for druknedes redning og Sværdordenen.
Han var gift med Augusta Frederikke Bülow (født 3. juni 1853 i København, død 7. januar 1941 sst.), datter af byfoged Albert Ferdinand Bulow (død 1867) og hustru Caroline Cathrine Mathilde Oxenbøll (død 1908).
Forfatterskab
redigér(indtil 1901 udgav han under navnet Axel Larsen)
- Kalmarkrigen, 1889.
- Kejserkrigen, 1901.
- Dansk-norske Heltehistorier, fire bind, 1893-96.
- Christian IV's Krige, 1895.
- Daniel Rantzau, 1898.
- Absalon, 1899.
- (sammen med Frits Holst): Felttogene i vore første Frihedsaar, 1888.
- (sammen med Bering Liisberg): Christian IV, 1890-91.
- (sammen med Otto Lütken): Vor sidste Kamp for Sønderjylland, 1904.
- medudgiver af det militære ugeblad Danebrog
Kilder
redigérEksterne henvisninger
redigér- Axel Liljefalk på gravsted.dk
- Liljefalk, Axel Theodor i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1923)