Carus - Wikipedia, den frie encyklopædi

Carus var romersk kejser fra 282-283. Han var den første i rækken af såkaldte Illyriske Kejsere, der forsøgte at gøre op med det daværende meget ustabile kejserembede. Carus forsøgte at sikre arvefølgen ved at udnævne sine to sønner til Cæsar. Da han senere ledte felttoget mod Persien udnævnte han sin ældste søn Carinus til Augustus, fuldbyrdet kejser, og overlod den vestlige del af riget til ham. Da Carus døde i Persien udnævnte hæren hans yngste søn Numerianus, som var med på felttoget, til Augustus. Numerianus blev imidlertid myrdet, hvilket ledte til, at generalen Diocletian i stedet blev udnævnt til kejser. Diocletian kæmpede mod Carinus om magten, men da sidstnævnte blev myrdet kunne Diocletian overtage hele Romerriget.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Carus

Collins, Roger: Early Medieval Europe 300-1000, Second Edition, Palgrave 1999

Foregående:	Romerske kejsere	Efterfølgende:
Probus 276 - 282	Romerske kejsere	Carinus 283-285 og Numerianus 283-284

v d r Romerske kejsere
Principatet 27 f.Kr – 235	Augustus Tiberius Caligula Claudius Nero Galba Otho Vitellius Vespasian Titus Domitian Nerva Trajan Hadrian Antoninus Pius Marcus Aurelius med Lucius Verus Commodus Pertinax Didius Julianus Septimius Severus Caracalla Geta Macrinus med Diadumenian Elagabalus Alexander Severus
Krisen i det 3. århundrede 235–284	Maximinus I Thrax Gordian I og Gordian II Pupienus og Balbinus Gordian III Philippus Arabs Decius med Herennius Etruscus Hostilian Trebonianus Gallus med Volusianus Aemilianus Valerian Gallienus med Saloninus Claudius II Quintillus Aurelian Tacitus Florianus Probus Carus Carinus Numerianus
Dominatet 284–395	Diocletian Maximian Constantius Chlorus Galerius Severus Maxentius Maximinus Daia Licinius med Valerius Valens og Martinianus Konstantin den Store Konstantin II Constans I Constantius II med Vetranio Julian Jovian Valentinian I Valens Gratian Valentinian II Theodosius I
Det vestromerske rige 395–480	Honorius med Konstantin III og Constantius III Johannes Valentinian III Petronius Maximus Avitus Majorian Libius Severus Anthemius Olybrius Glycerius Julius Nepos Romulus Augustus
Østromerske rige 395–1204	Arcadius Theodosius II Marcian Leo I Leo II Zeno Basiliscus Anastasius I Justin I Justinian I Justin II Tiberius II Konstantin Maurikios Phocas Heraclius Konstantin III Heraklonas Constans II Konstantin IV Justinian II Leontios Tiberios III Philippikos Anastasios II Theodosios III Leo III Konstantin V Artabasdos Leo IV Konstantin VI Irene Nikephoros I Staurakios Mikael I Rangabe Konstantin VI Leo V Mikael II Theophilos Mikael III Basil I Leo VI Alexander Konstantin VII Porphyrogennetos Romanos I Lekapenos Romanos II Nikephoros II Phokas Johannes I Tzimiskes Basil II Konstantin VIII Zoe Romanos III Argyros Mikael IV Mikael V Kalaphates Konstantin IX Monomachos Theodora Mikael VI Bringas Isak I Komnenos Konstantin X Doukas Romanos IV Diogenes Mikael VII Doukas Nikephoros III Botaneiates Alexios I Komnenos Johannes II Komnenos Manuel I Komnenos Alexios II Komnenos Andronikos I Komnenos Isak II Angelos Alexios III Angelos Alexios IV Angelos Alexios V Doukas
Kejserriget Nicaea 1204–1261	Konstantin Laskaris Theodor I Laskaris Johannes III Doukas Vatatzes Theodor II Laskaris Johannes IV Laskaris
Byzantinske kejserrige 1261–1453	Mikael VIII Palaiologos Andronikos II Palaiologos Mikael IX Palaiologos Andronikos III Palaiologos Johannes V Palaiologos Johannes VI Kantakouzenos Matthæus Kantakouzenos Andronikos IV Palaiologos Johannes VII Palaiologos Andronikos V Palaiologos Manuel II Palaiologos Johannes VIII Palaiologos Konstantin XI Palaiologos