Bredbjerg
| Bredbjerg | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| |||||
 Langesøstien krydser Pederstrupvej – her lå Bredbjerg trinbræt | |||||
| Overblik | |||||
| Land |  Danmark | ||||
| Region | Region Syddanmark | ||||
| Kommune | Nordfyns Kommune & Odense Kommune | ||||
| Sogn | Vigerslev Sogn | ||||
| Postnr. | 5462 Morud | ||||
| Demografi | |||||
| Bredbjerg by | 234 (2024) | ||||
| Kommunen | 209.078[1] (2024) | ||||
| - Areal | 451,57 km² | ||||
| Andet | |||||
| Tidszone | UTC 1 | ||||
| Hjemmeside | www.nordfynskommune.dk | ||||
| Oversigtskort | |||||
.svg)  Bredbjerg Bredbjergs beliggenhed 55°26′10″N 10°14′22″Ø / 55.43611°N 10.23944°Ø | |||||
.JPG)
.JPG)
Denne artikel omhandler byen Bredbjerg på Fyn, Bredbjerg er også en bebyggelse i Saltum Sogn i Nordjylland
Bredbjerg er en by på Fyn med 234 indbyggere (2024)[1], beliggende 4 km øst for Morud, 12 km nordvest for Odense, 9 km syd for Søndersø og 23 km sydøst for kommunesædet Bogense.
Landsbyerne Bredbjerg og Trøstrup, der hører til hver sit sogn, er vokset sammen til én by. Sognegrænsen går ved Sværup Mølleå. Størstedelen af byen med 207 indbyggere omkring den gamle landsby Bredbjerg hører til Vigerslev Sogn, som i 1970-2006 hørte til Søndersø Kommune og nu hører til Nordfyns Kommune. Trøstrup hører til Korup Sogn i Odense Kommune og har 27 indbyggere. Vigerslev Kirke ligger 6 km nord for Bredbjerg, og Korup Kirke ligger 1½ km øst for Trøstrup. Bredbjerg ligger i Region Syddanmark.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Jernbanen
[redigér | rediger kildetekst]Efter andragende fra 31 beboere anlagde Nordvestfyenske Jernbane (1911-66) i 1930 trinbrættet Bredbjerg, hvor banen krydsede Pederstrupvej. I 1937 blev der opført et lille venteskur ved den 42 m lange grusperron.[2]
Banen medførte ikke nævneværdig udvikling i Bredbjerg. Den var i 1950'erne stadig en landsby med købmandsbutik, slagter, gartner, smedie, vandmølle, telefoncentral og en landbyskole, der senere blev lagt sammen med 4 andre skoler i Vigerslev Sogn til Havrehedskolen i Morud.[3]
Langesøstien mellem Odense og Langesø følger banetracéet sydvest for byen fra Sølykkeholms indkørsel lidt ind i skoven Møllemarken mod vest – i alt en grusbelagt strækning på 2 km.
Kom-igen Kro
[redigér | rediger kildetekst]1 km vest for Bredbjerg lå den gamle landevejskro "Kom-igen Kro". I 1958 var designeren Verner Pantons far forpagter af kroen. Sønnen tegnede og indrettede en meget moderne tilbygning, der blev kaldt "Den røde rubin". Her fik stolen "Kræmmerhuset" sit gennembrud. Tilbygningen blev revet ned i 1984, da kroen lukkede.[4]
Genforeningssten
[redigér | rediger kildetekst]I det nordvestlige hjørne af krydset Langesøvej-Rugaardsvej står en sten, der blev afsløret 9. juli 1920 til minde om Genforeningen i 1920.[5]
Hestehospital
[redigér | rediger kildetekst]Syd for Rugårdsvej i Bredbjerg ligger Højgård Hestehospital, der er Danmarks største med 30 medarbejdere, heraf 13 dyrlæger. Hospitalet startede som en klinik i Næsbyhoved-Broby i 1986 og har i de senere år overtaget hesteklinikker i Aarhus, på Mors og i Kirke Eskilstrup på Sjælland. Desuden har hospitalet udkørende praksis i store dele af landet.[6]
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
- ^ Lars Viinholt-Nielsen: Nordvestfyenske Jernbane, banebøger 2011 ISBN 9788791434310, s. 42
- ^ Bendt Lund Nielsen på kulturarv.dk: Bredbjerg - min barndomsby – med flere lokalhistoriske henvisninger
- ^ bibliotek.dk: Fra kunstværk til dødsbo - Verner Pantons tilbygning til Kom-igen kro
- ^ Danmarks genforeningssten: Langesø
- ^ "Højgård Hestehospital". Arkiveret fra originalen 24. februar 2016. Hentet 22. februar 2016.
Eksterne kilder/henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- "Høje målebordsblade 1842-1899 og lave målebordsblade 1901-1971". SDFE kortviser.