Africa Cup of Nations (mænd)
Africa Cup of Nations, også kaldet African Nations Cup (ANC) er en international fodboldturnering i Afrika, hvor kun afrikanske nationer kan deltage. Turneringen afholdes af det afrikanske fodboldforbund (CAF), og var første gang afholdt i 1957. Siden 1968 er turneringen blevet afholdt hvert andet år.
Grundlagt | 1957 |
---|---|
Region | Afrika (CAF) |
Antal hold | 24 |
Nuværende mestre | Elfenbenskysten (3 titel) |
Mest succesfulde hold | Egypten (7 titler) |
Hjemmeside | www.cafonline.com |
I den første udgave i 1957 skulle være med deltagelse af de fire grundlægger af CAF: Egypten, Etiopien, Sudan(værtsnation) og Sydafrika. Sydafrika blev nægtede deltagelse på grund af apartheidpolitikken. Deltager antallet i turneringen er løbende øget henholdsvis til 6, 8 og 12 hold i 1996 var der 16 deltagernationer, hvilket gør det nødvendigt at afholde en kvalificerende turnering. Fra 1996 til 2017 deltog 16 hold, (i 1996, trak Nigeria sig tilbage, hvilket reducerede feltet til 15, og det samme skete med Togos tilbagetrækning i 2010), og indtil 2017 var formatet uændret, hvor de seksten hold trækkes ind i fire grupper på fire hold hver, hvor de to øverste hold i hver gruppe går videre til en "knock-out" fase. Den 20. juli 2017 blev Africa Cup of Nations flyttet fra januar til juni og udvidet fra 16 til 24 hold.
Egypten er den mest succesrige nation i mesterskabets historie og har vundet turneringen syv gange (inklusive når Egypten blev kendt som Den Forenede Arabiske Republik mellem 1958 og 1961).
Fra 2013 blev turneringen skiftet til at blive afholdt i ulige år for ikke at kæmpe med FIFA verdensmesterskabet. Turneringen afholdes typisk i januar måned mens den engelske og spanske liga stadig spilles. Dette betyder, at klubberne i disse ligaer må undvære deres bedste afrikanske spillere i denne periode.
Resultater
redigér(1) I 1957 blev Sydafrika diskvalificeret fra turneringen på grund af landets apartheid-politik.
(2) I 1959 spillede de tre lande mod hinanden indbyrdes. I turneringens sidste kamp betød Egyptens 2-1 sejr over Sudan, at landet blev mestre.
(3) Der var ingen finalekampe i 1976, da turneringen blev afgjort i en finalegruppe mellem de sidste fire hold.
(4) I 1978 blev Nigeria tildelt sejren på 2-0 over Tunesien, da dette holds spillere udvandrede ved stillingen 1-1 i det 42. minut.
(5) Der var ikke forlænget spilletid
(6) Slutrunden skulle være spillet i Libyen, men blev flyttede til Sydafrika pga. borgerkrig[1][2]
- Forklaringer
- efs – efter forlænget spilletid
- str. – efter straffesparkkonkurrence
Mest vindende nationer
redigérÅr vist i fed indikerer landet også var værtsnation for turneringen.
Alle tiders rekord.
redigérTurnering | Kampe | Mål scoret | Mål pr. kamp |
---|---|---|---|
1957 | 2 | 7 | 3,50 |
1959 | 3 | 8 | 2,67 |
1962 | 4 | 18 | 4,50 |
1963 | 8 | 33 | 4,13 |
1965 | 8 | 31 | 3,88 |
1968 | 16 | 52 | 3,25 |
1970 | 16 | 51 | 3,19 |
1972 | 16 | 53 | 3,31 |
1974 | 17 | 54 | 3,18 |
1976 | 18 | 54 | 3,00 |
1978 | 16 | 38 | 2,38 |
1980 | 16 | 33 | 2,06 |
1982 | 16 | 32 | 2,00 |
1984 | 16 | 39 | 2,44 |
1986 | 16 | 31 | 1,94 |
1988 | 16 | 23 | 1,44 |
1990 | 16 | 30 | 1,88 |
1992 | 20 | 34 | 1,70 |
1994 | 20 | 44 | 2,20 |
1996 | 29 | 78 | 2,69 |
1998 | 32 | 93 | 2,91 |
2000 | 32 | 73 | 2,28 |
2002 | 32 | 48 | 1,50 |
2004 | 32 | 88 | 2,75 |
2006 | 32 | 73 | 2,28 |
2008 | 32 | 99 | 3,09 |
2010 | 29 | 71 | 2,45 |
2012 | 32 | 76 | 2,38 |
2013 | 32 | 69 | 2,16 |
2015 | 32 | 68 | 2,13 |
2017 | 32 | 66 | 2,06 |
2019 | 52 | 102 | 1,96 |
2021 | 52 | 100 | 1,95 |
2023 | 52 | 119 | 2.29 |
Kilder
redigér
Wikimedia Commons har medier relateret til: |