Skandinavisk
Ðej Nord-Germanske uf Skandinaviske tåler sin Dansk, Norsk (Bokmål æn Nynorsk), Svensk, Islansk æn Færøersk. Deþe werder vørnåmelig in Skandinavien sproken dørk ungefjær 20 miljuner mænnesker. Deþe tåler sind sær værvant on Frysk æn on west-Flamsk, wat ük on ðe küstenstræken on ðe sjø sproken würd. In it algemein sind Nord-Germanske tåler nåer værvant med Ost-Germanske as dann med West-Germanske språker.
Nord-Germansk ist bekænd af runerinskripsier af ðen 3e jårhondert nå Kristus æn is en literæriske tradisie af ðen 9e jårhondert.
Ðen Skandinaviske språker af fæsteland (Dansk, Norsk en Svensk) sind tuþ üpp sjækeri høhte ünderling færstånbår. Dansk æn Bokmål gliker sælfst sø stærk üpp malkånđeren, datte sømmiggste tålkundiger deþe as dialekter af desælfste tål beskåer. Dårneffe is betøged datte olle þrie dej fasteland-Skandinaviske tåler en dærgelig høge måte af hvædersiðeske færstånbårhjæd hjæbber daþe ðej tålkundik as dialekter af ene æn desælfste tål (ðe "Skandinavisk") te beskåer sind, unđanks fyten daþ deþe avsünderlig ðenne statusk af aparte tåler hjæbber.
Sømmigste tålhvitenskapperer behværer daþe ðen hüdige Ængelsk ükk dæl is af ðen Nord-Germånske tålgruppe in stæde af ðen West-Germånske gruppen. Hju dann åk würd Åldængelsk stærk beynvludet dørk Åldnordsk daþe ðenne Vikinger språkter.
In Skandinaviske språk is ðen ♩ språkmelodien balangrik, gelik deþe ükk in dette Limburgsk wigtigg is.
Vørbeld af ðen ütspråk af worten "orangenmarmalada":
da. la- ma- mar- ♯o- gen- ran-
| Reeks van Internationale Talen en Spraakgebrekken | |||||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|