Spring til indhold

Jens Nowotny

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jens Nowotny
Personlig information
Fulde navn Jens Nowotny
Født 11. januar 1974 (50 år)
Vesttyskland Malsch, Vesttyskland
Højde 187 cm
Position Midtbanespiller
Klubinformation
Nuværende
Pensioneret
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
1991-1996 Karlsruhe 103 (7)
1996-2006 Bayer Leverkusen 231 (4)
2006 Dinamo Zagreb 10 (0)
Landshold
1997-2006 Tyskland Tyskland 48 (1)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga.

† Kampe (mål).

Jens Nowotny (født 11. februar 1974 i Malsch, Vesttyskland) er en pensioneret tysk fodboldspiller, der spillede som midtbanespiller hos Karlsruher SC samt Bayer Leverkusen i Tyskland. Han var desuden i en årrække en del af det tyske landshold, som han blandt andet repræsenterede ved VM i 2006 på hjemmebane.

Nowotny startede sin seniorkarriere i 1991 hos Karlsruher SC og fik den 2. maj 1992 sin Bundesliga-debut for klubben. I juli 1996 skiftede han til Bayer Leverkusen, hvor han var på kontrakt de efterfølgende 10 sæsoner. I sin tid her var han blandt andet med til at nå finalen i Champions League i 2002. Han skiftede i 2006 til kroatiske Dinamo Zagreb, men måtte stoppe sin karriere efter kun få måneder i klubben på grund af en alvorlig skade.

Nowotny nåede over en periode på ti år at spille 48 kampe for Tysklands landshold. Han debuterede for holdet den 30. april 1997 i en kamp mod Ukraine. Han var efterfølgende en del af den tyske trup til både EM i 2000, EM i 2004 og VM i 2006. Ved sidstnævnte begivenhed, der i øvrigt blev spillet på hjemmebane i Tyskland, vandt Nowotny og holdet bronze.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]