ablativ

Se også Ablativ

Dansk

Orddeling

ab•la•tiv

Etymologi

Fra latin (casus) ablavitus, afledt af ablatus (“‘fjernet’”), præteritum participium af auferre (“‘fjerne’”), af ældre abferre (“‘bortføre, fjerne’”), af ab (“‘fra, af’”) ferre (“‘bære’”), heraf latin ablatio (“‘bortførelse’”), heraf dansk ablation (“‘erosion, vævsfjernelse’”).

Udtale

• IPA:  [ˈɑ̈b̥la̝ˌd̥͡siw/u̯ˀ]

Adjektiv

ablativ (intetkøn ablativt?, flertal ablative?)

1. Overskydende materiale på et rumfartøj med det formål at beskytte fartøjet ned gennem atmosfæren og evt. smelte under nedgangen.

Oversættelser

Engelsk: ablative (en)

Substantiv

ablativ fælleskøn

1. (lingvistik) Kasus for midler (redskab, måde) og udgangspunkt (sted, årsag); findes f.eks. i sanskrit, latin og finsk (uden pl.
   1. (lingvistik) Ordform i ovennævnte kasus

Eksempler

1. (lingvistik) Latin har bevaret fem kasus: nominativ, akkusativ, genitiv, dativ og ablativ,

Bøjning

Bemærk at betydning 1 ikke bøjes i flertal.

    Bøjning af „ablativ“

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	ablativ	ablativen	ablativer	ablativerne
genitiv	ablativs	ablativens	ablativers	ablativernes

Beslægtede ord og fraser

• nominativ (nævnefald)
• akkusativ (genstandsfald)
• instrumentalis
• dativ (hensynsfald)
• genitiv (ejefald)
• lokativ
• vokativ
• oblik (afhængighedsfald)

Oversættelser

1. Kasus

Engelsk: ablative case (en) Fransk: ablatif (fr)

Polsk: ablatyw  (pl) hankøn Tysk: Ablativ  (de) hankøn

2. Ordform

Engelsk: ablative (en) Fransk: ablatif (fr)

Tysk: Ablativ  (de) hankøn

Se også

• fald
• kasus

Kilder

• "ablativ" i Retskrivningsordbogen
• "ablativ" i Den Danske Ordbog
• Dansk fremmedordbog, Gyldendal
• Gyldendals Røde Ordbøger, Medium, Dansk-engelsk, Dansk-tysk og Dansk-fransk

Udgående forbindelser

• Gyldendals Røde Ordbøger