ABC Linjeløb 2021 var et dansk DCU licensløb. Det 140 km lange linjeløb blev kørt den 15. maj 2021 med start og mål på Adabakken på Højvangsvej sydvest for Sengeløse. Løbet blev arrangeret af ABC - Arbejdernes Bicykle Club, og var det niende eliteløb for herre A-klassen i den danske landevejssæson 2021.
Der blev kørt otte omgange på en 17,6 km lang rundstrækning som gik via Vasby, Soderup, mod nord af Soderupvej, i østlig retning af Hvedstrupvej til Hvedstrup. Herfra kørte rytterne af Birkelundsvej, inden turen gik i sydlig retning forbi Vasby Mose, syd om Sengeløse via Ågesholmsvej, inden feltet kom på Bondehøjvej, Klevehøjvej og tilbage til målstregen på Adabakken på Højvangsvej.
Løbet blev vundet af Daniel Stampe fra Team CO:PLAY-Giant.[1]