Teknologisk Institut

Ambitiøs leder for forskning og udvikling af fremtidens måleteknologiløsninger

Modtager ikke længere ansøgninger

Send en direkte meddelelse til jobannoncøren fra Teknologisk Institut

Torben Vonsild

Torben Vonsild

Director, Technological Institute

Er du klar til at indtage en fremtrædende rolle i branchen, hvor du står i spidsen for udviklingen af fremtidens måleteknologi? Og er du klar til at være en engageret og motiverende leder for sektionens medarbejdere? Så er det måske dig, vi leder efter til rollen som sektionsleder for Metrologi hos Teknologisk Institut i Aarhus.


Ledelse og forretningsudvikling

Teknologisk Instituts sektion Metrologi er midt i en stærk udvikling, hvor der investeres i nye faciliteter og i en gennemgribende digitalisering af teknologier og processer. Sektionen har syv dygtige og højtuddannede medarbejdere, der med deres specialistviden hver især bidrager til forskning og udvikling på metrologiområdet.


Dine ansvarsområder inkluderer bl.a.:

  • Personaleledelse af sektionen med fokus på udvikling, motivation og trivsel.
  • Ledelse af den strategiske udvikling af sektionen.
  • Ledelse af forsknings- og udviklingsprojekter (F&U) samt rådgivning inden for metrologi.
  • Sikre fortsat udvikling af ansøgningsprocessen og projektgennemførelse i et F&U miljø
  • Kundekontakt, herunder salg og rådgivning for at fremme den kommercielle omsætning inden for metrologi.


Du vil løbende have en stor kontaktflade til kunder og indgå i centerets ledergruppe.

Du vil få ca. 30 rejsedage om året ifm. kundebesøg, konferencer og møder i ind- og udland. Herudover bliver du en del af et aktivt, professionelt og internationalt miljø, hvor vi har et tæt samarbejde på tværs af Teknologisk Institut.


Samarbejdsorienteret leder med god forretningsforståelse

Din baggrund er teknisk funderet med minimum en kandidat i fysik, civilingeniør eller tilsvarende. Det er en fordel, at du derudover har flere års relevant erhvervserfaring med f.eks. F&U-projekter i samarbejde med fonde på metrologiområdet og har erfaring med projektledelse. Derudover forventes det, at du til denne rolle kommer med minimum 2-3 års ledelseserfaring, som du kan bringe i spil i din ledelse af medarbejdere og dit strategiske fokus.


Du har lyst til at være med i front, når industrien eller energisektoren skal have løst metrologiske udfordringer, og i den forbindelse bringer du naturligt dit netværk i spil. Du er systematisk, løsningsorienteret og kvalitetsbevidst i dit arbejde. Du er udadvendt og er en god kommunikator. Derudover er du god til at formulere dig skriftligt og mundtligt på både dansk og engelsk.


Du vil gennem jobbet få en bred kontaktflade både på og uden for Teknologisk Institut, idet du kommer til at indgå i samarbejder på tværs af faggrupper, virksomheder og forskningsinstitutioner. Det er derfor essentielt, at du er en udpræget teamplayer med gode samarbejdsevner, og at du finder det naturligt at skabe og ikke mindst vedligeholde gode relationer.


Du bliver en del af Teknologisk Institut

Metrologi er en sektion i Installation og Kalibrering, som er et center under Energi og Klima-divisionen. I Installation og Kalibrering er vi ca. 40 medarbejdere, der arbejder med forskning og udvikling, test og prøvning samt rådgivning i et spændende og innovativt miljø på forkant med den teknologiske udvikling.


Sektionen Metrologi er placeret i Aarhus og har en række laboratorier, hvor vi bl.a. arbejder med måling og kalibrering inden for områderne mikroflow, tryk, temperatur, luft og masse.


Som leder af sektionen Metrologi, bliver du en del af et stærkt team, hvor vi supplerer hinanden fagligt og personligt. Det fælles mål for sektionen er at skabe værdi for produktionsvirksomheder, energisektoren og medicinalbranchen, når de ved brug af metrologi sikrer kvalitet og sikkerhed i produkter og ydelser.


Kontakt

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte centerchef Torben Vonsild på tlf. 7220 3376.


Vi indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt, og senest d. 1. august 2024. Vi forbeholder os retten til at fjerne opslaget før deadline i tilfælde af, at vi har fundet den rette kandidat.

  • Anciennitetsniveau

    Ikke relevant
  • Ansættelsestype

    Fuldtid
  • Jobfunktion

    Research, Kundeservice og Forretningsudvikling
  • Brancher

    Forskning

Referencer fordobler dine chancer for at blive kaldt til samtale hos Teknologisk Institut

Se, hvem du kender

Få besked om nye Leder for forskning og udvikling job i Aarhus.

Log ind for at oprette jobunderretning